Granite Belt!?! Man er skam fuldstændig tilgivet hvis man aldrig har hørt om dette vinområde. Til dem som har fulgt med på siden de sidste 3 måneder vil nok gætte at det ligger i Australien – hvilket er fuldstændig korrekt. Men selv i Australien er det ikke ligefrem det mest kendte områder, jeg har mødt folk i vinindustrien hernede der end ikke kendte til det. Det er også et småt område der kun står for 3% af den samlede australske vinproduktion. Men samtidig er det også (mere eller mindre) det eneste vinområde i Queensland som jeg bor i. Derfor skulle jeg da lige spendere et par dage med en tur derned til. Området er på grund af sin relativt høje belligenhed på 1000 m. over havet forholdsvis kold. De oplever frost og sne i løbet af vinteren.
Udover at være et lille område er det også domineret af små vinerier, som producerer i temmelig begrænsede mængder. Så begrænset at for mange kommer vinene aldrig længere end cellar door salg og for størstedelen aldrig udover Queenslands grænser og ingen når til Danmark. Der er to lidt større producenter som er Sirromet og Ballandean Estate. Som man kan fornemme på billederne er det efterår nu og høsten er overstået.
Jeg havde sat besøg op med en enkelt af producenterne dernede og valgte bare at droppe ind hos de resterende i deres cellar door. Det gav mig lidt mere fleksibilitet.
Lad os starte hvor jeg startede, nemlig hos Thomas New som jeg har lavet aftale med på forhånd. Thomas er winemaker (selvfølgelig) og har sit eget brand ‘La Petite Mort’ og så laver han også vin med ‘Bents Road Winery‘. Thomas startede sit arbejde med vin i Østrig, hvor han arbejde hos Salomon Undhof. Derefter tog han hjem til Australien og slog sig ned i The Granite Belt. Han er af den slags vinmagere som jeg har stor respekt for, nemlig dem der eksperimentere og prøver alle mulige ting for at se ‘hvad der sker‘. Således var han igang med at lege med hvad der sker når en Sauvignon Blanc bliver udsat for keramik – hvor langt fra de traditionelle NZ og Aussie sauvignon blanc kan den komme? Derudover arbejder han med økologi og minimal tilsætning. Udelukkende svovl med maks på 25 mg.
Som det kan ses på billedet ovenover bliver der også brugt fad i produktionen. Her en blanding af amerikanske og franske. Vi gik rundt og lavede en masse fadprøver og til sidst sluttede af med nogen færdige vine. Især tre af hans vine skal kommenteres på som værende outstanding.
Han La Petie Mort chardonnay. Den har fad, men det er ikke en så voldsom fadbrug at den overskygger frugten. Det smager godt og det virker som et produkt der blot bliver endnu bedre med nogle år på bagen. Deltog i en smagning dagen før med 45 australske chardonnays, og kan uden tvivl sige at hvis denne havde været med havde den været i top 3.
~ 91 points
Han nebbiolo som bestemt ikke er en Barolo. Masser af frugt og energi. Den har sit kolde klima, masser af rosenduft, turkish delight osv. Faktisk en rigtig lækker sag som hurtigt ryger ned.
~ 92 points
Derudover (Bents Road) Estate Shiraz. Her et mix af amerikansk eg, fransk eg og uden eg. Alle fade medium toast. Det bliver en ret kompleks vin som holder lidt af sit kolde klima over sig på trods af fad. Og så til en udsalgspris på 165 kroner i Australien. Vildt godt køb!
~ 92 points
Deruover besøgte jeg en del andre. Ikke alt var lige godt og ikke alle steder fik jeg taget noter. Så lad os nøjes med dem hvor der faktisk er noget at sige om.
Med undtagelse af Pyramids Road winery. Her tog jeg ingen noter, men vil alligevel nævne at vinene var ganske glimrende. Blandt andet en dessert vin lavet på spise druer (!). Det var faktisk godt. Det gav en god syre og en lavere sødme end man får i den slags vine.
Jeg besøgte også Tobin Wines, som udelukkende sælger via deres tasting room og et par enkelte restauranter. Dette er ejerens Adrian Tobins pensions projekt som han startede da han gik på pension. Meningen er ikke at tjene penge på det, hvilket han aldrig regner med at komme til, men at lave noget god vin. Det indebærer masser af beskæring og lagring af vinen et par år på flaske før den bliver før den bliver frigivet. Jeg smagte tre af hans vine.
2009 Kate Sauvignon Blanc. Sagtig sag med en lidt støvet næse. Glimrende smag med urte noter, frisk græs runder af med citrus og desværre en lille smule alkohol.
~ 88 points
2011 Jacob Tempranillo. Denne vin er lavet som en læskende sommervin. Det er i og for sig også opnået. Der er lidt karamel i næsten, men også hindbær roser. Smagen er lidt kedelig og eftersmagen har en rigtig god tanin struktur men mangler frugt. Jeg var ikke helt oppe og ringe over denne, men den vil tiltale nogen.
~84 points.
2009 Elliot Merlot. Dette er den bedste australske merlot jeg har smagt. Virkelig en lækker duft og leder tankerne kraftigt hen på højrebreds bordeaux. Masser af kakao og tobak. God frugt i munden bestemt. Den har fået fad, men den er meget balanceret og jeg vil gerne kalde den stringent. Den har en del syre men en virkelig god vin.
~ 91 points.
Den sidste jeg vil knytte et par ord til er Aventine Wines. Hvor deres 2005 ‘The Patrician’ Shiraz imponerede mig. Som nogen måske har gættet er der en god del granit i jorden, og det kan bestemt smages på vinen i form af at der en del mineralitet og leder hen på en lidt pebret næse. Det er også tilfældet her, hvor vinen har fået 12 måneder på amerikans eg. Den kombination af jordbunden og amerikansk eg synes jeg virker rigtig godt her. Det dufter meget forførende og smager glimrende. Lakrids, læder og peber i næsen. Som fortsætter over i smagen og sådan skal det være i min bog.
~ 90 points.
Alt i alt et område som jeg synes man bør stifte bekendtskab med hvis man kan komme i nærheden af nogen af ovenstående.
Fedt, fedt, fedt! at høre om dette ukendte område, og specielt når vinene så er så gode! – får virkelig lyst til at smage noget fra ham Thomas New.
Tobin Wines har jeg hørt om, og jeg mener faktisk at jeg var med til at sælge en lille portion af dem for år tilbage, som vi selv havde importeret. Husker dem som ret alternative vine, men også spændende og gode.
Du må snart være vant til at færdes blandt winemakers og vinstokke, med alle de besøg 😉
Det er skam ikke de værste mennesker at omgås!
Er du sikker på at det ikke har været James Tobin Cellars fra Californien? Han laver noget lidt alternativt nede syd for SF.
Jeg snakkede med Adrian Tobin om hans eksport, og han gjorde meget ud af at de udelukkende kun solgte via deres cellardoor og en lille smule til et par restauranter i Brisbane.
JO! du har sgu ret 😉
Virkelig godt skrevet artikel – thums up