GAJA

Gaja…. Ja, hvilken herre..

Manden der fik Italien på landkortet mht. vino og fik området Barbaresco til at skinne på lige fod som Barolo..

Som regel skal en person, der skaber noget genialt, igennem et eller andet opgør med kritikkerne.. Det var også tilfældet med Angelo Gaja.. og i hans tilfælde var det han fader Giovanni Gaja. Han var meget traditionsbundet dengang, det var kotymen i det daværende Italien – man skulle ikke rører ved traditionerne! Så at plante andre sorter, end dem der var tilladte i Piemonte, skærer ned på høstudbyttet via “grøn høst” og benytte sig af mindre franske fade, samt indfører malolaktisk gæring, var ikke lige faderens kop vin..

Til alt dette kom der en kompromiløs holdning til kvalitet. Der var ikke noget der var godt nok og der var ikke noget man ikke kunne ændre, hvis kvaliteten af produktet blev forbedret. Specielt det her med nye franske egefade var en stor ændring. Elio Altare fra Baroloområdet blev gjort arveløs, da han med en mortorsav gik amok i faderen kælder.. Lidt mere stille og roligt gik det dog til hos familien Gaja. Og ligeså med indførelsen af grøn høst, som betyder at høsten skæres ned til det halve eller 2/3. Det skar i hjerterne hos den ældre generation, at se deres stokke blive frataget de druer som de ellers altid havde brugt.. Men det var altså bl.a. det der skulle til for at få en bedre kvalitet.

Det her med at beplante noget af markarealerne med internationale druesorter i Piemonte var noget Angelo Gaja for alvor var intresseret i! Både Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc blev plantet uden faderen viste noget af det og Angelo var positivt opstemt. Dog havde han ikke glemt Nebbiolo, som hoveddrue i Barbaresco, hvor han var født og opvokset, så denne druesort tog han sig også kærligt af. Resultatet er blevet en hel del vine fra Barberesco og Barolo områderne, hvor der dog lige er en lille, men meget betydningsfuld ændring. Han navngiver næsten ingen af sine vine med de højest rangerede DOCG navne, bl.a. Barolo og Barbaresco. Nej, han har deklasseret dem til IGT, grundet større råderum over drueblend, lagring og generel vinifikation. Han laver således kun en Babaresco og en Barolo, samt en serie på tre Brunelloer fra Toscana, resten har han deklasseret.

Huha.. lige til slut opsætter jeg en liste over alt hvad han producerer herunder (kun dem med stjerne er fra den højeste DOCG og dermed ikke nedklasseret):

Brunello – Pieve Santa Restituta – 3 vine:

  • Standard*

Enkelmarkerne: Rennina* og Sugarille*.

Bolgheri – Camacanda – 4 vine:

  • Promis
  • Margari
  • Camacanda
  • Hvid: Vistamare

Barbaresco – 8 vine:

  • Standart*
  • Sito Moresco
  • Enkelmarker: Costa Russi, Sori Tildin, Sori San Lorenzo.
  • Hvid: Gaia & Rey, Alteni de Brassica, Rossj-Bass.

Barolo – Gromis 4 vine:

  • Dagromis*
  • Sperrs
  • Conteisa
  • Darmagi

Herunder findes det jeg skrev til nogle af vinene:

HVID:

2010 Vistamare Camacanda –Toscana. Vermentino, Viognier, Chardonnay og Sauvignon Blanc

Fin elegant Vermentino, dog for meget fad og ja Vermentino – lokaldrue og meget ensformig og anonym drue, den kan i bedste fald være lækker aromatisk, men det er altså bare ikke nok Så når kære hr. Gaja kaster sig ud i den, kunne man håbe, men han har altså desværre efter min smag skudt det relativt kedelige aromatiske i stykker med for meget fad… Alt for meget domineret af fad/Vanilie og karamelnoter. Frugten har ikke størrelsen til at rumme så meget fad og det er synd. Så lidt ensporet og absolut ikke penge hver!!

88 point

2011 Rossj-Bas – Piemonte. Chadonnay

Ren Chardonnay.. hmm det kunne blive godt.. Mere raffineret, udmærket syre og frem for alt langt bedre fadbrug, end tilfældet var i Vistamare. Kigger klart efter Bourgogne, hvor Gaja også har fået meget inspiration, men kommer naturligvis ikke helt derhen. Lidt asparges, mild melon og en smule moden banan, det er desværre det mest raffinerede jeg kan hive frem i denne vin. Den trænger til år, det siger sig selv, når man sidder og drikker vin anno 2011. Igen ikke pengene hver, men jeg tror godt der kan gemme sig flere lag, hvis man giver den tid.

90 point

2008 Promis Ca´Macanda – Toscana Merlot, Syrah og Sangiovese.

BORDEAUX!! Det var det første jeg tænkte. Men dem er der mange af i Italien og hvis man smager efter, vil man i de fleste vin Italien, der er lavet på bordeaux druer, kunne finde denne her italienske frugt bagved Bordeaux sløret. Det var altså svært i denne vin! Så nok en af de bedste vine til prisen og allerede klar nu. Man finder støvet, lækker afæmpet frugt og når jeg sidder og smager Bordeaux, leder jeg umiskendeligt efter en af de dominerende noter i ældre Bordeaux, nemlig blyantspids. Den var godt på vej i denne Promis, og den kan sagtens leve længe endnu.. I smagen fandt jeg en god tyngde i frugten, sammen med en krydret finesse og urtet finish. Sådan Gaja, en super vin og den får ikke en til at hoppe ud fra en bro af bekymring fordi banken ringer dagen efter.. man har købt den 😉

91 point

2009 Magari Ca´Macanda – Toscana Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.

Storebror til Promis og den mellemste i rækken fra vingården i Bolgheri. Denne vino er også lavet på Bordaeuxdruer, men her kan man let spotte at den kommer fra Italien, givet ved den større typiske italienske frugt. Fløjlsblød, dog med rigelig tannin, samt god fadbrug, mild tobak, chokolade – typisk Bolgheri både i duft og smag. Til sidst popper der en frisk urtehave op.. super sammensat, typisk Bolgheri og faktisk en udmærket pris.

91 point

2010 Sito Moresco – Piemonte Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon.

Kedelig i ordet! Denne vin ved ikke hvor den vil hen, et blend af Nebbiolo og Barbera, men uden en rød tråd. Alt for dyr. Smule tobak, let frugt, men overfladisks.. Drop denne vin, der er så meget derude der er bedre!

88 point

2007 Dagromis Barolo – Piemonte Nebbiolo.

Støvet, tung krydret stil, lidt ligesom hans Brunello, men jeg synes faktisk jeg mangler lidt typiske Barolonoter, der bare bør vælte op af glasset. Den er enten overhovedet ikke klar, eller også har mr. Piemonte lavet en ultra elegant vin, hvor smag mangler 😉 Efter 20 minutter i glasset sker der lidt. Rosenbladene, som jeg manglde før kommer mere til sin ret, men overhovedet ikke nok. Eftersmagen mangler også en hel del desværre.

Jeg har før haft det svært med Gajas vine i ung alder, specielt dem fra Piemonte, men som i skal høre i det følgende sker der altså noget når de får lov til at ligge. Så jeg håber inderligt, at Dagromis også er en af disse vine. Køb den med hanblik på kælderopbevaring og ikke at for at drikke lige nu. Der kan gå adskillige år, før den er klar.

90 point

2007 Sperss – Piemonte Nebbiolo og Barbera.

Hindbær er den første note der springer frem. Kan ikke lade vær med at tænke om det kan være de par procent barbera, der spiller ind her. Men ikke lige den første note jeg tænker på, når jeg hører Barolo. Tobak, smule grøntsag, orangeskal, karamel fra fad og så en fed note, nemlig toastet laurbærblad kom jeg frem til. Det er bestemt ikke noget jeg finder hver dag. Falder desværre igennem i smagen og mangler igen adskillige år. Tørheden grundet tanniner dominerer for meget i smagen og når det er mig, der fremhæver for meget tannin, er der noget om det. Jeg elsker et godt bid, men her bliver det for meget. Tanniner kan have den ufede egenskab, at belaste sanserne så meget, at det kan blokere for anden smag. Bagved finder man dog igen den støvede fornemmelse, som også fandtes i Dagromis. Skuffende nu, men igen, sikkert super om 10 år. Vil ikke sige om den er for dyr, før jeg har smagt den om de 10 år, men en vin til over 1500 flasken bliver jo næsten aldrig et godt køb.

91 point

2001 Barbaresco –Piemonte Nebbiolo.

Og ind kom Bararesco..

Dette er intet mindre end genialt. Som jeg fremhævede før, har jeg været voldsomt skuffet over denne vin hele to gange. Lukket på samme måde som Dagromis og Sperss, men hold da kæft, den er kommet voldsomt tilbage. Duften siger smukke overskudsagtige dufte, fløjl, blødhed i alle noter. Mørke bær, sort the og skovbær the på samme tid. Brombær, en smule kandiseret æble, rosenblade i stor stil, sort peber. Vi er ikke færdige: Toastet fad – god harmoni, mokka, og stor orangeskal. Gode typiske noter og genialt sammensat bouque!

Smagen siger elegant som en i helved, brunkage og lerkrukkestøv. Igen går mange af noterne ovenover igen i super harmoni og det allerbedste er at disse noter ligger ovenpå en base af Barbarescoens typiske noter.

Jeg er glad, hold da op den overrasker positivt! Alle Gajas vine lavet på Nebbiolo skal bare gemmes.

Mht. prisen er det jo lidt noget knald. Man skal op og give mere end 2000 pr. flaske og så er der ligepludselig andre der kan være bedre med. Hallo hallo, vi er tæt på KRUG 96 altså.. 😉 Ej, det er dyrt, men så køb da et par af en yngre årgang og smid den ned ad trapperne i kælderen, dernede skal den nok blive god efter en 10 – 12 år!

95 point

2 tanker om "GAJA"

  1. Halløj Berner,

    Tak for en interessant og anderledes gennemgang af Mr. Gaja og hans vine.
    Håber du havde sponsor på i f.t. de smagte vine, for det er da godt nok lidt af en udskrivning. Du skriver selv flere steder, at vinen ikke er pengene værd, og i Piemonte kan man jo nemt finde alternativer til noget mere beskedne penge.
    Så mit spørgsmål er: Er tiden løbet fra Gaja i f.t., at hans vine ganske enkelt er for dyre og ikke pengene værd? Er “snobeffekten” overstået, og er vi der, hvor de fleste forbrugere ser på indholdet i flasken frem for etiketten?

  2. Alllooohaaa

    Uhha Lars, jeg ved ikke lige hvad jeg skal sige til det sidste, det er nok en blanding.. nogle kigge på hvem der laver tingene, mens andre hellere spørger hos vinhandlere om hvad de synes er bedst.. Jeg synes i hvert fald, og jeg gør det også selv, at spørge den forhånbentligt kloge kloge mand, eller kvinde i den pågældende butik om hvad der er sjovest og eller bedst.. Meeenn man kan som nørd ikke lade vær med at købe efter producent en gang imellem 😉

    Men når jeg siger at Gajas vine ikke er pengene hver tænker jeg specielt på toppen.. altså Barberesco og hans Baroloer osv. Det er over 1500 vi snakker og jeg har i rigtig mange tilfælde fundet flasker der klart slår hans til halvdelen.. Jeg ved jo blot ikke hvordan de bliver efter tid i kælderen, men jeg nægter at tro de bliver så meget bedre end de andre topting.
    Men det er jo desværre logisk, at de koster så meget, når man er så dygtig til markedsføring, så alle vil ha fat i ens produkter, med der jo bare ikke er nok til alle. Så ryger priserne op og det bliver alt for dyrt i forhold til indholdet.
    Den historie kender vi jo alt for godt fra Bordeaux. 10000 for en flaske..?!?!

    Men hans vine er altså gode, det tager bare tid at komme derhen hvor det sner. Eksemplet med standart Barbarescoen er nok det bedste jeg kan komme i tanke om. Kedelig to gange, men genial og tæt på noget af det beste Nebbiolo jeg ha smagt. Desværre har jeg ikke lyst til at betale omkring 2200 for en flaske, når andre producenters vine er geniale nu, men også holder og kun bliver bedre i løbet af årene!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.