Juleaftens vine.. Hvordan og hvorledes.

Juleaften er det jo som bekendt kun én gang om året og så skal det tunge skyts frem når vi taler mad. Og når det sker, så skal vinen selvfølgelig også være i top. I år blev det lidt ekstraordinært i form af 4 vine fra Nordamerika alle på Cabernet Sauvignon druen.

Vinene var hhv.: Miramont Estate – Celestial, Chateau Ste  Michelle – Cold Creek, Juslyn Estate Cabernet og sidst men ikke mindst, kult vinen Stags Leap Wine Cellers – SLV.

Vinene var valgt da de komplimenterer maden på en super måde. Cabernet druens tannin stiller sig ikke mærkbart an i disse Amerikanske udgaver, og de Amerikanske fade, der bliver brugt har et højt indhold i forhold til franske fade, af aldehydet Vanelin. Dette gør at nogle diskrete lækre vaniljetoner ofte kommer ind over vinene.  Så ikke nok med at vinene var til den fornødne frugtige side, de var også præget af et lille sødligt hint i form af vanilje. Når vi har med julemaden at gøre og tænker i vin-henseende, så bliver vi nød til at tage et par udgangspunkter. Maden indeholder en god gang sødme, salt og fedme, så det er primært disse faktorer vi skal koncentrer os om, når det handler om sammensætning af vin og mad.

En sødlig ret skal gå hånd i hånd med en sødlig vin. Selvfølgelig afhænger valget af, hvilken sødmegrad den pågældende ret ligger i – er det en sødlig sauce, som dominerer, behøver man ikke gå helt amok med sødmegraden i vinen, men hvis den står på is eller kage, er det dissideret dessertvin med højt restsukkerindhold, som skal til for at kunne følge med.

Julemaden ligger i den tunge ende af sødmespektret, så det der ligger lige til højrebenet er Amarone, i og med denne type vin tilter lidt til den søde side. Alternativet, og tilmed et godt et, vil være en kraftig oversøisk vin, hvor frugtrigheden dominerer uden af vinen behøver gå til den søde side. Frugt kan nemlig godt gå ind og overtage sødmens positive sider, da en høj frugt tit er grundet med høj solintensitet i det pågældende vinland. Meget sol – stor modning – højt sukkerindhold. Og selvom næsten alt sukkeret, bliver omdannet til alkohol i gæringsprocessen, vil vinen på en måde stadig fornemmes frugtsødlig. Derfor synes jeg i særdeleshed at Cabernet Sauvignon fra Nordamerika, kan danne rammen omkring julemaden.

Men julemaden indeholder ikke kun sødme, den anden spiller er salt. Dette kan til gengæld gennemgås ret hurtigt, da vinene til salt mad befinder sig i samme båd som dem til sødmefuld mad – nemlig de søde/ frugtsøde. Så endnu en gang Cabernet Sauvignon fra de oversøiske vinlande.

Det sidste aspekt, der skal dækkes er fedmen i maden.. Den kan man ikke komme uden om. Men igen kommer en oversøisk vin godt med, da det er netop er alkohol, der har evnen til at ”skære” igennem fedmen. Oversøiske vine har som før sagt, et højt modningsgrundlag. Altså jo mere sol til druerne, desto mere sukker vil der dannes under modningen. Og da det er sukker, der bliver omdannet til alkohol indeholder oversøiske vine altså mere alkohol.. Dette er dog kun en generel tommelfingerregel.

 

Nå, nu vil jeg ikke komme ind på mere tung info omkring mad/vin her, men bare konstaterer, at vinen stod rank til den fede, salte og søde julemad.

Nu til de respektable vine. Da jeg har været inde på Chateau Ste Michelle – Cold Creek i et ældre indlæg, vil jeg hoppe let og elegant over denne og starte med Celestial.

Denne vin ligger på 100 kroner i butikken og er særdeles god til de penge. Den er ikke noget helt vildt stort, men Cabernet til omkring 100 kr. der faktisk smager af andet end kun frugt, fra en oversøisk mark, skal man lede længe efter. Kvaliteten er i top med henblik på pengene. Det er ikke denne her kedelige oversøiske plumpede marmeladefrugt man får, hvis man begiver sig i kast med Celestial. Det er en nøje afstemt elegant frugt med super fadnoter ind over. Lidt vanilje, lidt tobak og så elegant frugt – god solid vin til en overkommelig penge.  Dog skal det lige nævnes at denne vin hører til dem der bliver markant bedre, hvis den får et par timer på en karaffel. Den virker faktisk lidt til den kedelige side, når ikke den får den rigtige behandling.

89 point

Nu til Juslyn Estate. Denne fantastiske vin fra Napa Valley, har meget at vise, men i særdeleshed lakridsnoter springer op af glasset i både duft og smag. En kraftig vin, der ikke står tilbage for noget af maden, der bliver serveret. En vin der ikke mangler noget på frugtfronten og med masser af lakrids, samt søde toner af tobak. Kunne dog godt mangle lidt vanilje fra fadlagringen. Den vanilje jeg jo så godt kan lide, ville jeg gerne ha lidt mere igennem, men hva faen… man kan jo ikke altid få hvad man vil have. Og når der er så meget af andre gode ting, så kan jeg godt se igennem fingre med hensyn til fadet 😉 En super lækker vin, men vær opmærksom på den viser Cabernet Sauvignons lidt kraftigere side og når det så er sagt, så er det en fantastisk vin.

93 point

SLV mangler jeg så og hvilken vin. For en god ordens skyld, så er den ikke pengene værd – 1100 kr., men hvilken vin er det? Der er ikke nogen der skal komme og fortælle mig at de 5 1. cru´er fra Bordeaux skal koste 7000 kr. eller mere pr. flaske, så her er det altså navn vi betaler for. Jeg starter for ny: SLV er en pragtfuld vin. En atypisk Cabernet vin fra et oversøisk område i og med at den indeholder lidt aspekter fra den gamle verden. Lidt af det her jord, som vi nikker genkendende til, når vi snakker Bordeaux. Ikke helt vild meget, da der også er rigeligt med frugt på drengen, men alligevel nok til at man siger heeeyyy, der var noget der… SLV ligger ydermere også lidt til den elegante side, misforstå mig nu ikke, den har en stor frugt, men ikke på en bombastisk måde. Det er en gennemført vin som man godt kan tillade sig at give de ekstra penge for, hvis man er lidt nørdet med Cabernet Sauvignon.

93 point

Helt vidunderlig aften i år med god mad og vin. Og husk nu at gi den lidt ekstra denne ene dag om året. Ved godt det er en dyr måned, men jeg synes ikke det skal være maden eller vinene, der skal prioteres nederst på listen.

 

Amerikansk vin skal man tage seriøst

I staten Washington, som grænser op til Canada, ligger der et vineri, ved navn Chateau ste. Michelle. Et vinhus jeg er faldet komplet for, og her taler jeg også på vegne af andre fra Wine factory staben, her det sidste halve års tid. Det er et hus, der laver rigtig meget af deres enkelte vine, men holder altså kvaliteten i top. Du kan finde enkletdrue-vine på alt lige fra Merlot, Carbernet, Syrah til Chardonnay, Chenin Blanc og i samarbejde med tyske Ernst Loosen aka Dr. Loosen, en Riesling.
Jeg smagte husets vine for lang tid siden, men syntes ikke dengang, at det var noget specielt. Har så drukket deres Cabernet Sauvignon – Indian Wells 04, 3 gange her for nylig. Hver eneste gang er der noget nyt at sige om den! Men vigtigs af alt, det er et genialt glas, hvis man er til de lidt fyldige vine med en god tyngde.

En tilsvarende vin fra samme hus er deres Cabernet Sauvignon – Cold Creek og smagsnoterne tør jeg godt sige er samme stil som Indian Wells. Dette er blot en anden mark, som fremstår en anelse mere fyldig og indeholder måske også en anelse mere sødme. Men lad nu vær med at tage det som om, det er noget sødt stads, det er det overhovedet ikke. Sødme ligger perfekt integreret i vinen, sammen med den gode mørke frugt og let krydret nuancer. Og så kan de altså bare et eller andet med deres fade. Det er ikke for meget, men igen perfekt integreret i vinen. Frugten er rig på varme, sorte kirsebær og solbær, selvfølgelig specielt i deres Carbernet. Sammen med frugten ligger der en god porsion mild pibetobak side om side med det førnævnte krydrede fad. Det er lagt perfekt ind i vinen, den har fået lige akkurat nok.
Det eneste jeg kan komme til at tanke på når jeg drikker den er, at jeg så snart som muligt skal have et glas mere. Man sidder og tænker, hvor svært kan det være. Det er som om de har lavet den perfekte hyggevin, til en stille og rolig afslapning sammen med vennerne på terrassen, en lun sommeraften og for lige at fuldende den pladderromatiske scene, hører de sidste fugle pippe søvnigt, mens solen stille glider ned bag horisonten… aaahh så er livet værd at leve!
Den er så nem at drikke, og så koster den ikke en krig. At den er nem at drikke, kan for nogle måske godt være den eneste lille mangelvarer om man vil. Der er næsten ingen tannin i vinen, hvilket nogle, der er til de store franske eller Italienske vine med store tanniner, måske godt kunne savne. Det kan undertegnet også godt nogen gange. Men igen vil jeg påpege, at det er en lækker afslapningsvin og ikke nogen tæt lukket Barolo, som kræver uendelige timer på karaffel før den åbner sig. Nej, bare af med hatten og så er man igang og alt er fryd og gammen.

Den amerikanske vin gør det altså bare godt, hvis man vil kaste sig ud i noget lidt anderledes, end de til tider for frugtbetonede Australske vine og de stramme og stringente vine fra Frankrig og Italien.
Den nyeste årgang af Indian Wells er 07, mens den jeg skriver om er 04. 07 er mere grøn i smagen og jeg ville helt klart lade den ligge et par år eller 3, før jeg ville nuppe den.
LIge til slut er det vist værd at nævne, at Carbernet Sauvignon vinen fra enkeltmarken Cold Creek i årgang 04, forøvrigt har fået 96 point hos winespectator for lidt tid siden og er rigtig godt af en vin til de omkring 200 kroner.