Til fødselsdag hos Philipson

En dejlig torsdag aften afholdte Philipson Wine deres årlige smagning på børsen i anledning af deres fødselsdag. Smagningen er simpelt bygget op, man køber en billet og møder op (for vores vedkommende kl 1800), herefter er der smagning i to timer. Klokken 1900 bliver alle vine skiftet ud. Så det er en god ide fra starten at ligge en slagplan for hvad man vil smage. En time går stærkt. Der er selvfølgelig også en kultbar hvor man kan købe særlige glas. Undertegnede fandt den dog ikke voldsomt spændene, men den er et godt tilbud til dem der vil prøve noget der er “lidt mere”..

Bare rolig vi gennemgår ikke alle vine her, kun dem som stikker lidt ud fra mængden.
Hvad var bedst?
Vi kan lige så godt sige det med det samme, det var Bollinger Grande Année 2002. Virkelig en flot vin, med masser af velbalanceret syre. Den grønne æble note er meget klar her. 92 point.
Bollingers NV er også en knivskarp champus. Virkelig crispy, en meget flot standard champagne. Og så har fået den attraktive prislap på 270 kroner. (du skal bare købe 12…)

Vi fik lidt riesling fra Weinbach, to udgaver. Den første (theo) var noget skuffende, den næste var aldeles OK, men alt for dyr.

På den røde side var der selvfølgelig både gode og kedelige vine. Lad os tage de kedelige først så vi kan gå videre til de sjove.
Vi smagte Insignia 2006 fra Joseph Phelps i USA. Vi havde nu mulighed for at smage den igen, samme årgang. Denne gang var oplevelsen dog endnu mere skuffende. Det er jo ikke nogen billig vin, og vi ligger lige omkring 90 point. Det er altså ikke OK. Så hvis man skal have noget sjov Californisk så prøv noget andet.
Den anden virkelig triste oplevelse var Sassicaia 2008. Der skal selvfølgelig medtages at den er meget ung, den havde ikke fået den ilt den skulle have, ikke optimale glas og temperaturen var heller ikke ideel, MEN, sikke en skuffelse. Gå en stor bue uden om denne.

Lad os nu gå over til noget af det sjove.
En af de gode oplevelser var Fogdog Pinot Noir 2008 (også fra Joseph Phelps), som smagte virkelig godt. God frugt, lidt cherry coke, behagelig eftersmag, nem at drikke. En smule alkohol til slut, men det kan skyldes temperaturen. 88 point (180 v/12 flasker).

Marcenasco Renato Ratti barolo 2007. Den sag, smager ikke som barolo. Men det er stadig en flot og meget fyldig vin. Lidt tung og bærer lidt præg af fad. Drak årgang 2006 et par dage efter, og umiddelbart var jeg egentlig mere imponeret af 2007. Den smager godt ungt. 91 point.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.