WFV #116 Korbel mousserende vin fra Californien


 

Vi er ankommet hos Peter Work. Vi sidder og nyder udsigten fra hans terrasse, og det er bestemt ikke værst. Vi drikker selvfølgelig en masse dejlig vin, herunder Ampelos. Vi måtte selvfølgelig prøve noget af den lokale mousserende vin. Dette er en af de store “Korbel”. På etiketten står der “Champagne” men den har aldrig været over atlanten. Men vi måtte prøve det”

Korbel non-vintage får 81 point.

Følg med på bloggen, der sker lidt de næste uger.

8 tanker om "WFV #116 Korbel mousserende vin fra Californien"

  1. Hmmm… Er faktisk efterfølgende blevet i tvivl om det er helt lovligt for dem “derovre” at sælge mouss. vin under “Champagne” navnet – En af Ampelos ejere var overbevist om, at det var blevet gjort ulovligt at benytte navnet, også i USA, med mindre huset der benyttede det, var af en bestemt alder.

    Under alle omstændigheder kan vine med navnet “champagne”, stadig købes i amerikanske supermarkeder og vinbutikker.

    Hvis der er nogle derude som har opdateret viden omkring dette emne, hører vi MEGET gerne fra dig/jer!?

  2. Hej drenge,

    Solvang er THE place! Pæredansk hele skidtet… eller:) Underholdende sted i hvert fald.

    Et lille tip/ønske: Kunne I ikke prøve og smide kameraet lidt tættere på, så ansigtsmimik mm. blev lidt tydeligere? Lige i det her tilfælde gør det selvfølgelig ikke noget, når baggrunden er så smuk, som den er:)

  3. Hej Anders
    Tja, man kan jo altid diskutere Solvang 😉

    Tak for din kommentar, vi vil meget gerne forsøge os med at sætte kameraet tættere på. Det gør vi næste gang vi optager!

  4. Håber, I også har fået smagt nogle ordentlige californiske sparklers. De byder på rigtig mange fine af slagsen og til rimelige priser. Gå fx efter Schramsberg, Domaine Carneros Taittinger og Mumm Napa Valley. De første er mine favoritter, men Domaine Chandon, J Vineyards og Gloria Ferrer er heller ikke dårlige.

    Så vidt jeg ved, er det ikke imod amerikansk lovgivning at skrive ‘champagne’ på en sparkling wine fra USA. Amerikanerne har vist aldrig skrevet under på den handelskonvention, som forbyder de fleste andre at gøre det samme. Men det anses som meget dårlig stil i den amerikanske vinverden, og de seriøse producenter ville aldrig drømme om at kalde deres sparklers for champagne. Så det er faktisk en meget god indikator på, hvilke amerikanske sparklers, man skal gå en stor bue uden om.

  5. Hej Nanna
    Tak for din kommentar. I øvrigt lækker blog du holder dig!
    Godt med lidt uddybende info omkring ‘champagne’ og amerika.

    Bare rolig vi fik smagt andre bobler derovre. Vores favorit var Roederer Estate l’Ermitage 2002. Det var godt. Derudover fik vi også smagt Schramsberg, Domaine Carneros Taittinger og Mumm Napa Valley og roederer estate NV. Det var også glimrende vine, udover Mumm, som jeg personligt fandt meget uinteressant. Det synspunkt var jeg alene om, så det kan være mig der tog fejl…

    Hilsen
    Mark

  6. Fedt, I har smagt så mange sparklers! Jeg synes, at man skal have i baghovedet, at langt de fleste af disse vinhuses NV brut’er som regel ligger i et prisleje mellem $15-20. Det er altså virkelig god value for money, når man tænker på, hvad man kan få for 80-100 kr i Danmark. Også hvis man runder op til 200 dk-bobs.

    Hvis I ikke nåede det i Californien, så slå vejen forbi Sigurd Müller i Aalborg (et besøg på deres hjemmeside kan vel også gøre det) og køb Schramsberg Mirabelle Rosé. Det er deres standard NV rosé til $20 (vistnok omkring 180 dkk) Den seneste release har overgået flere af deres top cuvéer (den har bl.a. scoret 93 pt i Wine Spectator). Den er super lækker, bærpræget med lidt earthy/toasty kant. Knivskarp og frisk. Hvis I er til Roederer, vil I også kunne lide denne, vil jeg tro.

    Jeg er ellers som regel til de mere ‘rene’ sparklers, og derfor er Domaine Carneros en stor yndling her hos mig. Deres NV brut er så lækker med delikat brioche-duft og grønne æbler. Men hvis man er klar at slippe omkring $90 for deres ‘Le Reve’, så får man altså en helt perfekt skum, som man ikke behøver være champagnekender for at sætte pris på. Små tætte bobler som varer ved og ved – det er SÅ godt 😀

    Nåede I en tur forbi Russian River Valley – min yndlingsregion og ophav til mange fine Pinot’er?

    Og tak for roserne til min blog i øvrigt – I gør det ret godt selv! 🙂
    Bedste hilsener, Nanna

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.