Nej, dette bliver ikke en anmeldelse af de ellers mange glimrende Bed & Breakfast steder i provinsen, men derimod et lille indlæg om Bollinger og Bond!

Bollinger og Bond

I anledning af premieren på James Bond opus nr. 23, SKYFALL, synes vi her på WF, at det var værd endnu engang at minde vores kære seere og læsere om champagne-kategoriens fortræffeligheder (trods det faktum, at vores seere og læsere nok er de sidste personer i Kongeriget Danmark der har behov for at blive mindet om netop dét), og nærmere bestemt om champagnehuset Bollingers fortræffeligheder. For Bond og Bollinger er et af verdens mægtigste power-par, og de tilbagevendende James Bond film er en glimrende undskyldning for at fejre gammelverden-idealer som elegance, charme og dygtighed, og samtidig feste med bobler!

James Bond – Skyfall

Af champagne-kategorien, er huset Bollinger en af de mere glimrende repræsentanter. Bollinger blev grundlagt i 1829 og er i dag et de store huse, som har bibeholdt et meget højt minimumsniveau, hvor selv deres standard NV er en rigtig god champagne-oplevelse, trods en produktion på 2-3 millioner flasker om året (afhængig af årgang).

Hvad er grunden til Bollingers succes? Et par bud kunne være:

Kontrol: Bollinger ejer selv ca. 60 % af de marker som leverer druer til deres vine, hvilket er usædvanligt for de store champagnehuse, som traditionelt mere har været købmænd, end landmænd. Denne kontrol, gør Bollinger i stand til at sikre et højt niveau af kvalitet i alle dele af vinproduktionen, fra mark til flaske.

Pinot Noir: Bollinger anses af mange for at mestre Pinot Noir i Champagne, nærmere bestemt klon/genotype nr. 386, og mange Pinot Noir fans (undertegnet inkl.) sætter pris på det høje indhold af Pinot Noir i Bollingers vine, som selv i deres NV er 60 %. Pinot Noir giver, efter min mening, den endelige champagne mere frugtdybde, mere kompleksitet, mere rygrad og karakter, og grundlæggende nogle eftertragtede duft- og smagsnoter.

Fad: Bollinger bruger fad, og dette mærkes ofte i deres brede, kraftige stil. Bollinger beskæftiger det sidste bødkerværksted i Champagne, og bruger ofte fade til den første gæring. Fadene er dog typisk ældre end tre år inden de tages i brug, for at undgå for voldsom fadpåvirkning, herunder bl.a. for at undgå overførsel af tannin fra fad til vin. Efter min mening, giver brugen af fad både mere dybde, bredde, kompleksitet og en fornemmelse af modenhed til vinene. Så længe fad-påvirkningen kontrolleres og gøres så elegant som Bollinger gør det, hvor fadet ikke maskerer frugten, så mener jeg, at dette er en af Bollingers styrker.

Som nævnt, er en anden af Bollingers helt store styrker, at huset kan lave kvalitet på mange niveauer. Bollinger Special Cuvee (NV) har både bund, bredde, fokus og elegance, og er i champagne sammenhæng stadig at regne for et godt køb. Allerede på dette niveau ses Bollingers kraftige stil, og man får som regel masser af duft og smag, med noter af rig brioche, gylden fed frugt, god citrus og mineralitet. Special Cuvee scorer 90 WF-point, og er for nylig blevet lanceret i nye flasker (http://magazine.champagne-bollinger.com/en_UK/in/back-to-1846), som faktisk er et stilskift tilbage til Bollingers flasker fra 1841.
Bollingers større vine: Grand Année, R.D. og v.v. Francaises, er i gode årgange nogle af verdens absolut bedste champagner. Specielt kan konceptet bag R.D. (Récemment Dégorgé) fremhæves: et koncept omhandlende særlig lang lagring på bærmen (”on the lees”) som Bollinger små-revolutionerede champagne-verdenen med tilbage i 1961. R.D. er typisk en af de kraftigste, mest intense champagner på markedet, ofte med vildt dybe og komplekse noter af bl.a. ristede nødder og mandler, mørk honning, karamel, marcipan, bagt æble, kandiseret appelsinskal, finristet mokka, cremede svampe, trøffel og dybe sherry-noter, alt sammen holdt i balance af en eminent syre. R.D. 1996 er i min top-ti over bedste champagner jeg har smagt, og den scorer fortjent 97 WF-point.

Bond i seng med Bollinger

Bond og Bollinger / Bollinger og Bond – denne product-placement-arketype blev grundlagt litterært i 1956 i Ian Flemings ”Diamonds are Forever”, og filmisk i 1973 i ”Live and Let Die”. Bollinger bliver opfattet som en meget ”britisk champagne” – en opfattelse som cementeres ved udnævnelsen af Bollinger som kongelig hofleverandør til det britiske hof i 1884, og, i endnu tydeligere grad vil nogen nok mene, ved rollen som James Bonds evige følgesvend siden 1956/1973.

Dette indlægs eksistensberettigelse findes ikke i markeringen af et nyt betydningsfuldt tiltag fra Bollingers side, og ej heller i anerkendelsen af en ny James Bond film (dersom WF ikke normalt er filmkritikere), men snarere som et led i den evige mission dét er, at få alle til at nyde livet og stræbe efter kvalitet – og som næsten direkte konsekvens, at nyde champagne!

Så hvorfor ikke rive en aften ud af kalenderen, overraske konen, manden, kæresten eller vennen, og nyde en aften i selskab med storhed – opleve Skyfall fra de dybe, røde sæder i den store mørke sal, og derefter nyde et dekadent måltid på en af byens bedre spisesteder eller hinandens selskab hjemme i stuen, med en veltempereret flaske Bollinger?

… ja, hvorfor ikke.