En af de helt store debatter i champagne-verdenen går på, om producenterne bør skrive datoen for degorgering på bagetiketten. Dvs. angive den dag hvorpå den individuelle flaske champagne, efter lang tids lagring, gennemgår en proces der involverer 1) åbning (typisk ved at fjerne en midlertidig kapsel), 2) fjernelse af bundfald (alt. sediment eller bærmen), 3) tilsætning af dosage (afhængig af type og producent) og endelig 4) lukning igen med en korkprop – en proces som måske bedst kan sammenlignes med en voldsom kirurgisk operation, hvorefter vinen skal have tid til at komme sig og finde en ny balance.

Debatten om angivelse af en degorgeringsdato eller ej på champagne flasker, er blusset op igen i de seneste år, efter at Krug har bekendtgjort at de også vil påsætte et degorgeringstidspunkt (i form af en ID-kode) på deres flasker.

Tillader man sig at være ligefrem, kan debatten formentlig koges ned til denne konklusion: angivelse af en degorgeringsdato (eller anden form for degorgeringstidspunkt) er en nødvendighed for at kunne følge en given flaskes udvikling, og er en information som bør angives på alle flasker – i hvert fald alle Non-vintage flasker – og de producenter som nægter at oplyse degorgeringsdatoen, gør kun dette af frygt for, at alle de flasker champagner som får lov til at stå på butikshylderne i årevis, ikke vil blive solgt, hvis forbrugerne først kan se hvor gamle vinene egentlig er.

Et lidt løjerligt kompromis mellem disse to hensyn, bliver formentlig Krug’s ID-kode – en kode som man først skal indtaste på Krug’s hjemmeside eller scanne med sin smartphone, før man kan få degorgeringstidspunktet (og en hel del anden information) at vide. Krug undskylder selv denne “finte” med, at degorgeringsdatoen alene, ikke giver meget information, men kun sammen med andre informationer som høstår, markoprindelse, dosage, druesammensætning m.v., kan være nyttig. På denne måde sikrer Krug sig, at det kun er den meget interesserede forbruger (dvs. nørden/vinkenderen) som får oplysningerne, mens den “almindelige” forbruger er stillet som tidligere og forhåbentlig bare bliver ved med at købe vinene uanset hvor gamle de er.

Dét, at angivelsen af en degorgeringsdato er en god idé, erklærer mange af de internationale eksperter, bl.a. Giles Fallowsfield, Peter Liem og Tom Stevenson, sig enige i, og flere seriøse producenter har da også anerkendt vigtigheden af den information som degorgeringsdatoen er, og angiver derfor denne på bagetiketten af nogle eller af alle deres vine – producenter som: Charles Heidsieck, Lanson, Jacquesson, Philipponnat, Jacques Selosse, Bollinger og Bruno Paillard – hvoraf de to sidstnævnte var pionerer på området, Bollinger med deres R.D. og Bruno Paillard som i næsten tyve år var den eneste producent med degorgeringstidspunkt på alle sine vine.

Hvorfor er degorgeringsdatoen en vigtig information?
Fordi en flaske champagne vil dufte og smage forskelligt, afhængigt af hvornår champagnen er degorgeret. Både tiden før- og efter degorgering påvirker champagnens smag, så selvom to flasker standard NV gul enke kan se helt ens ud, kan de dufte og smage vidt forskelligt, hvis den ene er degorgeret et par år før eller efter den anden.

Champagne er, ligesom alle andre typer vin, ikke er et uforanderligt produkt, men derimod et fødevareprodukt der hele tiden forandrer og udvikler sig med tiden – om denne modning er positiv eller negativ, kommer an på den givne flaske, hvor lang tid den allerede har lagret og det miljø den lagrer i. Eftersom en flaske champagne undergår en konstant udvikling, er det en fordel, hvis man skal kunne gætte på den individuelle flaskes udviklingsstadie uden først at åbne flasken, at kende det tidspunkt hvorpå flasken blev degorgeret – dvs. det tidspunkt hvor vinene blev adskilt fra sin bærm, udsat for ilt og tilsat dosage, og hvor den påbegyndte et nyt udviklingsstadie. Det behøver som sådan ikke være en bestemt dato; det kunne også være en bestemt måned, et kvartal eller blot et år.

Dertil, ville det naturligvis også være en fordel at kende til året hvor vinen blev til (=høståret), men eftersom NV-champagne typisk er en blanding af flere forskellige år, kan dette blive en meget kompliceret opgave, hvorfor vi som forbrugere nok må være parate til at slå os til tåls med en degorgeringsdato/-måned/-kvartal/-år.

Denne type information, og behovet for den, ses også ved andre vintyper – typisk dem som er en blanding af flere forskellige år ligesom NV champagne – f.eks. fino sherry og tawny portvin.

Den modning som en flaske champagne gennemgår efter degorgering, opdeles af nogle (bl.a. Bruno Paillard) i fem-seks stadier eller “liv”, hvor forskellige duft- og smagsnoter gør sig gældende. For nogle NV-produkter af lavere kvalitet, kan denne modning være ustabil og hurtig, hvorfor det ofte kan betale sig at drikke disse vine unge. For andre NV- eller Vintage vine af høj kvalitet, kan modningen være vidunderligt langtrukken, og i stand til, år for år, at tilbyde nye komplekse dufte- og smagsoplevelser. Meget kortfattet kan stadierne/livene navngives ud fra de noter som hovedsagligt gør sig gældende i den givne periode, men selvfølgelig vil gode champagner fra start til slut, indebære et element af alle stadier, og så er der naturligvis monster champagner, som Salon og Krug, der hæver sig over ethvert forsøg på at skemalægge en vins udvikling.

1. Frugt: 0-2 år efter degorgering, frisk og livlig citrusfrugt
2. Blomst: 2-3 år efter degorgering, hvide blomster, frisk æble, frisk smør og lyst brød
3. Krydderi: 3-7 år efter degorgering, krydderier, honning, bagt æble og nødder
4. Let ristet: 7-10 år efter degorgering, ristet rugbrød, appelsinskal, ristede nødder, svampe
5. Dybt ristet: 10 < år efter degorgering, julekager, mørk honning, karamel, mokka, kandiserede mørke frugter og dyb sherry.

Det er klart, at de enkelte forbrugere vil foretrække forskellige noter i deres champagner, og det er bl.a. derfor vigtigt at producenterne angiver et degorgeringstidspunkt på deres vine, så forbrugerne lettere kan planlægge åbningen af deres flasker ift. deres præferencer for duft og smag – og herved består også et paradoksalt element i denne debat: selvom mange producenter og importører formentlig frygter at deres kunder ikke vil købe ældre champagner hvis de først kender degorgeringstidspunktet, men kun vil have den nyeste aftapning og de friskeste vine, så er mange champagne-nydere faktisk interesserede i lidt ældre, modne vine. Derfor tror jeg personligt ikke, at angivelsen af degorgeringstidspunktet på champagner vil medføre en negativ påvirkning af salget generelt – de forbrugere som ønsker en frisk, ung vin kan få det, mens de som ønsker en ældre, mere moden vin kan få det, og de forbrugere som er ligeglade (hvilke nok stadig er størstedelen) vil ikke engang kigge efter en degorgeringsdato – som altid vil vinvalgets succes afhænge af god hjælp og rådgivning fra vinhandleren.