Ny “deal-site” med vin er lanceret, winedeal.dk

Vi alle kender “deal” siderne, hvor der dagligt er mulighed for at spare en masse på mad, spaophold, ansigtsbehandlinger med meget mere. Nu har et par guttere dog lavet en side hvor der er fokus på vin og kun vin. Når siden har fået rigtig fat er planen at vi på winefactory skal lave anmeldelser af de vine du har mulighed for at købe på winedeal.dk, så følg med både her på vores side samt på deres.

I deres pressemeddelelse skriver de følgende:

Hjemmesiden Winedeal.dk vil forkæle ganen og tilbyde vin, der harmonerer med den bedste gastronomiske oplevelse. Få tankerne til  at flyve til en italiensk vinmark, en chilensk skråning eller et fransk vinslot. Og det hele til en pris, du normalt kun drømmer om.

50-70 % rabat
Winedeal.dk vil finde de bedste vine hos lokale og nationale vinhandlere og hver uge præsentere et unik tilbud på helt op til 70 % rabat på www.winedeal.dk og i nyhedsbrevet. I samarbejde med førende vinbloggere vil Windeal.dk lave videoanmeldelser, fortælle om vinens fortræffeligheder, og hvordan man får den bedst mulige gastronomiske oplevelse sammen med vinen.

“Vi vil ændre forestillingen om, at god vin skal være dyr. Winedeal.dk vil gøre op med dette og samtidig tilbyde vin af den bedste kvalitet. Opbakningen fra vinhandlerne har allerede været meget stor,” siger direktør i Winedeal.dk, Thomas Thoresen, der gerne selv nyder italiensk eller spansk rødvin.

Den perfekte weekend
Når weekenden nærmer sig, finder Winedeal.dk sammen med en vinekspert et nyt unikt vintilbud, der skal være med til at gøre weekenden perfekt. Om det er en middag med stearinlys sammen med kæresten, en vennemiddag eller noget helt tredje, går det altid hånd i hånd med vin fra Winedeal.dk.

3 tanker om "Ny “deal-site” med vin er lanceret, winedeal.dk"

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.