Lundgren Torvet Vinbar

Endelig fik jeg prøvet en vinbar jeg ikke har prøvet før i KBH. Man bliver hurtigt forfalden til at komme de samme steder igen og igen.

En søndag aften hvor ikke mange barer har åbent kom Lundgren Torvet os til undsætning. Baren er rigtig hyggeligt indrettet. Rustikt kan man sige. Den er placeret på Vesterbros torv. Indretningen er behagelig, med vinreoler hist og her. Et par af væggene er pudset hevet af så man kan se de rå mursten. Tillæg dæmpet belysning og sterinlys så har du en rigtig behagelig atmosfære. Baren servere dagens ret og snack til meget rimelige priser. Vi fokuserede dog på vinen. Vi var stort set de eneste gæster den aften.

Vi startede med et glas Agèpe riesling fra Alsace. God syre, men ellers ret annonym. Dernæst røg vi på et glas Acon Crianza Ribera Del Duero. Som smagte rigtig godt og passede perfekt til vores humør. Til sidst kom betjeningen ind og spurgte om vi havde mod på lidt blindt. Efter at have gættet i øst og vest, fortalte han os at det var Siciliansk på druer jeg ikke rigtig kendte. Ikke desto mindre et godt glas og en sjov udfordring!

Betjening var meget rar og i mødekommende. Det var ejeren selv der stod for den denne aften. Kærligheden til vinen skinner godt i gennem – og sådan skal det være!

Min favorit vinbar er fortsat Ved Stranden 10 men Lundgren Torvet stryger direkte ind på en 2. plads!