Top 10 rødvine til under 250

At finde rundt i rødvinens verden kan være svært, der er så mange navne, områder, lande, druesorter, producenter hvad er godt, hvad skal man kigge efter, og hvad er bedst?

Det vil vi her på Wine Factory hjælpe dig med, vi udgiver løbende videoer hvor vi anmelder forskellige vine, vi fortæller hvor der er fra, hvordan de smager og hvor de kan købes samt om det er et godt køb.

Vi tildeler vinene point efter 100 point skalaen, som kan ses på forsiden. Men hvis du som læser ikke har tid og lyst til at se alle vores videoer igennem har vi gjort det let for dig at få et overblik over hvad der er bedst.

I vores Vin Topliste, kan du se alle de vine vi har smagt, hvor meget de koster og hvor mange point de har fået. Samtidig kan du klikke på navnet og komme direkte hen det indlæg hvor vi snakker om netop denne vin, meget lettere bliver det vist ikke.

1) Ampelos Cellers Pinot Noir Lambda 2007, USA, 93 point.

På førstepladsen finder vi en dansker, eller rettere en dansk winemaker. Peter Work er manden bag Ampelos Cellers i Santa Barbara, Californien. Ampelos er især kendt for deres meget elegante og komplekse Pinot Noir vine og dette er blot deres 2. vin! Vinen forhandles hos Otto Sueson for 249,-

Peter ses sjældent uden sin Cowboy hat.

2) Heartland Directors Cut, 2007, Australien, 93 point.

Med samme score som Ampelos finder vi en vin fra den anden side af jorden, nemlig Australien.  Stilen er en helt anden, Heartland Directors Cut er en stor fyldig vin med stor kompleksitet, men winemaker Ben Glaetzer har formået at tilføje en masse elegance til vinen. 2009 udgaven forhandles af wine.dk til 179,-

3) Fuentes Gran Clos, 1999, Spanien, 92 point.

Sidste vin i top 3 er europæisk og kommer fra Priorat i Spanien. Denne vin smagte vi hos Villa Vino vinbar og den modne spanske vin til bare 200,- imponerede os i høj grad.

4) Canonica a Cerreto Chianti Toscana, Chianti Classico Riserva, 2006, Italien, 92 point.

Denne Chianti viste os alle de kvaliteter vi leder efter i Chianti, klassisk Sangiovese smag, god syre og stor kompleksitet. Den blev forhandlet af wine.dk til bare 185,-

5) Quinta do Vallado Reserva Field Blend Douro Red, 2007, Portugal, 91 point.

For nyligt var vi til portugisisk smagning hos Philipson Wine, både 5. og 6. pladsen er vine fra den smagning. Vallado Reserva Field har noter af violer, blåbær, mørk chokolade. Frugten virker på en mærkelig måde lidt overfladisk. Den forhandles af Philipson Wine for 199,-

6) Quinta do Vallado Sousao Douro Red, 2008, Portugal, 91 point.

Godt med fad, mere solbær og lakrids end tidligere årgang, også dyster tobak og sort peber. Flot! Denne vin forhandles ligeledes af Philipson Wine for 149,-

7) Marcenasco Renato Ratti Barolo, 2007, Italien, 91 point.

Den sag, smager ikke som barolo. Men det er stadig en flot og meget fyldig vin. Lidt tung og bærer lidt præg af fad. Drak årgang 2006 et par dage efter, og umiddelbart var jeg egentlig mere imponeret af 2007. Den smager godt ungt. 91 point. Philipson Wine 170,-

8) I Palazzi Brunello, 2005, Brunello, Italien 91 point.

En anden vin vi har smagt for nyligt er denne Brunello, vi havde den med i en Brunello test hvor den blev vinder. Vinen koster pt. 169,- hos wine.dk

9) Fattoria La Lecciaia, Brunello di Montalcino, 1999, Italien, 91 point.

Endnu en italiener, denne gang en lidt ældre sag, som vi havde med i en Sangiovese smagning. Om vinen blev følgende sagt: “Duft: støvet rød jord, broccoli, soltørrede tomater, røget bacon, animalsk note, jordbund, lille hint af vanilje fra fadet, syltet agurk. Senere kom der også bitter mokka og ristet fad. Smag: varme, behagelige bitre kirsebær, hint af anis, let viol og lang syre i eftersmagen. Trods de mange noter, falder smagen faktisk lidt igennem i forhold til duften, og selvom jeg elsker syre, er den her måske lidt for markant.” Pris 249,-

10) Poliziano Asinone, Vino Nobile di Montepulciano DOCG, 2001, Italien, 91 point.

Den sidste vin i denne top 10 er en gammel kending. Poliziano Asinone har vi smagt rigtig mange gange, og den har endnu ikke skuffet os. Vinen var ligeledes med i en Sangiovese smagning hvor følgende blev sagt om vinen:

“Duft: tjære, mørke kirsebær, dybde, meget flot integreret vanilje fra fadet. Allerede i duften lækker og i min bog en ”pleaser-vin”. Smagen: stor, mørk, poleret frugt. Fadpræget er tydeligt, men genialt integreret i frugten, god fylde og mørke skovbær. Eftersmagen er lang og lækker. Vinen mangler måske nogle flere noter for rigtigt at komme op og støde, men til prisen et super køb, og har potentiale til de næste 10-20 år.”  Vinen forhandles af Skovgaard Vine til 189,- 

Dette er blot et udsnit af mange af de vine vi har smagt, smid endelig en kommentar hvis du er enig eller uenig i nogle af vinene.

NB: Prisen på nogle af vinene har ændret sig siden vi har anmeldt dem. Fx koster Ampelos ikke længere 249,- men 254,- andre vine har skiftet importør eller årgang. Vi beklager hvis dette må føre til forvirring, men smid en kommentar har spørgsmål til forhandler, årgang eller andet.

Skål!

3 tanker om "Top 10 rødvine til under 250"

  1. Er oz blevet Ampelos-fan efter jeg smagte hans pinot og viognier til Copenhagen wine forum. Hot stuff.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.