Vi har idag 3 flasker Bordeaux foran os, vi bliver ret overrasket over vinderen, men det viser sig at Lamothe-Cissac 2006 til 59,95 er et skide godt køb, se med og find ud af hvorfor.
anbefaling | Vine vi smager i dette afsnit | point | pris |
---|---|---|---|
Godt køb | Lamothe-Cissac 2006 | 88 | 59,95 |
Neutral | Lamothe-Cissac 2009 | 86 | 99,95 |
Køb ikke | Chateau La Tonnelle 2009 | 82 | 79,95 |
Hvad synes du om Bordeaux?
Det lyder som noget der skal prøves den cissac 2006. Hvis man ikke død og kritte skulle købe 12 af gangen havde jeg fluks bestilt et par flasker.
Keep up the good work
Jeg købte 07’eren i sommers og har smagt den nogle gange. Jeg giver den 86 p. og ligger dermed nogenlunde som jer i smagningen af de andre årgange. Jeg synes ikke, at den kan bære de meget imponerende anmeldelser, men ok, til 70 kr. for 12 stk., som jeg gav, er det jo et fint køb. Meget klassisk Medoc.
Hvis du, Leftbank, vil prøve den, er du velkommen til at købe et par af mine flasker (bor i Aarhus)!
@Leftbank – tak for din kommentar. Ja 06’eren kan bestemt anbefales. Igår snakkede vi faktisk om, om vi var får hårde ved den da vi optog afsnittet. Klart den bedste af de 3, som det også fremgår af afsnittet 🙂
@Rasmus – også mange tak for din kommentar, enig meget klassisk, når man har lyst til billigt Bordeaux-kick i ny og næ, så har den noterne man kigger efter..
Hello – Hello!
Her en lille uddybende kommentar til Cru Bourgeois klassifikationen, som har levet en omvæltende tilværelse, og som vi skøjtede lidt let henover 😉
Cru Bourgeois klassifikationen indeholder nogle af de kvalitets-vine som ikke kom med i 1855-klassifikationen (Grands Cru Classés), men som altså skulle være bedre end de mere almindelige “Bordeaux Superieur”-vine. Vinene i Cru Bourgeois er dermed også alle fra venstre bred i Bordeaux.
Cru Bourgeois klassifikationen var i dens 2003-version underinddelt i 3 dele: Cru Bourgeois Exceptionelle, Cru Bourgeois Supérieurs og (alm.) Cru Bourgeois, med henholdsvis 9, 87 og 151 producenter i de 3 grupper.
Denne rangering blev dog annulleret og sat ud af kraft af de franske domstole i 2007, bl.a. grundet partiskhed indenfor det panel som tildelte producenterne de forskellige titler. Herefter gik man midlertidigt tilbage til det gamle Cru Bourgeois system fra 1932, hvor alle producenterne blot hører under den ene “Cru Bourgeois” betegnelse. Dette blev dog også annulleret, og hele klassifikationen blev sat ud af kraft, gældende fra årgang 2007.
I 2008 blev nogle nye Cru Bourgeois-regler accepteret, og disse blev sat i kraft i 2010. Jf. disse nye regler, skal alle producenter der ønsker at være med i Cru Bourgeois klassifikationen (180 fra den gamle 2003-version og 95 nye) leve op til særlige produktions krav og tillade kvalitetskontrol. Den nye klassifikation har i første omgang ikke “Exceptionnels” og “Supérieurs” betegnelserne i brug, men bruger blot: “Cru Bourgeois”. En markant forskel fra 2003-Cru Bourgeois-versionen til det nye er, at 6 ud af de 9 tidligere “Cru Bourgeois Exceptionnels” har valgt ikke at være med i den nye klassificering, hvilket formentlig betyder, at man på et tidspunkt skal ud i endnu en ny udgave af Cru Bourgeois.
Fedt du graver lidt i det Toby!
Jeg sad godt og undrede mig over hvorfor man havde droppet at skrive cru bourgeois på etikketten ved den nye årgang. En anden ting – jeg synes etiketten på 06’eren udstråler mere “kvalitet”.
Hey – hvordan kan philipsonwine have Lamothe-Cissac 2006 til 199,95? Det er ikke den samme som den i smager her til 59,95 går jeg ud fra, men hvordan ser jeg forskel.. linket virker ikke mere og etiketten ligner meget hinanden.
Eller super analyse 🙂
Hej Troels – jeg kan ikke altid helt følge med i Philipsons pris strukturer, så jeg er ikke sikker på hvad prisen er nu.
Man kan få 2009 Château Lamothe-Cissac til 109,95,-
(http://www.philipsonwine.com/default.aspx?p=24&sku=35131309)
Den 2006 Château Lamothe-Cissac til 199,95,- er en vielles vignes – dvs. en vin lavet på gamle vinstokke – hvilket måske er grunden til at den er dyrere 😉
De priser der er indikeret under videoen, var vist specielle tilbuds-priser, som ikke længere er gældende – beklager 😉
Tak for spørgsmålet!
Dejligt afsnit som altid, venner.
Sidder netop nu og skriver på en større opgave om Bordeaux… så dejligt med lidt inspiration.
Glæder mig til merlot-blind *s*
Lyder spændende med den Bordeaux opgave – hvis du har lyst, så send den endelig til os, så kan vi evt. udgive den, eller en del af den, her på WF! 😉
Tak tak!
Jeg glæder mig til at læse din Bordeaux afhandling 😉
Jeg har aldrig glædet så meget til Merlot før..
Toby og Rasmus, jeg lover I får et udkast, måske kan I bruge noget af det, endda også noget fra min Prezi-PowerPoint-præsentaion.
Synes selv jeg har fundet nogle sjove facts, ud over de kendte ting, naturligvis.
Og ja, jeg sidder uroligt på stolen nu i forventning om den FREAKING Merlot. Det skal være SNART.
Vældig fint indslag. Jeg syntes ikke rigtigt, der kom et svar på, hvorfor der ikke står “cru bourgeois” på de nye flasker fra slottet. Det ser for mig ud til, at det stadig er med. Det er vel ikke en vin, der er produceret ud over, hvad de har lov til at skrive “cru bourgeois” på? Mvh Jens
Ok, jeg har set den forklaring, der kom i jeres fine indslag om årgang 2010. Mvh Jens
Hej Jens
Tak for spørgsmålet
Som du kan se på billedet ovenfor, så står der ikke CB på flaskerne fra 2009.
Du kan læse om CB i min kommentar ovenfor. Som jeg slutter med at sige ovenfor, så sker der hele tiden ændringer i CB klassifikationen, så det kan sagtens være vinene har fået CB-betegnelsen tilbage på etiketten i de helt nye årgange.