6 tanker om "WFV #378 – Celler Piñol Sa Natura, Terra Alta 2009"

  1. Hey Kristian..

    YYYeep.. Der er generelt 2 ting i store/ordenlige glas.

    1) Du kan kaste vinen mere rundt i glasset, således at ilt-tilførslen bliver bedre – altså hurtigere udvikling af tertiære aromaer plus blødgøring af vinen (tanin)..

    2) I ordenlige glas får du en bedre aromaprofil i næsen. Specielt Bourgogne og Barolo, grundet deres finesse, men også generelt vine med stor kompleksitet, bliver forstærket i det rigtige glas..

    Og så skal lige nævnes, at jeg har et eller andet med store glas. Men ikke bare det største du kan få! Det skal være harmonisk på samme tid. Det synes jeg de på filmen værende glas er – Riedels Bordeauxglas i Vinum XL serien.
    Altså har valg af glas, i hvert fald for mit vedkommende, også noget med design at gøre 😉

    Det skal også lige fremhæves at, specielt glasfirmaet Riedel laver forskellige glasserier og i disse serier er der myriader af glas til du forskellige druetyper…Så det er en videnskab, at finde de rigtige glas, til den enkelte type vino…

    Vi har flere gange talt om at lave et glasafsnit.. Og hvor langt er vi kommet – ikke langt . Men det skal nok komme.!!

    • Du bruger sådan nogle fine ord Morten 😉

      Ville lige forklare det med tertiære aromaer – hvis nogen skulle sidde derude og tænke: “hold kæft nogen prætentiøse snobber!”

      Når vi taler om duft/boquet, gør vi det gerne på flere niveauer, men kun såfremt vinene har noter på flere niveauer:

      1) primære (fra druen): grundfrugten – “god/dårlig”, “moden/umoden”, “tung/let”…

      2) sekundære (fra gæringen): specifikke frugter, blomsternoter og visse andre ting – “noter af ananas og passionsfrugt, med hints af honning og hvide blomster”…

      3) tertiære (fra lagring/modning/ældning): “landligt og cedertræ”, “læder og hasselnødder”, “mokka, chokolade og vanilje”…

      Når Morten (og vi andre) taler om, at få lukket op for de tertiære aromaer, så har det ofte noget at gøre med, at selv store og dyre vine bare kan dufte af behagelig frugt i starten, men med luft senere kan udvikle mere spændende tertiære noter. Det er derfor vi anbefaler brug af karaffel til de fleste vine, og gerne bruger store glas når vi skal smage en vin hurtigt, som måske ikke har nået at komme på karaffel. Har vinen været på karaffel i god tid, så kan man efterfølgende selvfølgelig sagtens bruge mindre, men stadig vellavede, vinglas.

      🙂

  2. Det er jo en hel videnskab! Et glas-afsnit ville jeg se meget frem til, selvom jeg nok er svær at lokke op i de litermål, I flotter jer med…

  3. Kristian: H.J. Hansen og vinspecialisten laver jævnligt glassmagninger. Sådan en skulle du overveje at deltage i. Man får her, virkelig en på opleveren og du bliver med garanti overrasket over hvor meget det rigtige glas betyder.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.