Pommery er mere end ”POP”

På en regnfuld mandag eftermiddag kan man kun drømme sig op i en penthouse lejlighed midt i Birmingham fyldt med Champagne… Nogle gange bliver drømme til virkelighed.

Via mit arbejde på Simpsons Restaurant (http://www.simpsonsrestaurant.co.uk/) fik jeg muligheden for at deltage i et uformelt Champagne event, med Pommery som arrangør for byens Michelin restauranter. Pommery var naturligvis et familieret navn for mig, dog mest fra deres Brut Royal NV i Co-op og deres til tider humoristiske men god brandet POP serie. (http://www.pommery.fr/) Det var derfor med store spænding jeg så frem til at smage nogle (forhåbentlig) bedre produkter fra den deres store portefølje.

På smagning var 6 flasker, vi startede med at smage

Pommery Brut Royal NV

Henholdsvis 1/3 Chadonnay, Point Noir & Point Meunier, 10-11 gram dosage. Duften er genert, smagen er ret simpel og kompleksiteten er i den lave ende, generelt et ret simpelt let drikkeligt produkt, ret standardiseret, ikke en standard Brut, som skiller sig ud fra mængden. 85 point.

Pommery Summertime Blanc de Blancs NV

En serie jeg ikke kendte til, nemlig deres “årstids serie” med Springtime, Summertime, Falltime og Wintertime – noget nyt! Det gør det ikke mindre interessant. Summertime er som navnet Blanc de Blancs antyder 100% Chardonnay ligeledes med en dosage på 10-11 gram. Duften er lidt spinkel (ikke de bedste smageglas) lidt nybagt brød, toasted, dog ligeledes masser af friske noter (sommertid), smagen er cremet på en let måde, fin elegance og lidt frisk citrus i finishen. 90 point.

Pommery Wintertime Blanc de Noirs NV

75% Point Noir 25% Point Meunier, dosage 10-11 gram. Næsen er fyldt af røde bær, ret muskuløs i udtrykket, kraftig duft selv i flutes glas, nogle vil antyde den mangler elegance, men jeg bliver en anelse forfalden til den røde duft. Smagen fortsætter i samme muskuløse stil med en cremet (mormors rødgrød) finish. En vil der dele vandene, ikke desto mindre ramte stilen mig denne vinterdag derfor kvitteres der med 92 point.

Pommery Aganage Rose NV

48% Chardonnay, 40% Piont Noir 12% Pinot Menuier, dosage 10-11 gram. Meget genert næse, efter min smag for stor mousse. Forholdsvis kraftig rød eftersmag, dog ikke noget der imponerer mig (personligt ikke den største Rosé fan) ikke at jeg ikke kan lide det, men synes der mangler kompleksitet, fokus og balance så 87 point.

Pommery Grand Cru Vintage 2002

50% Chardonnay 50% Point Noir, 4-5 års lagring inden frigivelse. Stor næse en anelse krudt, I første omgang en smule svær at finde rundt i. Efter 5-7 minutter i glasset falder den til ro: Balanceret, bageri tidligt om morgen (stadig frisk morgen dug udenfor), smeltet smør, frisk og ung. Kompleks og balanceret. Min personlige vinder efter flere gensmagninger. 93 point.

Pommery Cuvee Louise 1999

65% Chardonnay fra Aviz og Cramant, 35% Pinot Noir fra Ay. Dosage 6 gram. Pommerys prestige cuvee. Lige fra flaske var næsen fyldt med syltet agurk og sure sokker, en anelse animalsk, meget speciel. Det stilnede en anelse af og blev mere harmonisk. Dejlig syre! Fine bobler, virker desværre lidt simple – skal måske have noget mere tid? Eftersmagen virker ligeledes en anelse for ukompleks og simple.. Der blev snakket om flaske fejl eller prop, dog svært at smage der skulle nogle decideret fejl i den. En vin der vandt med tiden, men aldrig blev en vinder – tiden kunne bruges på at gensmage Grand Cru Vintage 2002. Derfor ender Louise på 91 point.

Generelt vil jeg sige at mit syn på Pommery er et noget andet efter denne smagning, ikke at jeg er blevet kæmpe Pommey fan, men jeg synes bestemt der var flere interessant produkter jeg vil nyde at gensmage og dele med andre vin entusiaster, det er ikke noget jeg vil være nervøs for at smide lidt penge efter, så længe det ikke hedder POP 😉

Hvad er dit personlige kendskab til Pommery?

4 tanker om "Pommery er mere end ”POP”"

  1. Interessant smagning – har kun hørt og læst om de forskellige “årstider” fra Pommery, men har endnu ikke smagt dem selv (har smagt NV og Rosé).

    Betryggende at se, at deres Grand Cru 02′ kunne skære lidt igennem – 02′ har efter min mening endnu ikke vist sig at være på samme niveau som f.x. 96′, men er dog bestemt en årgang hvor man “burde” kunne lave stor vin (hvis man altså overhovedet kan). OBS: den nye stjerneårgang skulle siges at være 2008! Bliver spændende at finde ud af 😉

    Mht. dosage, så er det ikke ualmindeligt at lægge omkring 10 for en brut, men tendensen er jo heldigvis at nedsætte dosagen mere og mere. Jeg så meget gerne mange flere extra-brut (0-6g./l.) og brut-nature (0-3g./l.) på hylderne – mange tror de er sindssygt tøre, men i virkeligheden er disse vine ofte ikke langt fra “normale” brut vine. Jeg er ikke en af dem som fornægter dosage fuldstændigt, da dosage bestemt kan være positivt, og bl.a. kan fungere ligesom tilsætning af salt til mad, og derved åbne op for- og udbrede mange noter i vinene. Men puritaneren i mig ser dog gerne, at champagne blir et så rent produkt som muligt, uden for meget tilsætning af noget som helst…

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.