Fortæl os din mening

Kære seere / læser,

Vi har nu leveret videoer om vin i over 2 år, 152 afsnit er det blevet til + vores julekalender på 25 afsnit, så en masse timer om vin.. Vores afsnit er i alt blevet set over 40.000 gange på Viddler og Youtube, og da ingen af os kan synge som Justin Bieber, deler tøjstil med Lady Gaga eller er udstyret med en overkrop som ham fra Old Spice, så er vi faktisk rigtig stolte af at have så mange seere, der gider se på 4 unge gutter snakke om (og drikke) vin.

Ikke alle afsnit er af lige høj kvalitet (naturligvis) vi gør det af passion, interesse og ikke mindst hygge, vi synes nemlig det er sjovt at blogge om vin.

Vi prøver hele tiden at forbedre os og sætter derfor stor pris på den feedback, som vi løbende modtager fra både vinhandlere, seere, venner mm. Hvis du sidder inde med en kommentar eller idé til hvordan vi kan gøre vores blog mere attraktiv for dig og dine bekendte, så er der nu en rigtig god anledning til at råbe op og dele dine tanker med os!

En af de ting du kan gøre først og fremmest at stemme i følgende afstemning omkring længden på vores videoer, det kan gøre meget let blot ved at stemme her:

[poll id=”10″]

Dernæst kan du give din generelle mening til kende, det kan fx gøres ved at besvare et af nedenstående spørgsmål 🙂 (du kan skrive en kommentar i bunden af indlægget, eller sende en mail til Winefactory@winefactory.dk)

Hvad synes du skal gøres bedre?

Hvorfor ofte ser du vores afsnit og hvorfor?

Har du anbefalet dine venner at følge vores blog?

Har du delt vores blog på sociale medier som facebook/twitter mm? Hvorfor/hvorfor ikke?

Tak for din tid! Skål og på gensyn

Alt det bedste fra Team Wine Factory

Statistik: Hvad bruger I på vin

Så er den seneste afstemning afsluttet. Denne gang spurgte vi jer, hvad I typisk gav for en flaske vin. Altså for det I drikker mest af.

Afstemningen var delt i to, en for hvid og en for rød. Først og fremmest ser det ud til at mange slet ikke drikker hvidvin. 399 stemte i rødvins undersøgelsen, mens kun 266 stemte i hvidvin. Der kan selvfølgelig også være hvidvins drikker der aldrig køber rødvin. Det lyder jo vanvittigt, og vi bør jo allerede her stille os kritiske over for udfaldet af denne stikprøve. Stemmefordelingen kan ses herunder. Bemærk det er procent der er på y-aksen.

Vi ser tydeligt at fordelingen er venstreskæv. Det kunne tyde på det der kaldes “warm glow effect”. Det vil sige, man stemmer det som man synes lyder godt. Ikke nødvendigvis hvad der er korrekt.

Selvfølgelig kan en mulighed jo være at wine factorys bruger går mere op i vin end den generelle vinforbruger. Hvilket i sagens natur lyder yderst plausibelt. Dog må det siges at vi har nogle brugere der er rigtig glade for vin, for over 50 % af  dem som stemte i rødvins afstemningen, bruger for det meste mellem 100 og 199 kroner. Det er jo kun dejligt.

Hvad der dog bekræfter vores (bange) anelser, er at det ser ud til at der er en tendens til at man bruger lidt mindre på hvidvin.

Hvis vi havde en statistik på det samlede vinsalg i Danmark, og dermed hvad der blev købt mest af. Så ville vi nok have en temmelig højreskæv fordeling, således at de fleste vil bruge knap så mange penge på vin. Dernæst ville vi formentlig se at folk bruger væsentligt mindre på hvidvin.

Hvad er dit synspunk?!?!

Afstemning: Cabernet er HOT! Zinfandel er NOT!

284 læsere har talt, Cabernet Sauvignon er jeres foretrukne rødvinsdrue!

I den sidste tid har vi spurgt om hvilken rødvinsdrue er der jeres foretrukne, og resultatet blev således:

Cabernet Sauvignon blev en klar vinder med 25% af stemmerne.

Shiraz ligger efter med 17%

Tæt forfulgt af Pinot Noir med 15%

Tempranillo er mange også begejstret for 12%

Merlot har fået 10% af stemmerne.

På de sidste pladser kommer “anden” (9%)  Sangiovese (7%) og Zinfandel med blot 5%.

Det kan være Sangioveses popularitet stiger, efter Berners seneste blog om netop Sangiovese. Det kan læses her

I den kommende tid har vi 2 afstemninger kørende, hvor vi ønsker at vide mere om, hvor meget i typisk betaler for en flaske hhv. rødvin og hvidvin.

Skål!

[ad#Google Adsense]