14 tanker om "WFV #451 – Blindsmagning af Albino Rocca Barbaresco"

  1. Hej drenge, stresser i ikke vinen når i “kører” vinen sådan rundt i karaflen?

    • Hej Birger – lang tid siden!

      Nej …er det korte svar på dit spørgsmål.

      Du er jo selv en meget vidende mand på området, så derfor går jeg ud fra, at du vil erklære dig enig i, at (yngre) vin generelt set har godt af at blive iltet, gerne på en stor bredbundet karafel som det ses i videoen.

      Begrebet “stresset vin”, bruger jeg sjældent. Der hvor jeg kunne tænkes at bruge det, er om vin som er blevet påvirket af en lang transport, og som har brug for dage/uger/måneder til at “finde sig selv” igen. Jeg ville normalt ikke bruge det om vin, som er blevet “kørt” på en karafel, da jeg ikke mener at dette skader/stresser vinen. Vine kan selvfølgelig godt blive over-iltet, men jeg tror ikke det er det du mener.

      Hvis du er af en anden opfattelse end vi er, og i særdeleshed hvis du har konkrete eksempler på det modsatte, så skriv endelig en ny kommentar og gør os klogere!

      Vh
      Tobias

      • Hej Tobias, Ja lang tid siden, håber vi snart ses igen. Jeg har ikke nogen konkrete eksempler på det modsatte men mener helt klart i stresser vinene ved at “køre den sådan rundt i karaflen”, det er muligt den bliver iltet men vine er da ikke i ro efter dette, eller hvad? En meget kendt Barbaresco producent fortalte mig engang hvordan man tager proppen forsigtigt ud af en flaske, ellers stresser man vinen fortalte han mig. I øvrigt åbner han den ene vin efter den anden uden at dekanterer den, når jeg er på besøg, selv de nye årgange. Det er noget der altid har undret mig, når producenten nu er klar over jeg/vi kommer hvorfor har han så ikke åbnet den 2-3 timer før så den kunne få luft.
        Nå nu lyder jeg nok utrolig klog, det er ikke meningen.
        God vind.

        Vh
        Birger

        • Hej igen 🙂

          Det kan sagtens være at du har ret i, at vine bør behandles mere nænsomt end vi gør. Dét mener jeg ikke, og det er ikke min erfaring, at vine bliver dårligere af at blive kørt rundt i en karaffel – tværtimod.

          Nu tillader jeg mig lige at rase imod din italienske vinbonde:

          Det er simpelthen noget ophøjet vrøvl, at en vin skulle blive stresset af at blive åbnet på almindelig vis. Vine er robuste produkter, som kan overleve krige, jordskælv og oversvømmelser. At behandle dem med denne form for ærbødighed, er et misforstået udtryk for den respekt og påskønnelse, som man selvfølgelig bør vise en stor vin.

          Selvsagt er det en voldsom påvirkning af vinen, at åbne den og udsætte den for ilt og bevægelse, særligt hvis det er en gammel vin, men den påvirkning mindskes jo ikke ved at behandle flasken som en helligdom i åbningsøjeblikket, da det første man gør, når vinene rammer glasset, er at slynge vinen rundt i glasset, for at igangsætte iltningen – ved denne bevægelse bliver vinen udsat for langt mere bevægelse, ilt, lys osv. end den gør i forbindelse med åbningen.

          At bonden ikke hælder hans vin på karaffel, end ikke ung vin, inden den bliver præsenteret, kan kun forklares med bondens dovenskab eller, sagt på en pænere måde, prioritering af tid. Ældre vine kan jeg godt forstå, at han ikke hælder på karaffel, men yngre vine har i næsten alle tilfælde brug for luft og tid. At han ikke hælder unge vine på karaffel, kan også skyldes det helt praktiske, at han gerne vil kunne skænke af samme flasker dagen efter (og dagen efter).

          (P.s.
          Til alle andre læsere/seere her på WF – frygt ikke et lignende passioneret modsvar som det ovenstående, hvis I skriver en kommentar eller et spørgsmål – Birger er en rutineret herre, og kan godt tåle lidt modstand 🙂

          Vh
          Tobias

        • Hej Tobias,

          Du er jo stadig en knægt ( læs ung mand ) :o) Lad os lave en forsøg med at I åbner som I gør og jeg medbringer to vine af samme slags og jeg gør det som jeg gør, vi hælder begge på karaffel og ser hvad der sker, kunne være morsomt. Jeg medbringer gerne to topvine og i gør hvad I vil og jeg gør hvad jeg vil, så bytter vi rundt på glassene så kun jeg er klar over hvad der er. Er det en ide? I er velkommen her hos mig …

          Jeg har lige været med 16 personer i Piemonte, alle producenter var klar over vi kom, der var lavet aftale. Tro mig INGEN af producenterne havde åbnet vinene, de blev først åbnet da de skulle præsenteres. Vi taler om Roero 2012, Barolo 2011 og Barbaresco 2012

        • Hello Birger 🙂

          At en vin bliver stresset af at blive transporteret igennem Europa med hoppen og dansen i lasbil plus varme/kuldepåvirkning – man må håbe de fleste benytter sig af kølevogn til dette, tror jeg er en helt anden snak end omhældning på Karaf..

          Jeg kan ikke se hvordan der skulle kunne ske negative ændringer i vinen pga. rystelser over en kort periode.. Hvis der skal ske negative ændringer kræver det naturligvis negative kemiske reaktioner i vinen fremkaldt ved kort tids rystning – andet end overiltning, som Toby snakker om, kan jeg ikke se ske i denne ombæring – og Barbaresco bliver ikke overiltet af den korte tid på karaflen.. Som du selvfølgelig godt ved 😉

          Og når Producenter siger at de stresser vinen, hvis man ikke hiver proppen op langsomt giver ingen mening i mine ører.. Det er så kort en handling og intet bør kunne ændre sig i negativ vej.. Men det er jo relativt nemt at finde ud af – åben en flaske voldsomt og åben en flaske med kærlighed og se om der er forskel .. Det er jeg overbevist om der er ikke er 😉

          En sidste ting er, at visse producenter i de forskellige respektive områder ikke råder til dekanterer og desuden ikke gør det i egen kælder, når man besøger.. Jeg tror simpelthen det er fordi det er et for stort arbejde i mange tilfælde, men har dog også hørt producenter fra Piemonte sige, at deres vine ikke skal dekanteres.. Til dette har jeg blot at sige smagssag.. Jeg tror ikke jeg har smagt en Barolo / Barbaresco, som ikke er blevet bedre med luft i form af dekantering – og når dette er tilfældet, kan prodecenten sige hvad han vil 😉

          Hold da helt op, det var mange ord ..

  2. Hej Morten,

    Tillykke med 7. pladsen ved DM, det var ny viden for mig. Har læst lidt om vindernes oplevelse med mesterskabet, og de var selvfølgelig gode – det er det jo, når man vinder…:-)
    Hvordan oplevede du det, og vil du anbefale almindelige “dødelige” vinnørder at deltage?
    Til Toby: Hvordan kan du få den blinde til en årgang 10? Synes man på optagelsen kan se, at farven er fadet ganske kraftigt, ligesom der teoretisk vel heller ikke er den store sammenhæng mellem årgang 05 og 10? Nemt at sige her bag skærmen….:-)

    • Hej Lars

      Tak for kommentaren!

      Farven var alderspåvirket, men stadig tæt, mørk og rød. Ikke hverken teglstensfarvet eller brunlig. Jeg mente, at denne udvikling bedre stemte overens med en 5-årig alder, end en 10-årig. Vinen virkede frisk, elegant og struktureret – noget der godt kunne komme fra det kølige 2010. Man kan ikke ramme rigtig hver gang 😉

      Vh
      Tobias

  3. I forlængelse af Lars’ kommentar er jeg som ivrig følger af bloggen også nysgerrig efter at høre om jeres tanker og oplevelse med DM. Kommer der evt. et indlæg om deltagelsen?

    Lige fra forberedelsen til selve dagen og evt. efterrationaliseringer… 🙂

    • Hej Carsten og Lars,

      Jeg var sammen med Mark de andre deltager på Wine Factory holdet.

      Først og fremmest var jeg meget positiv over arrangementet og professionalismen omkring det, herunder:
      – Indretningen af lokalet, ét bord per hold, med tilpas afstand til andre.
      – Vine udskænkes fra neutrale karafler, i et godt tempo, så alle får (ca.) samtidig.
      – Fin mængde vine (12).
      – God tidsplan.
      – Kvaliteten af vinene.

      Nogle af punkterne basale, dog vigtige!

      Kritik skal lyde omkring pointgivningen.

      Jeg er af den overbevisningen at det at gætte: land, område, drue, årgang er en evne, som du som smager kan træne og blive bedre til. Hvorimod det at gætte en producent mere er et gæt. Derfor mener jeg ikke at et skud i tågen bør tælle så højt som det gør.
      (Der er naturligvis producenter i klassiske områder, såsom Bordeaux, Bourgogne, Barolo etc. som sande vinnørder vil kunne identificere, og som skal belønnes. Dog bør et gæt på Errazuriz når vinen kommer fra Chile ikke tælle 2/3 gange så meget som at gætte landet eller druen)

      Omkring arrangementet, så er det bestemt for alle som har en sund passion og viden indenfor vin, både professionelle såvel som ”amatører”. Første og anden pladsen gik i år til vinanmeldere og sommeliere, men nr. 3 (hvis ikke jeg tager fejl) var en privat vinklub.

      Der er ikke lavet nogen konkret blog omkring træningen og arrangementet, men vi kommer ind på det i flere afsnit. Vores forberedelse i år, bestod af en enkelt træningens aften, hvor vi analyserede vinene efter de opstillede kriterier. (land, region, drue, årgang, producent etc., max 10 minutter pr vin). Dog kan vi sagtens på et senere tidspunk løfte sløret for hvordan vores ”hold strategi” var.

      Håber det gjorde jer lidt klogere på det, vi håber at konkurrere mod jer til næste år 😉

  4. Hey Carsten

    Jeg skal gerne skrive et indlæg omkring konkurrencen, hvor der bliver beskrevet lidt omkring den såkaldte “træning” og selve afholdelsen – tankerne og diskussionerne om nogle af vinene vi smagte ..

    Efterrationaliseringen er relativ enkelt : vi skal i top 3 næste år 😉 høhø

    • Hej Mark og Rasmus

      Tak for de fine svar.
      Det er rigtig interessant at høre, hvordan I valgte at gribe tingene an og jeg fornemmer også fuld seriøsitet omkring arrangementet. Folk “tager den ikke bare på rygraden”, hvilket er super positivt.
      Som I siger er det fantastisk, at private vinnørder her har en mulighed for at holde sig op imod “brancheeksperterne”.

      Jeg tager udfordringen op, samler et hold og vil gøre mit ypperste for at vippe jer ud af næste års top 3 😉

      Keep up the good work..!!

  5. Hej Birger

    (åbenbart ikke mere plads i den første tråd)

    Vi kan lige skrives sammen på mail om mulighed for smagning!

    Tak for dit input!

    Vh
    Tobias

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.