Drink and drive

cr-frontlink

Er du træt af at sidde med “jeg kører hjem”-nålen, når du er til vinsmagning eller middag? Af at spytte den lækre Amarone fra Fratelli Giuliari ud igen, når den bare smager af mere, og du har lyst til at sidde og nyde den?

Drik løs!

Nattens riddere – CityRiders – kommer nemlig til undsætning i weekenden 12.-13. februar og kører bilen, med dig som passager, hjem for dig.

Fra klokken 21 og lige til kl. 2 om natten venter smokingklædte privatchauffører på at hente dig og din bil, hvor end du så er i København.

Jakkesæt? Privatchauffør? Nattakst? Det lyder dyrt…

Hér kommer så den ret vilde nyhed: i næste weekend er det nemlig helt gratis!

cr3

Et argument for ikke at bruge servicen fra CityRiders har været, at det er dyrere end en taxa. Og det er unægtelig lidt dyrere at have privatchauffør på. Selvom man skal huske, at man ikke behøver stå op næste dag og igen bruge taxa for at hente bilen, hvilket faktisk gør det billigere…

Men altså: næste uges free ride vil derfor betyde, at det pludselig bliver MEGET billigere at bruge CityRiders, når du skal hjem. Du skal nemlig slet ikke have dankortet op ad lommen!

Grunden til det vilde eksperiment er, at januar er en forholdsvist ‘død’ måned. Både for restaurationer, barer – og dermed også for CityRiders. Så for at få et boost i hele branchen, får tørstige billister altså chancen for at få deres helt egen chauffør – hvis bare man sørger for bilen, sørger CityRiders for resten.

cr2

Du booker enten din køretur på hjemmesiden www.cityriders.dk eller på telefon 29 888 900.

Så på med cologne og kørehandske og kom sikkert både ud og hjem fra byen.

God weekend;)

/Sandra Nanette Skriver