Nordlund | wine factory

Ja, det kan man! Men skal man?

Det er for længst slået fast, at man i kongeriget Danmark nu også kan lave ganske glimrende vin, både rød og hvid, selvom der dog stadig bliver krævet en uforholdsmæssig høj pris for de flygtige dråber. Røde vine på druer som f.eks. Rondo, Regent og Leon Millot, og hvide på f.eks. Orion og Solaris, vælter frem fra de snart mange små vinbønder rundt om i DK. ”Bønderne” er tilsyneladende mest fokuseret på de røde varianter, selvom det efter undertegnets mening må være lysende klart, at Danmarks klima er bedre egnet til hvide og mousserende. Det er da også de hvide varianter, som jeg er blevet mest positivt overrasket over, igennem de sidste par år.

Jeg var for nylig til en smagning af dansk vin, hvorfra nedenstående smagsnoter oprinder, og selvom der var de typiske skuffende elementer, så var der så sandelig også nogle sjove og ligefrem opsigtsvækkende indslag.

Læs gerne nedenstående noter, og kom MEGET gerne med jeres egne kommentarer til fænomenet: Dansk vin. Det har været min generelle holdning, at vindyrkning i DK er et reelt formålsløst foretagende – vi har i DK en lang øl- og snapsekultur, som vi kan være stolte af, og som jeg personligt hundredegange hellere så udviklet, end de nu mange forsøg på at fremstille vin i våde og kolde DK. DOG vil jeg understrege min respekt og beundring for de mennesker som tror på projektet, og som over alt forventning leverer mere eller mindre interessante vine, efter blot et par år i produktion. Må tillige indrømme, at jeg selv er anpartshaver i en lille gård på Vestsjælland – man vil jo nødigt gå glip af noget 😉

Smagenoter fra Dansk smagning august 2010:

Don’s Cuvee Orion, Skærsøgaard (mousserende)

desværre for gammel, og helt død. (ca. 7 år gammel). Ingen point.

Rosé, Skærsøgaard 2001 (Druer: Merlot + Regent)

Igen for gammel, og desværre helt færdig. Dog en overraskende flot, ren profil trods alderen. Ingen point (herefter: p.)

Bordvin hvid, Degnemosegaard 2007 (Druer: Solaris, Phoenix, Ortega, Orion)

I duften lidt svinesti, halm, vissent græs, kornlager og lidt moden floral note. Smagen var frisk, men bar dog allerede et tydeligt modent præg, som et ældre syrligt æble. 64 p.

Bordvin hvid, Degnemosegaard 2008 (Druer: Solaris, Phoenix, Ortega, Orion)

Meget flot og helt anderledes næse end 07’. Hyldeblomst og grøn drue. Mindede mig om viognier i duften. Elegant smag, som landede mellem en sauvignon blanc og viognier. Meget behagelig, dog simpel. 79 p.

Bordvin rød, Falkenstens Gods 2003. (Druer: Regent + Rondo)

Utrolig dyb farve. Duften var elegant, med lidt violer, roser og nelliker. Smagen bestod hovedsagligt af let bitre jordbær og kirsbær, og smagen afslørede det nordlige tilhørsforhold. 82 p.

Bordvin rød, Antes Vin, Vestsjælland 2005 (Druer: Regent, Rondo, Merlot)

Både i duft og smag kunne man finde tørret tranebær og lidt ristet rød peber. Desværre let oxyderet. Ingen p.

Bordvin rød, Strandvejens Vingård 2006 (Drue: Rondo)

Meget moden, nærmest overmoden. Modent jordbær. 71 p.

Bordvin rød, Skærsøgaard 2003, fadlagret.

Dette var efter min mening smagningens højdepunkt. Duften bød på modne Rioja- og Barolo noter. Fadet havde givet en tydelig dybde, krydderi og en note af let sødlig tobak. Faktisk en lækker vin, som tilmed havde en lang cremet eftersmag. 88 p.+

Bordinv rød, Nordlund 2002

Var ellers publikums favorit på aftenen. En jævn, lettilgængelig stil, med trad. rød frisk frugt. Nogle ville måske kalde den tynd (havde hørt rygter om alt for stort udbytte på Nordlund-markerne), men dog havde den en flot og balanceret syrestruktur. Elegancen og balancen kunne ikke fornægtes, men stod som en mager forfinet herrer, ved siden Skærsøgaard 03’. Senere gik jeg tilbage til Nordlund, og da havde den klart opnået mere kompleksitet i duften, dog uden nogensinde at blive decideret indbydende. 86 p.

Bordvin rød, Degnemosegaard 2007 (Druer: Rondo, Regent, Leon Millot)

Frisk, rød, simpel frugt. Ungdommelig vin, som trods den ikke havde nogle fejl, på ingen måde imponerede. 76 p.

Bordvin rød, Herosgård 2006 (Drue: Rondo)

Duften mindede mig øjeblikkeligt om chilensk carmenere/cabernet blend, med frisk rød frugt og syrlige ribs. Smagen gik igen med kirsebærsten og ribs. Ikke imponerende, men drikkelig. 77 p.

Bordvin rød, Lille Gadegård (Drue: Rondo)

Fejl. Ingen p.

Bordvin rød, Herosgård 2007 (Drue: Rondo)

Udtalt solbærblad i duften, og mindede mig igen om chilensk cabernet til 50-70kr. Rank syre, som desperat trænger til selskab af dybde og fylde 78.

Bordvin rød, Herosgård 2008 (Drue: Rondo)

Straks en mere kompleks, dybere næse end de forrige årgange. Mere modent solbær, kirsebærsten, blommeskind. Smagen tillige kraftigere og dybere – uden tvivl en stor årgang, med potentiale. Kunne sagtens have tålt nogle måneder på fad. Syren er stadig markant. 84 p.

I snart 10 år har det været tilladt at sælge danskproduceret vin – dvs at årgang 2001 var den første vi så på markedet. Dette medførte selvfølgelig en masse omtale af danske vine i starten af dette årtusinde. Der var dengang kun 2 danske vinbønner der udbød deres vin, naturligvis var efterspørgslen stor for at prøve dette nye “nationale produkt” og prisen var derfor derefter.

Jeg smagte dengang en prøve fra den jyske vingår Skærsøgaard, som har været med fra starten af. Jeg delte flasken med familien over aftensmaden, men var ikke videre imponeret – en sjov oplevelse men ikke noget videre.

Siden 2001 er der sket meget på det danske vinmarked, de to vinbønner fra dengang er i 2009 blevet til næsten 50. Jeg har igennem årene ved forskellige lejligheder smagt prøver på danskvin, fra Lille Gadegårds kirsebær mousserende vin, produceret på hele Danmarks klippe ø Bornholm til Dansk vincenter i Avdøres meget roste Lillelund & Nordlund.

Ved en smagning her for nyligt krydsede danskproduceret vin og jeg endnu engang klinger. Denne gang var det rødvin fra Langelandsvingård Søbanke. Rødvinene er produceret på Rondo druen, som de fleste danske vine er produceret på. Årgangene vi ved denne lejlighed smagte var 2006 og den meget roste 2005.

I glasset var det to vidt forskellige vine, 06eren var meget brunlig i kant og farve hvorimod 05eren var nærmere dyb purpurrød og næsten violet i kanten. I næsen var 06eren meget oxyderet, med noter af sure æbler, næsten eddike, nogen ved smagningen beskrev den som en gammel kedelig portvin. 05eren derimod var lidt anonym, men havde fine noter af bær – en duft der ikke var ubehagelig men den skulle trækkes op af glasset.

Smagen i 06eren fulgte med duften og var bestemt ikke noget der blev bifaldt rundt om bordet. 05eren derimod blev ikke spyttet ud i lige så stor stil, smagen var lidt vandet, ikke så kraftig, men havde fine frugtnoter. Alt i alt blev vi enige om at årgang 2005 var en godt bud på en dansk produceret vin – og klart inde som noget af det bedste jeg endnu har smagt. 2006 var derimod udrikkelig – mit bud er at der var en form for flaskefejl i den. Men det var endnu engang en sjov oplevelse at se smage noget anderledes vin.