I staten Washington, som grænser op til Canada, ligger der et vineri, ved navn Chateau ste. Michelle. Et vinhus jeg er faldet komplet for, og her taler jeg også på vegne af andre fra Wine factory staben, her det sidste halve års tid. Det er et hus, der laver rigtig meget af deres enkelte vine, men holder altså kvaliteten i top. Du kan finde enkletdrue-vine på alt lige fra Merlot, Carbernet, Syrah til Chardonnay, Chenin Blanc og i samarbejde med tyske Ernst Loosen aka Dr. Loosen, en Riesling.
Jeg smagte husets vine for lang tid siden, men syntes ikke dengang, at det var noget specielt. Har så drukket deres Cabernet Sauvignon – Indian Wells 04, 3 gange her for nylig. Hver eneste gang er der noget nyt at sige om den! Men vigtigs af alt, det er et genialt glas, hvis man er til de lidt fyldige vine med en god tyngde.

En tilsvarende vin fra samme hus er deres Cabernet Sauvignon – Cold Creek og smagsnoterne tør jeg godt sige er samme stil som Indian Wells. Dette er blot en anden mark, som fremstår en anelse mere fyldig og indeholder måske også en anelse mere sødme. Men lad nu vær med at tage det som om, det er noget sødt stads, det er det overhovedet ikke. Sødme ligger perfekt integreret i vinen, sammen med den gode mørke frugt og let krydret nuancer. Og så kan de altså bare et eller andet med deres fade. Det er ikke for meget, men igen perfekt integreret i vinen. Frugten er rig på varme, sorte kirsebær og solbær, selvfølgelig specielt i deres Carbernet. Sammen med frugten ligger der en god porsion mild pibetobak side om side med det førnævnte krydrede fad. Det er lagt perfekt ind i vinen, den har fået lige akkurat nok.
Det eneste jeg kan komme til at tanke på når jeg drikker den er, at jeg så snart som muligt skal have et glas mere. Man sidder og tænker, hvor svært kan det være. Det er som om de har lavet den perfekte hyggevin, til en stille og rolig afslapning sammen med vennerne på terrassen, en lun sommeraften og for lige at fuldende den pladderromatiske scene, hører de sidste fugle pippe søvnigt, mens solen stille glider ned bag horisonten… aaahh så er livet værd at leve!
Den er så nem at drikke, og så koster den ikke en krig. At den er nem at drikke, kan for nogle måske godt være den eneste lille mangelvarer om man vil. Der er næsten ingen tannin i vinen, hvilket nogle, der er til de store franske eller Italienske vine med store tanniner, måske godt kunne savne. Det kan undertegnet også godt nogen gange. Men igen vil jeg påpege, at det er en lækker afslapningsvin og ikke nogen tæt lukket Barolo, som kræver uendelige timer på karaffel før den åbner sig. Nej, bare af med hatten og så er man igang og alt er fryd og gammen.

Den amerikanske vin gør det altså bare godt, hvis man vil kaste sig ud i noget lidt anderledes, end de til tider for frugtbetonede Australske vine og de stramme og stringente vine fra Frankrig og Italien.
Den nyeste årgang af Indian Wells er 07, mens den jeg skriver om er 04. 07 er mere grøn i smagen og jeg ville helt klart lade den ligge et par år eller 3, før jeg ville nuppe den.
LIge til slut er det vist værd at nævne, at Carbernet Sauvignon vinen fra enkeltmarken Cold Creek i årgang 04, forøvrigt har fået 96 point hos winespectator for lidt tid siden og er rigtig godt af en vin til de omkring 200 kroner.