Alle kender dem, men kun få har et stærkt personligt forhold til vinene fra det sydlige Rhone, nærmere bestemt fra Chateauneuf-du-Pape AOC. Jeg deltog i en smagning af Chateauneuf-du-Pape vine (herefter: CdP), i et forsøg på at forbedre MIT forhold til disse sagnomspundne vine fra syden.
Folks meget varierede forhold til CdP skyldes formentlig, at der godt kan være langt imellem de helt store oplevelser med CdP, mens man til gengæld kan være sikker på næsten altid, at skulle af med min. 150-200 kr. for en flaske. CdPs generelle kvalitet har da også været mål for megen kritik de sidste 20-30 år, men så, for 5-10 år siden, så det pludselig ud til at producenterne tog sig sammen, og kvaliteten begyndte at stige dramatisk. Alligevel er der stadig gode chancer for at blive skuffet, hvis man vælger en flaske CdP på supermarkedshylden til under 200 kr., for selvom Sydrhone er kendt for at levere gode vine til billige penge, har CdP ofte været undtagelsen til denne regel. Man er ofte nødt til at ofrer en del penge for at få de store oplevelser, og ikke blot bitter, overfladisk tranebær-frugt.
Man skal selvfølgelig tage ovenstående udsagn med et gran salt, men jeg er ofte selv blevet skuffet og er derfor notorisk mistroisk, når det kommer til CdP.
Basic info: CdP er både en by og en AOC, i den sydlige ende af Rhone området, som ligger i det sydøstlige Frankrig. CdP er uden diskussion den mest velkendte AOC fra Sydrhone, og er særdeles omtalt og drukket i Danmark – i relation til dette kan nævnes, at CdP ALENE laver mere vin, end hele Nordrhone tilsammen. En del af grunden til disse vines succes, ligger uden tvivl (desværre) i historien om hvad ”Chateauneuf-du-Pape” betyder: nemlig Pavens nye slot. I 1300’tallet holdt Paven til i Frankrig, nærmere bestemt i Avignon i det sydlige Frankrig. Pave Johannes den 22’ende holdt meget af vinene fra det område, der skulle komme til at hedde CdP, i modsætning til hans forgængere som mest holdt af bourgogne. Derfor kom vinene også til at hedde ”Chateauneuf-du-Pape”, efter Johannes byggede det kendte slot, som nu kendetegner området.
Et andet element der gør CdP interessant, er den store mængde af tilladte druesorter, som gør at CdP vine ofte er vidt forskellige i karakter og stil + brug af flere forskellige druer ofte giver en kompleksitet til bedre vine. Man hører oftest at 13 druesorter er tilladt, men WF satte sig for at undersøge den nyeste franske lovgivning vedr. dette emne. Den var fra 2009, og fastslår at der er hele 18 druesorter tilladt – det store antal skyldes bl.a. at en del af druerne går igen, som både hvide og røde varianter:
De fleste røde CdP’er er domineret af druen Grenache, ofte blandet med Syrah og Mourvédre. Grenache giver ofte slanke, aromatiske og elegante vine, imens Syrah giver mere dybde og krydderi, og Mourvédre giver struktur og rustikke smagsnoter.
CdPs terroir er sikkert misundt af mange – god vind som forhindrer mug og sygdom, ofte god varme som sikrer modning og knytnæve-store sten i mange af markerne, som frigiver varme om natten og yderligere sikrer modningen, samtidig med at de selvfølgelig giver deres, til vinenes kompleksitet. (Disse sten ser man kun sjældent i den østlige del af området, og også kun sjældent i den sydlige del, hvor man dog har varme nok til at klare modningen uden sten).
Vi kender alle ”de store røde” CdP’er, men faktisk bliver der også lavet store hvidvine i CdP. Ofte aromatiske og med god syre – ligesom de røde, er de ofte geniale madvine, men hvidvine fra CdP ses desværre alt for sjældent herhjemme. De hvide vine laves bl.a. på druerne: Clairette Blanc, Grenache Blanc, Grenache Gris og Roussanne. OBS: der laves IKKE rosé under ”Chateauneuf-du-Pape” AOC’en.
Nedenstående følger en gennemgang af undertegnets smagsnoter, som jeg fik nedfældet til den føromtalte smagning jeg deltog i d. 22-01-2011.
CdP Perdigal 2009
En supermarkeds CdP (fik vi først af vide bagefter selvfølgelig) med prisen: ”2 for 150kr.”
Duften var meget ungdommelig, med en overfladisk, simpel frugt. Smagen var ufokuseret og med en ubehagelig bitterhed i eftersmagen.
6.9 point ud af 10 (dette er WF-scoren, ønsker man en international score, fjerner man blot kommaet)
CdP Galets Bruns Reserve VV 2008
Efter vi havde smagt denne vin, fik vi at vide, at den var købt i ALDI til 80 kr. Dette overraskede flere, og cementerede at der var tale om et godt køb, til en sjælden pris for CdP.
Duften var decideret landlig, med behagelige animalske noter, modnet kød og sort peber. Smagen havde en behagelig fylde, men dog stadig elegant. Vinen var lidt svag i eftersmagen og blev aldrig den store komplekse oplevelse, men var absolut behagelig.
8.6 p.
CdP Domaine de la Vieilles Julienne 1996
Havde glædet mig ret meget til denne vin, da det altid er spændende at smage vine med lidt alder, men vinen var desværre gået over.
Ingen point.
CdP Roger Sabon Les Olivets 2002
Et par ting man her bør vide: for det første er Sabon familien meget kendt og respekteret i CdP, og flere producenter laver vin under dette navn. Roger Sabon er en af de ældre Sabon-producenter. Den anden ting er året 2002, som af mange beskrives som katastrofalt dårligt, hvorimod 2001 som smages nedenfor generelt er et godt, klassisk år.
Første flaske havde prop, men der blev straks fundet en ny flaske!
Stilen er rustik, men dog med varme kirsebær og varmt krydderi i både duft og smag. Denne flaske viste sig, for mit vedkommende, lettere drikkelig nu end 2001’eren, som ellers er det bedre år.
8.7 p.
CdP Roger Sabon Les Olivets 2001
Rustik og landlig stil i duften, med bl.a. sort peber, timian og enebær. Smagen var domineret af en kraftig struktur, som dog ikke kvalte de fine små jordbær og hindbær helt. En flot, rank vin, som viste sig stadig at være meget ungdommelig, og bestemt stadig har sin bedste tid foran sig.
8.8 p.
CdP Domaine de la Janasse 2000
Stor, mørk, intens frugt i duften med en smule kernemælk, som dog aldrig blev marmelade agtig. Smagen var igen voldsom intens, med sin mørke frugt, der til tider blev næsten syntetisk. Dertil også allehånde og enebær. Vinen er stadig voldsom ung, og lidt for krasbørstig på denne aften, men uden tvivl en oplevelse.
8.9 p.
CdP Domaine de la Janasse 2001
Havde en mere ristet/bagt note i duften, end 00’eren. Intens, ”lilla” frugt i smagen. Modne moreller, bitter chokolade og enebær, med et let urtet strejf. Meget mere min kop the end 00’eren.
9.1 p.
CdP Domaine du Caillou 2003
2003 var, ifølge min og mange andres mening, en fantastisk årgang i Rhone som helhed. Denne vin bestod af 70 % Grenache, 16 % Mourvédre og 14 % Cinsault.
Den havde en spøjs duft, som var både sur/sød/bitter, med et hint af hyben. Smagen var meget elegant og let krydret. Denne vin var svær at blive klog på, men endte med at blive en af mine favoritter på aftenen, da den var så indtagende.
9.0 p.
CdP Chateau de la Font de Loup 2003
Her havde vi 50 % Grenache, 25 % Syrah, 15 % Mourvédre og 10 % Cinsault.
Behageligt solbær og brombær i duften, med en lige så stor og behagelig frugt i smagen. Den var bamset og charmerende.
9.0+ p.
CdP Le Grandes Vignes du Roy 2004
Igen var vi over i de spøjse dufte, her med en række noter man ellers oftest finder i hvidvine, f.eks. passionsfrugt og stjernefrugt. Smagen var let og livlig, hvor der så til gengæld både manglede dybde og koncentration.
8.4 p.
CdP Domaine Patrice Magni 2004
Let stald, grønne noter, tranebær i duften. I smagen kom der desuden lidt engelsk lakrids. For simpel, men bestemt drikkelig.
8.5 p.
CdP Domaine de Cristia 2004
Her med blendet: 80 % Grenache, 10 % Syrah og 10 % Mouvédre.
Stor rød frugt i næsen, som dog havde noget simpelt og overfladisk over sig. Et godt eksempel på en standard CdP, som mange måske ville være tilfredse med, men som jeg synes er spild af penge, når man ser hvad man kan få for samme penge i Languedoc og Provence.
8.6 p.
CdP Domaine de Cristia ”Renaissance” 2004
Her i storebroderen, er der langt mere dybde, m. røget vanilje, rosenpeber, blommeskind og modne hindbær. I smagen eksploderer denne vin i mørk, tyk frugt, der lægger sig fløjlsblødt og tungt på tungen – en KÆMPE vin, som dog desværre er alt for ung. Eftersmagen er vildt lang, med behagelig noter af muld, læder og vildt. Potentiale til at blive en meget eftertragtet vin.
9.2 p.
CdP Comte de Lauze 2005
Simpel rød frugt i både duft og smag – ærligt sagt: kedelig.
8.1-8.3 p.
CdP Ancien Domaine des Pontifes 2005
Igen denne mærkelig sur/søde stil, som bare her ikke rigtig fungere. God chance for flaske-fejl.
Ingen point.
En af forklaringerne på at pavernes vin er blevet bedre er netop også at klientellet har haft en klar holdning til at hvis vinen alligevel var baseret på Syrah kunne man lige så fint købe en australsk Shiraz.
Udbud og efterspørgsel afgør mange ting, og desuden har flere slotte i området skiftet vinchefer, hvilket en læge også var inde på i sit program hvor han løb rundt i det franske, som vist blev vist på DK4.
Personligt har jeg været heldig med CdP, men må også erkende, at det ikke er en vin for alle. Nogle er bare til de billigere vine, og kan alligevel ikke smage f.eks. Cinsaults kompleksitet.
Afslutningsvis omkring Rhone kan i øvrigt siges at Amboise-kanten er genial for dem som ferierer i det franske. Vi har bl.a. smagt Bourgeuil, men også Chinon, og disse vine forbavser ved en lav pris nede i det franske – og som ikke, mig bekendt, eksporteres i ret stort omfang – men som kan drikkes af alle, og er langt mere lettilgængelige for “almindelige” vindrikkere.