2 tanker om "WFV #229 – Lapostolle Canto de Apalta 2010"

1. Og her har man gået og forsaget chilensk vin nogle år og i stedet nappet et glas Ribena, når trangen kom over en, og så fortæller I, at der alligevel er håb forude..?!
   Måske det har noget med Grand Marnier familien (og valg af rådgivere! at gøre). I hvert fald har ut. tidligere med ret stor fornøjelse smagt Casa Lapostolles “Cuvée Alexandre”, dengang man kunne købe den i Gobi Vin på Søndre Fasanvej i Valby.
   Da gjorde man sig mest i enkeltdruevine, men i mit eget vinsjak har vi både smagt merloten og cab.´en, og det sjove er, at de altid har scoret højt.
   Endnu sjovere er, at de har klaret sig smukt med alder; tudsegamle 1996´ere blev vel nedsvælget i midten af 00´erne, og der stod de superskarpt i billedet. Bla.gav merlot´en baghjul til noget dyrere Pomerol´er ved en smagning, erindrer jeg.
   Tak for forrygende underholdning – nok en gang.

   mh Lars

   Svar ↓

2. Tak for kommentaren og referencer Lars – altid fedt og interessant med nogle relevante observationer og gamle smage-minder til vores indlæg! Det giver i sandhed en ekstra dimension 🙂

   Jeg har længe været interesseret i de fordomme der eksisterer/eksisterede omkring lagringspotentiale for nyverden-vin – hvor mange førhen mente, at selv store vine fra Sydamerika, Sydafrika og Australien ikke burde/kunne gemmes, da man umiddelbart ikke kunne smage nogle større syre eller tannin struktur, som jo er nogle af de mange konserverende stoffer der findes i vin, og som de klassiske, europæiske gemme-vine ofte besidder i overmål. Man frygtede simpelthen at de oversøiske frugtrige vine ville falde sammen efter få år. At mange nu har indset, at disse vine (store, vellavede vine fra den oversøiske verden) faktisk besidder disse strukturelle elementer, og at de blot ofte er skjult af en kæmpe frugt, har jeg selv kunnet bekræfte ved flere smagninger af ældre eksemplarer, som du Lars også refererer til…

   Svar ↓

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.