Torbreck

På min tur i Barossa Valley havde jeg en ledig stund og den brugte jeg da selvfølgelig i Torbrecks tasting room. Gik blot ind fra gaden og for 5$ kunne man smage sig igennem herlighederne. Priserne herunder er i australske dollars og er de priser er hvis man køber vinen i tasting room. Det ligger en del under de australske udsalgspriser. 1$ = 6 kroner. Jeg fik desværre ikke noteret point på de første fire.

Woodcutter semillon 2010
Lidt tam duft. Smagen giver en del tanin (trætanin?). Kort eftersmag men ok syre

Woodcutter Rousanne, Viognier og Marsanne 2011
Masser af indbydende viognier i duften (lime osv.) . Følger med i smagen og har en rigtig god syre. Desværre alt for kort eftersmag.

Juveniles, Genache, Syrah og mouvedre, unoaked 2010
Lidt for meget marmelade, masser af frugt. I smagen træder grenachen virkelig frem med sit lidt grenede udtryk. Ret god struktur. Bliver en smule bitter i eftersmagen.

The Stading Genache, Syrah og mouvedre på fransk eg 2009
Forskellen på denne og Juveniles er altså brugen af eg og så selvfølgelig året. Duften er desværre endnu mere marmelade. Smagen bære stadig præg af grenachens grenede egenskaber men egen gør det hele mere cremet og taninerne mere kontrollerede. Meget bedre mouthfeel. Glimrende finish.

The Pict 100% Mouvedre  2007 (187,5$)
Sjovt at prøve en 100% Mouvedre (eller Mataro som det hedder down under). Masser af kaffe på duften. Virkelig indbydende duft. Smagen er også rigtig glimrende, der er frugt men også en god syre der gør at det ikke bliver en bombe vin. Desværre er eftersmagen lidt kort.
92 point

Les Amis 100 % Grenache 2009 (187,5$)
Ny fransk eg og 110 år gamle stokke!
Duften er næsten totalt fraværende. Tilgengæld er smagen fuld af masser af sort the. Rigtig god finish med en tilpas mængde tanin og syre. Dejlig vin.
91 point.

Woodcutter 100% Shiraz 2010 (21,5$)
En ordenlig omgang marmelade og solbær. Smager OK men spændene er det ikke.
86 point

Fish Shriaz 2010 (29,5$)
Duften er igen masser af solbær, og der mangler lidt rygrad. Frugt i smagen men den voldsomme frugt bliver dæmpet en smule. Eftersmagen ender ret godt ud, det kommer stil over det.
88 point

The Loon 2010 90% Shiraz 10% Rousanne (29,5$)
Interessant  duft med tørret frugt og rødt kød. Mit indtryk er at rousannen bidrager med at gøre den lidt mere afstemt i smagen altså mere rygrad. Det kommer lidt mint i smagen også. Eftersmagen er en god omgang lakrids. Faktisk en rigtig glimrende vin man sagtens kan lege lidt med.
90 point

The Struie 100% Shiraz 2010 (48,5$)
Duften giver noget lakrids og sort the. Herlig duft og det fortsætter over i smagen hvilket for mig er et stort plus når der er en sammenhæng i vinen. Eftersmagen har en god behagelige finish der afslutter den lidt tunge vin godt.
90 point 

The Celts 100% Shiraz 2009 (75$)
Duften er som at træde ind i A.C. Perchs. Virkelig lækkert. Igen en god rød tråd over i smagen. Masser af syre, men på den gode måde. Eftersmagen er lidt kort, men den afrunder egentlig OK.
91 point.

The Factor 100% Shiraz 2008 (125$)
Sidst jeg smagte denne fik jeg den serveret blindt på AOC i december. Dengang var jeg rigtig glad for den. Det har ikke ændret sig. En ‘typisk’ stor flot Barossa, stor frugt i smagen men samtidig kontrolleret med hints af kaffe, the og chokolade. Smagen er næsten for bombet og der kommer et blomme hint. Tilgengæld er eftersmagen eminent, hele baduljen kommer med.
93 point.

The Descendent 92% shiraz 8% viognier 2008 (125$)
Frugten er lidt mere kontant her i, det skal forstås som at den er lidt strammere, og det er egentlig ok. Smagen er glimrende, mere frisk i frugten. Eftersmagen er kort, der er masser af tanin men den mangler syre. Kunne forestille mig at hvis man bliver træt af at drikke The Factor så ville man vælge denne af de to. Men helt ærligt, hvis man drikker så meget The Factor så man bliver træt af det så har man for mange penge.
90 point.

Runrig 100% Shiraz 2009 (225$)
Næsen byder på en omgang peber, traditionelle Barossa noter som The Factor havde, men er her meget mere rygrad. Lidt tørret frugt er der også. Masser af frugt i smagen men også en god syre til at holde frugten i skak. Eftersmagen er lækker, den nærmest sparker benene væk under dig. God sort the, power med også et europæiske touch der bringer lidt elegance over vinen.
94 point. 

4 tanker om "Torbreck"

    • Det var bestemt godt. Det er lidt ærgerligt for det er faktisk andet oz (slang for aussie 😉 ) vin end kæmpe bomber. Det ser vi desværre bare ikke rigtig noget til i Danmark 🙁

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.