Vi kaster os over et fantastisk område om vi indtil nu ikke har brugt så meget tid på her på bloggen nemlig Brunello di Montalcino som er i Toscana i Italien. I dagens afsnit har i fornøjelsen af Argiano & Palazzi, samt Morten og Tobias.
Hvad er dit personlige forhold til Brunello?
| Anbefaling | Vine vi smager i dette afsnit | Point | Pris |
|---|---|---|---|
| Godt køb | L’orciaia Single VD Argiano 2005 | 89 | 129 |
| Godt køb | I Palazzi 2005 | 91 | 169 |
Fantastisk med en smagning af endnu et a mine favoritkøb (Argiano). Jeg elskede 2003’eren som Phillipson havde til 100,- på et tidspunkt. Interessant at høre jeres noter, som jeg er meget enig i.
Hvad ville I i øvrigt spise til?
Hej Ander – super med kommentarer!
Jeg synes faktisk det tit undervurderes hvor god en mad-vin Brunello egentlig er! – nok grundet det relativt høje prisniveau og den kompleksitet mange brunello’er har. Man er måske bange for at ødelægge deres kompleksitet, ved at sætte mad til – og det er da også rigtigt, at lidt kraftigt smagende mad kan tage lidt af kompleksiteten væk, men til gengæld kan man så få lov til at opleve det fantastiske der kan ske, når god vin og god mad mødes … (1+1 = 3)
Lige nu tænker jeg f.eks. ravioli med lidt fløde, sort peber og lidt umbrisk trøffel evt. – som ikke er nær så dyr som dens nordlige fætre og derfor mere tilgængelig – med et glas elegant brunello el. chianti til. Men faktisk er sangiovese, og dermed Brunello, også en af de eneste vine der kan takle tomatens sødme-syre blanding – hvorfor mange klassiske pastaretter m. tomat, også kunne være fortrinlige valg. Hvis man vil uden for Italien, er mange af de sydfranske retter, specielt fra Provence, gode alternativer – brugen af timian og rosmarin her, komplimenterer sangiovese druen, som selv besidder disse noter. Lige nu kunne et rustikt stykke gris el. okse, krydret med rosmarin, hvidløg, peber og masser af salt, nemt ryge ned ledsaget af et næsten komisk stort glas Brunello 😉
P.S. – jeg kan stærkt anbefale Søren Franks bog: “Vinen til Maden”, som er et dejligt tilgængeligt værk, og som i øvrigt er en af de eneste bøger på dansk, udelukkende dedikeret til mad-vin sammensætning. Jeg havde fornøjelsen af at møde Hr. Frank til en smagning forleden, og opfordrede ham stærkt til at komme med en efterfølger, da dette emne efter min mening er stærkt under-behandlet i dansk litteratur! 🙂
Heyhey
Jeg er meget enig med Toby og vil egentlig bare tilføje at tommelfingerreglen mht. Brunello er let krydret, let syredomineret (pas på!) og let til halvtung mad.
Noget der er vigtigere at pointere er, at brunellostilen varierer meget (som så mange andre) fra det kraftige til det lette feminine, fra det vildt tanninrige til det polerede (bløde) og fra lettere til høj syre. Dernæst kommer årgangen – 03 varm 04 klassisk osv. varme årgange kan generelt tage kraftigere retter…
Men som sagt er jeg enig med Toby i vin/madsammensætningen i denne Brunellos tilfælde 🙂 Specielt vil jeg gå med på de toscanske tomat-dominerede retter. Det er næsten altid en sikker vinder når vi taler Brunello – forsøg altid, så vidt muligt, at kombinere lokale retter med lokale vine.
…Nu blir det helt roseklub det her, He He >> MEN må simpelthen lige rose Hr. Berners ovenstående supplerende kommentar – Fuldstændigt korrekt og selvfølgelig vigtigt med fokus på årgangen og så det med sted&mad/mad&sted
– fanme godt at have en sommelier med på redaktionen! 😉
Jeg synes i er dygtige allesammen 😉
Tak for alle tipsene – det er sgu super!
Måske I skulle behandle wine-food pairing noget mere i jeres videoer…?
Det vil vi meget gerne kigge på næste gang vi optager. Rigtig godt forslag!