Château Liversan & Château Patacha d’Aux – Cru Bourgeois

Cru Bourgeois er en klassifikation som har haft en turbulent tilværelse. Klassifikationen som blev introduceret tilbage i 1932, for de vine i Médoc, som ikke var med i klassifikationen af 1855, formålet var at give dem det kvalitetsstempel flere af dem fortjente. I 2000 blev klassifikationen opdelt i tre niveauer “Exceptionnel”, “Supérieurs” og “Bourgeois”.
Denne opdeling holte kun kortvarigt, 2003 klassifikationen blev i 2007 annulleret af den franske domstol og al brug af navnet blev gjort forbudt, hvilket naturligvis medførte store store protester fra de slotte der havde brugt Cru Bourgeoise navnet siden 1932.

2010 var året for Cru Bourgeoise blev genintroduceret i en ny form. Den nuværende lovgivning betyder at Cru Bourgeoise er et kvalitetsstempel frem for en klassifikation. Det betyder at Cru Bourgeoise bliver tildelt til vinen frem for slottet, til forskel for den oprindelige klassifikation og den velkendte klassifikationen af 1855. Samtidig er det kun et niveau, nemlig “Cru Bourgeoise”.
En anden meget væsentlig forskel for denne klassifikation er, at den løbende revideres, det betyder at en årgang klassificeres to år efter, dvs den første årgang i det nye system, 2008, blev offentliggjort i 2010. Denne løbende revidering, som bla. kendes fra Portugal, betyder at vinene hvert år skal leve op til kravene for at bliver tildelt Cru Bourgeoise stemplet. Derfor kan forbrugerne lettere bruge Cru Bourgeoise, som et pejlemærke, når der købes Bordeaux.
Det kan for eksempel nævnes, at der i 2008 var 290 producenter, som søgte om for Cru Bourgeoise stemplet, men kun 243 fik det. I 2009 var det 246 ud af 304.

To af de slotte, som slap gennem nåleøjet var Château Liversan og Château Patache d’Aux, som begge ejes af familien Lapalu.

Château Liversan, ligger i St-Sauveur på grænsen til Paullac har 30 hektarer. Vinen herfra består typisk 50% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot samt Petit Verdot og Cabernet Franc. De klassiske træk er, at vinene er elegante og feminine. Slottet blev købt af familien Lapalu i 1995.

Château Patacha d’Aux er beliggende i det nordlige Médoc, og har en lang historie som starter tilbage i 1632. Den nuværende ejer kom til i 1964. Slottet har 43 hektarer omkring landsbyen Bégadan tæt på Girondes udmunding. Vinen herfra er typisk 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot med lidt Cabernet Franc og Petit Verdot, hvilket naturligvis variere fra årgang til årgang. De klassiske karaktertræk fra Patacha d’Aux er kraftige og koncentrerede vine, med et rigtig godt lagringspotentiale.

Her er smagsnoter for udvalgte vine fra de to slotte:

Château Liversan, Cru Bourgeois, Haut Medoc

2010: Selvfølgelig stadig meget ung, og også lidt simpel i duften, umiddelbart. Dog meget behagelig, poleret og vellavet. Efter lidt luft cremer frugten op og får lidt mere kompleksitet. En lækker, frisk, ung bordeaux, som bestemt har stort potentiale for at blive en meget elegant, klassisk bordeaux om 3-5 år. Den får point for dens nuværende niveau og for dens potentiale. 88/90p. – Godt køb! (Endnu ikke til salg – vil dog formentlig ligge på 79,95,- v. 12 fl.)

2009: Mere afslappet end 2010, mindre syre. Vil formentlig modne tidligere end 2010. Let
drikkelig, elegant, men lidt for neutral. Dog stadig et godt køb til pengene, hvis man har tid til at gemme den et par år. 86p. – Godt køb! (69,95,- v. 12 fl.)

2000: Meget grøntsager, meget landbrug, lidt røget kød, sort peber, grafit = RIGTIG BORDEAUX!, og så i det prisniveau: WOW. Meget udtryksfuld, god tanninstruktur. Hvis dette siger noget om hvor de andre, yngre årgange er på vej hen, tegner det rigtig godt! 91p. (ikke til salg)

1985: Klar note af brett (Brettanomyces) i duft og smag. Jeg kan personlig godt lide det, men det dominerer dog lidt for meget, og for en person som anser brett for en fejl, vil den nok være næsten udrikkelig. 88p. (ikke til salg)

Chateau Patache d’Aux, Cru Bourgeois, Médoc

2010: FLOT! Imponerende kompleks frugt. Cremet, let røget blåbær og solbær, og generelt bare overlegen. Allerede lækker nu, og har et kæmpe potentiale. Det er sjældent, at så ung bordeaux kan få mig op at støde, og samtidig vise stort potentiale for fremtiden.
Til en pris på ca. 100kr.:
1) KØB
2) GEM 3-5 år
3) NYD!
Den får 90p. nu, men har potentiale til 92-93p. om nogle år.

90/92-93p. (Endnu ikke til salg – vil dog formentlig ligge på 99,95,-)

2009: Gedigen bordeaux, vellavet, god frugt, stort solbær, fin finish, men ligger godt efter
2010’eren. Er dog stadig et virkeligt godt bordeaux-køb til prisen! Gem 2-4 år. 88p. (99,95,- v. 12 fl.)

1996: WOW! Klassiske top-bordeaux-noter. Den er på én og samme tid oldschool og lidt moderne. Elegant, men også stor og voluminøs. Intens cremet solbær, marcipan, rå vanilje og parfumeret blåbær. En overskudsagtig, ekstremt vellavet bordeaux. Igen – hvis 2009 og 2010’eren bliver bare lidt hen af dét her, vil du komme til at grine dig halvt ihjel over kun at have betalt ca. 100kr. for dem! 93p. (ikke til salg)

1990: Igen top-lækker bordeaux. Flere klassiske medoc-noter end i 1996’eren. Imponerende klassisk stil med fuld power på medoc-karakteren. Ristet cedertræ, kantareller, blødt læder, ristet broccoli og grafit. 91p. (ikke til salg)

Vinene forhandles af Philipson Wine

En tanke om "Château Liversan & Château Patacha d’Aux – Cru Bourgeois"

  1. Bordeaux laver uden tvivl nogle af verdens bedste, og også dyreste, vine – jf. Grand Cru Classe + St. Emilion Grand Cru “A” m.fl. – men det er vores oplevelse, i det marked der hersker i skrivende stund, at Bordeaux også samtidig leverer nogle af verdens bedste vin-køb! Dette er måske en provokerende/overraskende tanke for mange, men i div. mindre lommer rundt om Gironde bliver der nu lavet vin af høj kompleksitet, elegance, med finstemmet struktur og syre, der både kan drikkes unge og gamle, af både nybegyndere og garvede vindrikkere. Vine som smager af klassisk bordeaux hvis man gemmer dem et par år, og som ellers har en læskende lækker frugt hvis man drikker dem unge. Vine som tilfredsstiller såvel vin-nørden, som den “alm. vinnyder” ligeligt. Og endelig vine, som koster under 100kr.(!) Vine som f.x. disse Cru Bourgeois vine, vi fortæller om i dette indlæg >> LYT! – disse vine er en potentiel guldgrube af seriøse og sjove vinoplevelser, som er tilgængelige (prismæssigt) for alle! og som os bordeaux-elskere ELSKER!!! … Er DU hovedsagligt til rund frugt i overmål, så bliv endelig ved med at drikke Sydamerikansk og Australsk (det er der IKKE noget i vejen med), men kan du lide struktur, terroir og vine der udvikler deres kompleksitet med årene, så invester din tid i at finde mindre, mindre kendte kvalitetshuse/chateau’er – med de nye Cru Bourgeois-regler er det blevet nemmere!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.