Jura phd.

Aaahhhh: Jura! … ikke blot et fantastisk spændende samfundsvidenskabeligt område, men også et fantastisk spændende, fransk vin område!

Dette indlæg er inspireret af en interessant smagning, som Krone Vin (http://kronevin.dk/) afholdte i september, hvor 3 medlemmer af WFs redaktion deltog, for at udvide deres (meget begrænsede) kendskab til de mystiske vine, fra det lille, relativt ukendte område: Jura. Nederst i dette indlæg finder du en kort beskrivelse af de mest interessante oplevelser på aftenen – generelt var det et super hygsomt arrangement, med både mad og 20 vine for blot 300kr.

Området: Jura, er beliggende i det nordøstlige Frankrig, nær grænsen til Schweiz – og altså i et relativt køligt klima. Klimaet kan til en vis grad sammenlignes med bourgogne – dog kan der i Jura være (endnu) koldere, hvorfor høstdagene som regel først falder i oktober. Også grundet dette kolde klima, er det lovligt at chaptalisere (=tilsætning af sukker til mosten).

Her produceres der vine, som kan have visse ligheder med bourgogne, beaujolais og vine fra Schweiz og Østrig – men bestemt også vine, hvis lige man ikke finder andre steder, som f.eks. den nok mest kendte/berygtede vintype fra Jura: Vin Jaune. Vin Jaune er en vintype med en stærk oxyderet note, og kan til dels sammenlignes med tør, lys sherry – denne særlige profil bliver skabt under den ”flor-hat”, der er et biprodukt af gæren, som dannes ovenpå vinen i tanken/tønden, hvor vinen skal ligge i min. 6 år. Vin Jaune er produceret på savagnin druen – andre druesorter som ofte bliver benyttet i Jura er: poulsard(rød), trousseau, chardonnay og pinot noir.

Vin-Jaune: en særlig oxyderet vin fra Jura

 

 

 

 

 

 

 

 

Cremant du Jura, er et kapitel for sig, og viser sig ofte at være meget interessante mousserende vine, som uden problemer kan konkurrerer med de andre franske cremanter, og i nogle tilfælde endda champagne. Vi smagte et par rigtige gode eksempler på Cremant du Jura til smagningen – *se nedenfor.

De fleste vinmarker i Jura området, findes i højder mellem 200 og 500 meter, og har som regel en god blanding af ler, kalk og mergel i jorden, med en god portion jern i en del af leren. Jura indeholder en håndfuld AOC’er: Arbois, Chateau-Chalon, Cremant du Jura, Côtes du Jura, L’Etoile og Macvin du Jura. Mange producenter i Jura er biodynamiske, og har derigennem minimeret brugen af svovl.

Jura - kort over området (fra Wikipedia)

 

Nedenstående vine er alle fra Krone Vin, og repræsenterer et lille udtag fra smagningen (Krone Vin har desuden et glimrende udvalg af vine fra Mosel og Bourgogne)

Cremant du Jura, Domaine des Cavarodes (chardonnay + sauvignon blanc, Côtes du Jura) – Her en virkelig spændende cremant, med noter i duft og smag af: asier, mild nød, mineralitet, yoghurt, ost, gylden frugt. En anderledes og sjov cremant – 87+p.

(Rød) Domaine de la Cibellyne, Mesney,”Les Orobanches” (ploussard + trouss., Arbois) – Wow, interessant: bolsjestøv, vaniljekorn, boysenbær. Er skræmmende tæt på at blive kunstig, men holder sig lige akkurat på den rigtige side. Dog mangler der stadig dybde, kompleksitet og bredde – 84p.

(Hvid) Domaine des Cavarodes, Cramans (chardonnay, Arbois) – Wow (igen), her er der kandiseret ananas, vanilje, vaniljecreme, key-lime-pie og pina colada i duften. Smagen er mere overfladisk, men har stadig stjernefrugt, kokos og vanilje. Den har sikkert fået for meget fad, men den er vildt forførende! – 90+p.

 

6 tanker om "Jura phd."

  1. Hej Anders – og tak for kommentaren!

    Du har nemlig ret – alle burde generelt nok være bedre til at tale om alle “de andre” områder, i Frankrig (ku være Jura, men også f.x. Madiran, Marmandais m.fl.) – det virker fjollet, når man tænker på hvor vel-etableret og vel-udforsket et vinland Frankrig er, at vi stadig taler om Bordeaux, Bourgogne og Rhone 90 % af tiden – det bliver efter min mening heldigvis bedre og bedre, og specielt de sydfranske appellationer får mere og mere omtale… 🙂

    P.S., Tjekkede lige din blog Anders – http://grapejuices.blogspot.com/ – efter hvad jeg lige så, har du dækket nogle rigtig interessante emner – glæder mig til at få læst nogle flere af dine indlæg! 😉

  2. Har I ikke flere noter fra smagningen? Har selv smagt nogle af vinene. Kan ikke huske dem fra hinanden, men kunne være fedt, at se, hvad I har skrevet. Kan huske, at jeg var stor fan af Pierre Overnoys Melon le Rouge Queue (den med ræven). Og smagte en halv flaske et eller andet, som jeg synes var vildt lækker. Måske I kan nikke genkendende til det? Ha ha. Må vist lige hjem og tjekke mine noter igennem.

  3. Hej Charlotte – tak for kommentaren!

    Jeg har desværre forlagt mine originale noter fra smagningen.

    Generelt var jeg faktisk lidt skuffet over det niveau vinene var på, til smagningen – og det var også derfor der ikke var flere vine beskrevet i indlægget.

    Grundet den minimale(/manglende) brug af svovl, som konsekvens af producenternes biodynamiske overbevisning, virkede mange af vinene lidt som overgæret frugtjuice. Jeg er bestemt personligt interesseret i eksperimentering med brug af mindre svovl, men som bl.a. Peter Sisseck har udtalt, så er vin jo ikke en ren naturlig ting – vin som vi kender det i dag, ville aldrig opstå i naturen uden hjælp fra mennesker. Hvis vi accepterer dette, så er svovl med al sandsynlighed det bedste og mest naturlige stof vi kan bruge i produktionen af vin.

    Der vil snart komme et dybdegående indlæg her på WF, om oxydation i vin og om brugen af svovl til at hindre dette…

    Hvis nogen skulle være tændt på vinene fra Jura, kan jeg stærkt anbefale at tale med nogle fra Krone Vin – de er oprigtigt optaget af disse vine, og vil med stor sandsynlighed kunne guide alle professionelt igennem dem!

  4. Uhhh, det indlæg vil jeg glæde mig usigeligt meget til. Tror langt fra vi er enige på det punkt. Havde den fornøjelse at møde Finn Klysner fra DWC- vin i dag og jeg tror, at I har samme mening i den sag. Dog er jeg enig i, at der var rigelig oxidering og nedfalden æble i vinene hos Krone, men der findes virkelig lysende stjerner imellem. Er stadig imponeret over Melon le Rouge Queue, som blandt andet ingen noter har af hengemt æble.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.