Nu igen! Tobias og Morten sidder i dette afsnit hos det anerkendte vinhus Stags Leap Wine Cellers. Vi har fået lov til at “låne” 3 flasker af deres absolutte topvin, kaldet Cask 23, hhv. årgang 05/06/07.
Producenten Stags Leap Wine Cellers fik virkelig slået sit navn fast i 1976, hvor de deltog i en smagning, den såkaldte Judgement of Paris. Denne smagning, som sikkert er kendt af mange, var en konkurrence mellem de fasttømrede franske Bordeaux – samt Bourgognevine og de relativt ukendte Amerikanske vine – både røde og hvide. Det der selvfølgelig skulle være en selvfølge, nemlig at de franske vine ville vinde, skete ikke. I stedet gik 1. pladsen for både de røde og de hvide til amerikanerne.
Man har valgt at rive de gamle stokke op, som producerede vindervinen i 73, men de har dog ladet en blok stå, som dengang udmærkede sig og det er blandt andet frugt fra denne blok, som kommer i netop Cask 23. Så ikke alene smager den super lækkert, men den har altså også et aspekt af historie og spænding.
Cask 23, 2005 – 94 point
Cask 23, 2006 – 94 point
Cask 23, 2007 – 91 point
Vinene forhandles af Wine.dk
Tak til Stag’s Leap for en herlig eftermiddag.
Super afsnit! Og konge vin!!
Lækkert at få lov til at smage 3 så store vine på en gang.. !
Tak til Stags Leap og Wine.dk for at sætte dette glimrende besøg op 🙂
Ja, det var herligt. SLV var heller ikke decideret ringe 😉