Portugisisk Vin (…ikke portvin!)

Jo skam, Portugal kan andet og mere end ”blot” producere hedvin i verdensklasse. I Portugal er der blevet produceret ”almindelig vin” (bordvin) i umindelige tider – og det gøres der stadig i stor stil – trods det, er det sjældent at man støder på en dansk vinnyder, på udkig efter portugisisk bordvin, og hvordan kan det så være?

Dette WF-indlæg er inspireret af en smagning som Philipson Wine afholdte på restaurant AOC i september, hvor producenten: Quinta do Vallado, blev præsenteret i flotte rammer og med interessant mad til. Denne smagning var lige det skub som WF-redaktionen havde brug for, for at komme ”i gang” med Portugal som vinland, og ikke bare som ”portvinsland” … for vi ELSKER i sandhed portvin, men samtidig har vi også enkelte gange fået lov til at opleve hvad de andre vinområder, end Douro, har af evner, og hvilke fantastisk interessante, rustikke og finurlige vine der bliver lavet der.

 

Den smukke Douro dal, i det nordlige Portugal

 

Nu kommer der lidt oplysninger om portugisisk vins status quo, og umiddelbart derunder en præsentation af Quinta do Vallado, og produkterne fra denne producent:

Portugal er naboland til Spanien og har en ca. ligeså lang vin-historie, der specielt blomstrede op i romertiden, og desuden er hjemland for den første officielle vinregion: Douro, hvilken vi vender tilbage til. Noget af det der karakteriserer Portugal som vinland, er det meget store antal forskellige nationale druesorter. Portugals ”appellations” system er som følger:

  1. D.O.C (Denominação de Origem Controlada) – de mest beskyttede og regulerede regioner
  2. I.P.R (Indicação de Proveniência Regulamentada) – vine der er beskyttede og regulerede, men som dog ikke hører under en D.O.C.
  3. Vinho Regional – regionale vine
  4. Vinho de Mesa – alm. bordvine, som kan være fra hele Portugal

Herunder er der nogle nyttige udtryk, som kan gøre det nemmere at ”låse op” for den portugisiske vinverden:

  • Adega: vineri
  • Branco: hvid
  • Casta: druesort
  • Colheita: årgang
  • Garrafeira: en rødvin lagret mindst 2 år på fad og 1 år i flaske – eller – en hvidvin lagret mindst 6 måneder på fad og 6 måneder i flaske
  • Quinta: vingård
  • Seco: tør
  • Tinto: rød

Sarah Ahmed, en glimrende engelsk vinskribent, beskriver vinlandet Portugal som: ”excitingly different”, og gør det ydermere klart at englænderne (heller) ikke har opdaget Portugal som et bordvins land, men tværtimod stadig associerer Portugal mest og alt med portvin = Altså er det ikke kun danskerne, der mangler at indse hvad Portugals bordvine egentlig er!
Jancis Robinson, Englands nok mest anerkendte vin-forfatter og MW, mener at Portugals bordvine aldrig har været på et højere kvalitetsniveau, end de er netop nu. Dog mener hun også, at Portugals vinproducenter bør have lidt mindre fokus på deres egen historie, og lidt mere fokus på den internationale vinverden, og på de konkurrenter de har rundt omkring i verden.
Tim Atkin, engelsk vinkritikker og MW, mener at folk går glip af en af de mest unikke samlinger af druetyper i verden, hvis de ikke giver portugisiske bordvine en chance, og mener at man aldrig bliver træt af Portugal som vinland, grundet de mange lokale druesorter og de mange forskellige områder.

Ovenstående udtalelser fra nogle af Europas vineksperter, er meget sigende for den generelle holdning også danske vinfolk/-eksperter har til portugisisk bordvin – nemlig: ”at der bestemt er noget at komme efter”, at der endda er eksempler på verdensklasse vin som kan konkurrerer med de største vine fra Frankrig, Italien og Spanien, at prisniveauet er attraktivt og at portugisisk vin stilmæssigt er noget af det mest spændende lige nu! >> Alligevel halter det dog GEVALDIGT med portugisisk bordvins udbredelse i Danmark, såvel som i resten af verden – hvorfor!?

Der er formentlig mange grunde til dette. En kunne være de anderledes navne, som de portugisiske druer, producenter og områder har, der gør det svært at udtale og huske dem – det er klart, at hvis det er svært for det første at huske, den ellers gode portugisiske vin man fik hos vennerne sidst, og for det andet også er svært at spørge efter den, hos sin vinhandler… ja så gør de fleste det nok ikke.
En anden grund kunne være, at mange portugisiske producenter har insisteret på at bibeholde en meget gammeldags, rustik stil, som mange danske vinnydere nok lige skal vende sig til – i modsætning til f.x. nabolandet Spanien, hvor mange producenter har valgt at lave mere moderne vine, med større frugt og blidere struktur. En tredje grund kunne være, at kvaliteten generelt bare ikke har været høj nok, til at kunne påkalde sig tilstrækkelig opmærksomhed. En fjerde grund kunne være manglen på markedsføring og ”branding” af de portugisiske vine og områder.

Min personlige holdning til portugisiske bordvine generelt er, ikke overraskende, at de KAN være utroligt spændende og er reelt anderledes end de andre vine fra Europa. Det skal dog siges, at der også er mange uinteressante billige portugisiske bordvine – heldigvis ser det ud til, at det danske marked er blevet forskånet for mange af disse vine, indtil videre.
Jeg tror at forbrugerne i Danmark, og i resten af Europa, har brug for flere gode portugisiske vine i prislejet: 50-75kr. Vi ser i øjeblikket en del billige portugisiske vine, 20-40kr., som egentlig gør det fint til de penge, men som bestemt ikke rykker noget for de mere hardcore vinnydere. Samtidig ser vi også en lille del portugisiske vine til mellem 100 og 200kr., og disse klarer det ligeledes godt, men problemet for disse er blot, at næsten alle vinområder, i alle lande, kan lave gode vine til de penge. Derfor er det som sagt portugisiske vine til 50-75kr. jeg savner at se – vine der kunne konkurrere med billige bordeaux’er, chianti’er og rioja’er, og dermed forhåbentlig kunne markere sig som de ”uopdagede”, men alligevel klassiske, europæiske vine, der både kan være strukturerede, relativt komplekse og lettilgængelige, både stilmæssig og prismæssigt.

…og så til Quinta do Vallado:

 

Vallado ligger tæt ved Dourofloden og altså i området: Douro, i det nordlige Portugal, som er bedst kendt for sin portvins produktion. Ejendommen, som Quinta do Vallado ligger på, kan spores tilbage til 1716. Vallado ejes af Ferreira familien, en stor familie i portvins sammenhæng, og drives i dag af ’Francisco Spratley Ferreira’. I 1987 blev portvinshuset: ’Ferreia’ solgt fra, og fra 1990 flyttede familiens fokus fra portvin til produktion af kvalitets bordvine. I 1997 blev der bygget ny kælder og vineri (se: højre del af billede ovenfor)

Vallado viste sig i løbet af smagningen at være en producent der laver elegante, strukturerede vine, med god frugtkvalitet og koncentration. João Ferreira Álvares Ribeiro, som ledte os igennem smagningen af Vallado’s vine, viste at Vallado både laver vine der er gode repræsentanter for klassiske, rustikke portugisiske bordvine, men også for vine der er mere moderne i deres stil. Altså har vi at gøre med en producent, som har dens rødder solidt plantet i gammel portugisisk vinhistorie, men som også har øjnene åbne for fremtiden og den konkurrence der er fra andre vinlande i Europa, for ikke at sige Verden. Det er formentlig denne type vinproducenter der kommer til at bane fremtiden for portugisisk vin, og kommer til at kæmpe for portugisisk vins plads på den internationale scene.
Der kan ses og høres mere om Vallado i denne video: http://www.youtube.com/watch?v=dEMUDQOJ008

Smagsnoter til vinene fra Quinta do Vallado:

–          2010 Vallado Douro White Quinta do Vallado – Frisk, simple. Pæreskal, græs, mineralsk. Kunne være en god sommervin – 80point > 79,95kr. = ”Køb ikke”

–          2009 Vallado Douro Red Quinta do Vallado – lidt blommesten, lidt overfladisk i frugten, grønlig og upoleret, god rank hindbærdfrugt – 81point > 79,95kr. = ”Neutral”

–          2009 Quinta do Vallado Sousao Douro Red – interessant med en ren Sousao vin hvilket er rimeligt sjældent. Masser af varme kirsbær, overhældt med smør. Stort fedt fad, som forfører meget, med chokolade også. Mangler nok lidt balance – 89point > 149,95kr. = ”Godt køb”

–          2008 Quinta do Vallado Sousao Douro Red – godt med fad, mere solbær og lakrids end tidligere årgang, også dyster tobak og sort peber. Flot! – 91point > 149,95kr. = ”Godt køb”

–          2009 Quinta do Vallado Touriga Nacional Douro Red – igen en ren-drue vin, hvilket er interessant at se fra Portugal. Nogen fra bordet siger ”Nordrhone, med violer”, hvilket jeg godt kan give personen ret i, men jeg tænker mest af alt: billig, overfladisk tranebær frugt. Dog elegant, og parfumeret: blåbær og solbær – 87point > 149,95kr. = ”Neutral”

–          2008 Quinta do Vallado Touriga Nacional Douro Red – igen den elegante frugt, velintegreret eg, flot floral note – 88point > 149,95kr. = ”Godt køb”

–          2009 Quinta do Vallado Reserva Field Blend Douro Red – desværre alt for ung, men god intensitet, solbærthe, blåbærmuffin, med smeltet smør fra fadet – 90point > 199,95kr. = ”Neutral”

–          2007 Quinta do Vallado Reserva Field Blend Douro Red – violer, blåbær, mørk chokolade. Frugten virker på en mærkelig måde lidt overfladisk – 91point > 199,95kr. = ”Godt køb”

–          2008 Quinta do Vallado Adelaide Douro Red – med mere end 40 forskellige druesorter, og med en pris på 750kr., var der forventninger til denne vin. Desværre LUKKET, virker decideret ungdommelig og kedelig. Lidt krydret fad, velpoleret frugt, lidt tobak. Uden tvivl potentiale, men lige nu: – 90 point > 749,95kr. = ”Køb ikke”

–          2009 Quinta do Vallado Vintage Port – virkelig god kvalitets frugt, som virker ypperlig og frodig. Stadig meget frisk og læskende, og kompleksiteten kommer formodentlig om nogle år – 90+point > 349,95k. = ”Neutral”

–          Quinta do Vallado Reserva 10 års Tawny – den er OK, men har en lille oxyderet note, sammen med en lidt muggen-nød note. Lidt bitter mokka. Der kan bestemt findes både bedre og billigere vin i denne kategori – 84point > 199,95kr. = ”Køb ikke”

Quinta do Vallado Reserva 20 års Tawny – langt bedre end ”lillebroderen”! Super elegant, flot ristet nød, fin ristet mokka, flot rød tråd – 91+point > 399,95kr. = ”Godt Køb”

WFV #131 – Doural Red & White, Portugal


Vi er taget til Portugal, hvor vi smager på to vine som viser sig at overraske og helt vildt! Vinene er fra Douro dalen i Portugal, og kommer fra producenten Sogevinus Fine Wine. Vinene importeres og forhandles af Phillipson Wine.

Anbefaling Vine vi smager i dette afsnit Point Pris
Godt køb Doural Douro White 2010 81 39,95
Godt køb Doural Douro Red 2009 84 39,95

Vertikalsmagning af Burmester Colheita

Det er torsdag formiddag, klokken har passeret 10 og diverse journalister, somelieer, restaurantchefer og ikke mindst bloggere begyndte så småt at ankomme til Le Somelier i Bredgade, København.

Dagens vært var Phillipson Wine i samarbejde med portvinsproducenten Burmester, som blev grundlagt tilbage i 1750, og derfor er et af de ældste huse. I 2005 blev Burmester en del af Sogevinus Fine Wine, som ud over Burmester har Calem, Barros, Gilbers og Kopke i porteføljen, sidstnævnte besøgte undertegnet og Tobias tilbage i 2008.

På smagning var intet mindre end 52 vine, alle på nær to var lavet på Tawny stilen, (du kan se mere om Tawny i dette afsnit). Det var nemlig deres store udvalg af Colheita der skulle testes.

Portvin opdeles i to kategorier, Ruby og Tawny, generelt så er Ruby flaskelageret og Tawny fadlageret, navnene kommer fra farven på vinen, en Tawny, som betyder læder, er mere brunling hvor Ruby er rød.

Colheita, som betyder høstår, er årgangs Tawny, dvs. en Colheita er årgangs bestemt, til forskel fra en fx en 10 års Tawny der er en blanding af flere årgang, men smager som 10 års. For at kalde vinen en Colheita skal vinen lagres minimum 7 år på fad, men gerne meget længere! Når man køber Colheita, er det vigtigt også at kigge bag på flasken hvor tapningsåret står, på den måde kan man regne sig frem til hvor mange år flasken har fået fadlagring.

Phillipsons har tidligere lanceret deres store “Portvinskup”, der som navnet antyder giver den økonomiske situation i Portugal, forbrugeren mulighed for at købe kvalitetsportvin til fornuftige priser, hvad enten man kigger efter vine fra før 2. verdenskrig, eller unge novicer, der ikke har passeret de 10 år endnu. Det var i den forbindelse vi havde muligheden for at deltage i dette Burmester seminar.

Vi på Wine Factory kommer her med en kort beskrivelse af de flasker vi fandt mest interessant, samt dem vi anser som det bedste kup.

Anbefaling Vinen vi smager Point pris
Godt køb Burmester Colheita 1995 90 99,95
Lækker moden rosin, stadig frisk og ungdommelige, enormt læskende. Kanon pris!
Godt køb Burmester Colheita 1989 92 199,95
Godt køb Burmester Colheita 1984 90 499,95
Godt køb Burmester Colheita 1967 91 999,95
Godt køb Burmester Colheita 1966 92 699,95
Godt køb Burmester Colheita 1961 92 699,95
Godt køb Burmester Colheita 1955 93 799,95

Overvældende frugt, intens, frisk, stor syre! Personlig favorit

Neutral Burmester Colheita 1951 91 1199,95

Afdæmpet i stilen, masser af lækre nødder.

Godt køb Burmester Colheita 1937 93 999,95

Meget kompleks! Mange af alle de gode ting som vi finder i de andre i en flot kombo.

Godt køb Burmester Colheita 1922 93 Ej til salg

Sjov oplevelse. Lækker, veludviklet. Citrus.

Fonseca – Vertikal Smagning

De fleste vininteresserede, eller i hvert fald portvinsinteresserede, kender producenten Fonseca Guimaraens, eller bare: Fonseca, som huset normalt betegnes.

Fonseca har lavet vin siden 1822, og er altså ikke nybegyndere i vinverdenen, tværtimod er de i dag et af de største og mest anerkendte portvinshuse. Huset hører i dag til en stor gruppe (the Fladgate partnership) sammen med Taylor Fladgate, Guimaraens, Croft og Delaforce. Fonseca husets stil er: stor, varm, frodig, med intens frugt. Denne stil har været, og er fortsat, meget populær, ikke mindst takket være chefvinmageren David Guimaraens, som har regeret siden 1994, hvor han tog over fra faderen Bruce Guimaraens (- en legende i portvinskredse).

Fonseca producerer mange forskellige typer portvin, bl.a. 10, 20 og 40 års Tawny, Ruby Bin 27, Late Bottled Vintage, hvid portvin, klassisk Vintage og ikke mindst ”ikke-klassisk” Vintage.
”Ikke-klassisk Vintage-vine” produceres i gode år, som dog ikke var gode nok til at blive en klassisk Fonseca-Vintage – disse ”ikke-klassisk Vintage-vine” bærer navnet: Guimaraens Vintage. Så hvis man støder på en flaske Guimaraens portvin, er det altså de samme druer og de samme mennesker der også står bag Fonseca portvin – Guimaraens kan kaldes Fonsecas andenvin.

Fonseca ejer i dag 3 vingårde (i Portugal kaldt: ”Quintas”), nemlig: Cruzeiro, Santo Antonio og Quinta do Panascal. Fra disse gårde kommer den meste af den vin, som Fonseca bruger til deres vintage-vine. Disse vine bliver eksporteret til det mest af verdenen – dog er USA, Fonsecas største marked.

Nedenfor vil du kunne læse undertegnets smagsnoter, fra en større vertikal smagning af Fonseca/Guimaraens vine, der blev smagt d. 08-01-2011. Som du kan se på pointene der bliver givet, kan Fonseca generelt deres kram, og de laver næsten udelukkende store vine (mht. deres vintage-vine)

 

Fonseca Vintage 1980

Årgang 1980 er generelt ikke en højt-scorende årgang, men denne flaske var en virkelig perle, som selvfølgelig var moden, men stadig poleret og klar.

Som ofte ved ældre vintage portvin (dvs. 30 år+), synes jeg noterne begynder at minde mere og mere om ældre tawny portvin, dvs. noter som: fint karamelbrud, let nødet og let ristet mokka. Smagen var elegant, men modent kandiseret kirsebær, en anelse marcipan og lidt pekannød. En flot flaske, som sagtens kunne leve 10 år endnu.

9.0-9.1 p.
(> WF-score – ønsker man den internationale score, fjerner man blot punktummet)

 

Fonseca Vintage 1983

På papiret umiddelbart en glimrende årgang.

Denne vin var klart yngre i farven, men i duft og smag mere træt. Der var lidt fugtig kælder og et svagt hint af svovl i duften, altså en lidt hengemt duft. Der var diskussion i smagepanelet om der ikke var tale om flaske-fejl, og altså et enkeltstående eksempel. Grundet tvivlen omkring dette, bliver vinen ikke scoret.

 

Fonseca Vintage 1985

Også her en glimrende årgang på papiret.

Var meget ungdommelig i den mørkerøde farve. I duften: allehånde, sort peber, syltet kirsebær, lidt nellike og lidt engelsk lakrids. I smagen: fyldig tannin, stor mørk frugt, flot syrestruktur og bitterhed. Vinen gav en kæmpe oplevelse, og har stadig sine bedste år foran sig.

9.4 p.

 

Guimaraens Vintage 1988
(Guimaraens >> se intro ovenfor for info) 

På papiret ikke den bedste årgang, men jeg har flere gange oplevet portvine fra dette år vise sig meget flot.

Farven er helt mørk, og meget ungdommelig. Duften byder på store, mørke kirsebær og mørk blød chokolade. I munden havde den en lækker struktur, med ungdommelig syre. Let mynte, kæmpe frugt, let marcipan. En flot flaske, som dog måske ikke var så kompleks som nogle af de foregående. Kan drikkes henover de næste 20 år uden problemer.

9.1 p.

 

Guimaraens Vintage 1991

På papiret en god årgang, som dog aldrig opnåede virkelig stor status.

Igen meget mørk, men faktisk ikke helt så mørk som 88’eren. Stadig stor, mørk, krydret, kandiseret frugt. Solbær, blommeskind og engelsk lakrids. Smagen var flot poleret, men manglede måske noget gennemslags kraft. Senere udviklede smagen sig dog meget mere, og bød bl.a. på bitter chokolade, blødt læder, ristede nødder og et hint af kanel.

9.2+ p.

 

Fonseca Vintage 1992

Første flaske havde noget ’kogt’ over sig, og blev dømt ude, som flaskefejl. Heldigvis blev smagningen holdt hos lidt af en vinsamler (Kim Stendorf, formand for Slagelse Vinklub), og hurtigt blev der fundet en ny flaske i kælderen.

Den nye flaske var markant anderledes end den første, og bød på en kompleks frugt oplevelse, med ristede og let røgede noter. Nedenstående score vil uden tvivl stige, som årene går.

9.2 p.

 

Guimaraens Vintage 1995

Generelt er 1995 en meget større årgang, end folk indrømmer den. Den blev blot offer for at dens broder årgang, 1994, blev en af århundredets største årgange, og derfor blev den overskygget og overset.

Nu når vi op i nogle af de nyere vintage-vine, og dette var da også en saftig og frisk oplevelse. Intens frugt, stor fyldig og fed = en respektindgydende flaske. Har et lille problem med alkohol integrationen.

Denne vin blev smagt op imod dens nok største konkurrent: Taylor Vargellas 1995. Taylor var mere elegant og distingveret, imens Guimaraens slog mere fra sig. Størstedelen af selskabet var mest til Guimaraens/Fonseca, men undertegnet blev charmeret af Taylors noble karakter og behagelige mokka, chokolade og afstemte frugt.

9.2 p. til Guimaraens 95’

9.3+ p. til Taylor Vargellas 95’

 

 

Guimaraens Vintage 1996

Det er relativt sjældent at se vintage-vine i 1996, årgangen var hæderlig, men ikke mere end det.

Farven og duften var meget ung og tæt. Vinen føltes lidt ukoncentreret og mangler fokus. Frugten var en anelse overfladisk. Der var både sødme og syre i overmål, men en egentlig balance mellem de to manglede til gengæld. Selvom ovenstående lyder negativt, får den stadig 8.7 p. for sin store smag og kraftige udtryk.

8.7 p.

 

 

Fonseca Vintage 1997

Der er en del uenighed om 1997, hvor nogle synes det er en god, standard årgang, mens andre roser den, som værende en af de helt store.

Farven var mørk og tæt. Duften bød på rosiner og let marcipan, men ikke meget andet, og det er min klare opfattelse af denne vin sad på de fleste af sine talenter, og i dette tilfælde mere eller mindre var i dvale.

(At en portvin er i dvale, er et hyppigt forekommende- og accepteret fænomen. Typisk er en vintage portvin fuld af talenter når den lige bliver frigivet, men efter et par år lukker den ned, og ”vågner” først op igen nogle år efter. Problemet er at ingen ved hvornår den vågner igen, der kan gå 10 år, der kan gå 30 år osv.).

Smagen var tillige meget ung, og lidt grov i det. En voldsom vin, med masser af potentiale, men lige nu må scoren blive:

9.1 p.

 

Fonseca Vintage 1970

Nu hopper vi tilbage i tiden, til en af de klassiske flasker fra Fonseca – scoret 99 p. af Robert Parker.

Overraskende mørk farve, Duften starter lidt skævt, med kælder og let overmodenhed, men dette fordufter stille og roligt, og giver plads til: moden madeira note, grenadine, modne jordbær, mynte og timian. Smagen var også overraskende frisk (har sikkert de næste 15 år foran sig), dog med mange behagelig modne noter, bl.a. varme4 krydderier.

Alt i alt var jeg nok lidt skuffet – vinen var sørme kompleks, men også meget svær at blive klog på. Manglede charme og faktisk også balance, hvis den skulle helt op og ringe på WF-scoren.

9.3-9.4 p.

 

Fonseca Vintage 2000

En af de store årgange, som der dog efterfølgende har været meget diskussion om.

Duften havde både noter af: eukalyptus, friske brombær, blommeskind og engelsk lakrids. Smagen var harmonisk og dejligt bamset – kompleksiteten er ikke overvældende, men det må komme hen ad vejen. Denne vin charmerer, og vinder let ens hjerte, og har oven i købet kæmpe potentiale!

9.3 p.

 

 

Fonseca Vintage 2003

En af de HELT store årgange, som var fantastisk varm, og derfor er det ofte kæmpe vine man finder i denne årgang.

Selvfølgelig fuldstændig mørk og tæt i farven. Et BRAG af tæt, kandiseret frugt i næsen, som overskygger hvad der ellers måtte være af andre noter. Smagen mangler fokus og harmoni, men er saftig, stor og bred – så hvis det er det man søger, er det en fantastisk oplevelse. Til alle andre vil jeg anbefale at gemme den i laaang tid – dette er den slags vine, som godt kunne gå hen og overleve en selv.
En vin der er meget svær at score, hvorfor jeg også har valgt at give den 2 scorer – en for dens nuværende præstation og en i () for dens potentiale.

9.1 p. (9.5 p.)

SKRIV endelig en kommentar til ovenstående eller til portvin generelt – en du portvinsfan eller ej? og hvorfor?

 

 

WFV #75 – Advent Special – Croft Vintage 2003 & Kopke LBV 2005

Det er blevet 3. søndag i advent og julen nærmer sig! Derfor er det også ved at være tid til at få styr på Portvinen, og her bør man ikke spare, mangler du inspiration? så se med her, hvor vi fortæller lidt om Vintage og LBV, og smager en af hver.

Croft Vintage 2003, koster 400-500 kr, den vurderes på nuværende tidspunkt til 91 point – men med potentiale til meget mere!

anbefaling vine vi smager i dette afsnit point pris
Godt køb Croft Vintage 2003 91 400
Godt køb Kopke LBV 2005 84 119