Så har undertegnede været en smuttur til Alsace. En efterårs af slagsens. Det blev til en lille håndfuld besøg, nogle vi har prøvet før, men også et par nye bekendskab. Indlægget her vil ikke udelukkende omhandle om den tur, men også fungere som en kort gennemgang af de seneste årgange. Med turen her, samt winefactorys tur i 2013, føler jeg at jeg har et nogenlunde kendskab til de sidste årgange.
Før vi springer ud i genrealiteter, vil jeg dog lige nævne nogle iagttagelser fra mine besøg.
Domaine Marc Kreydenweiss
For mig, en producent jeg ikke tidligere har haft smagt, og hvilken glædelig overraskelse. Det var Marcs søn, som tog imod os, en venlig og meget vidende fyr. Domainet er biodynamisk, og har været såden siden 1989, det går som mange andre ind for relativ lidt intervention i vinen, ingen gær, selvsagt ingen sprøjtning og kun en lille smule svovl tilsat til slut.
Et par af vinene som stak ud:
Kritt Pinot Blang 2013
Yep – en pinot blanc, bestemt ingen yndlingsdrue, men den her gør det altså ret godt. En krydret note, sådan lidt asiatisk, en smulefrugt sødme som bestemt ikke skal forveksles med decideret sødme. God mineralitet og syre. ~ 91 point.
Wiebelsberg G.C. Riesling 2008
En vin som han har ventet lidt med at frigive, fordi han synes det ville være synd at drikke den for ungt – det er altså en god indstilling til tingende. Næsen giver en et kraftigt vink om at vi er i Alsace, den er moden (den kan sagten gemmes med fordel), men der begynder ske nogle ting. Den har et lidt støvet præg, men syren spiller bare. En smule aromatisk, vedholdne finish og god mineralsk rankhed. ~ 91 points.
Kastelberg G.C. Riesling 2010
Igen en forførende næse, noter som spiller på roser og lidt rav. Det er 2010, og det mærker man med en vild mineraltiet og kompleks syrestruktur. ~ 92 points
Domaine Weinbach
Der var travlt hos weinbach da vi besøgt. Vi har tidligere besøgt domainet og smagt lidt af deres vine, så kig evt. her. Huset producerer gode vine. Ingen tvivl om det. Men i min optik smækker de dem lidt for hurtigt ud. Eksempelvis var deres Schlossberg Riesling 2013 (!) udsolgt hos dem, hos de andre producenter vi besøgte gærerede den stadig. Jeg synes de laver nogle af Alsaces bedste Gewurztraminer og i min optik er Weinbach blandt de absolut bedste til Alsace vine med lidt sødme, det er mit foretrukne valg til foie gras.
Gewurztraminer Cuvee Laurence Altenbourg 2009
Vi smagte også 2011, som var god, men alligevel skal have et par år mere. Den følger samme spor, så den bliver givetvis også en fornøjelse at drikke.
Kompleks næse, eksotisk frugt og en god kvæde note. Den har bestemt restsukker (ca. 40 g/l), men den har altså også en syre det kan stå til måls med det, og man ender ud med et rigtig spændene produkt. En vin som jeg ikke på nogen måde ville være ked af at drikke uden noget til, men med en lidt kraftig ost eller foie gras kan den trække begge dele op på et højere niveau. ~ 91 point.
Marc Tempe
Et lille hust og ret relavtivt ungt hus. Biodynamisk siden 1996. Gærer deres vin længe, og er meget årgang og terrior orienteret. Ingen dogmer om de skal lave tør eller sødere vin, og vores gennemgang af deres vin viser enorme forskelle på hvilke marker de bruger samt årgangsvariationer. Det er virkelig interessant og jeg vil anbefale at man stifter bekendskab med nogle af deres vine – læg dertil at de er relativt overkommelige prismæssigt.
Riesling Rodelsberg (70% Gewurztraminer, 30% Pinot Gris) 2010
Vinen er et et blend af de to druer som er plantet blandet sammen på marken. Der er således ikke edelzwicker, men snarere et ‘field blend’.
Jeg er helt vildt med 2010, og de spiller rigtig godt og kompleksiteten her. Den har en lækker ostet næset, lidt comté agtigt. Selvom det er to meget aromatiske druer, som de har valgt at bruge, bliver resultatet meget rankt. ~ 92 point.
Domaine Zind-Humbrecht
Før denne tur, var jeg ikke helt sikker på hvilken producent i Alsace som jeg anser som den bedste. Det er jeg ikke mere. ZH er uovertruffen. Det er selvfølgelig noget pjat, for der er mange gode producenter og de kan hver noget særligt. Andre producenter jeg er glad for er f.eks. Josmeyer, Bott Geyl og Schlumberger.
Hvis man ikke kender Zind-Humbrecht, så er man nok bedre tjent med en google søgning end at jeg beskriver dem her. Kort fortalt, manden i huset i dag, Olivier Humbrecht (M.O.W.)er ligesom sin far en stor forgænger for at højne kvaliteten i Alsace og arbejder hen mod at det. Vi var heldige at det var Olivier som spenderede eftermiddagen med os, og lad os slå det fast: han er meget vidende, ikke bare om sit eget domaine, hvilket hans titel indikerer. Han er en vinnørd. Fedt! Vi kom igennem en god del af sortimentet, som billedet herunder også viser. Bl.a. sager som g.c.: Rangen, Brand, Clos Windsbuhl, Clos Saint Urbain.
Clos Windsbuhl gc riesling 2001
Vi smagte også 2011 og 2007, og man kan klart fornemme udviklingen. 2012 er i mine øjne for ungt at drikke. 2007 kan man godt hive proppen af, men den bliver altså ikke dårligere af at ligge lidt.
En virkelig dyb og kompleks næse, lidt lime, lidt sort the og det klassiske Alsace touch som jeg ikke rigtig har ord for. Meget mineralsk, men har stadig dyben, flot syre. Lang og kompleks eftersmag. ~ 94 point.
Clos Windsbuhl gc riesling 1986
Virkelig ren, specielt sin alder taget i betragtning. Overraskende ung, men muligvis en smule lukket. I munden sker der dog noget mere. Eftersmagen er dog den del der trækker læsset. Det er super lækkert. Som en dyb dyb svampe risotto, kanteraller. Fortsætter længe. ~ 94 point.
Rangen gc riesling 2007
Her går det godt igen. Den virker faktisk overrasken ældet, taget sin alder i betragtning. Næsen er tung, støvet men også med et lille melon indspark. Munden er kompleks – til den tunge side og spiller på det svampede som fortsætter over i eftersmagen. Det fungere faktisk rigtigt godt. ~ 92 points.
Rangen gc Gewurztraminer 1991
Spændene sag. Meget karameliseret næse, men virker stadig frisk i det. Smagen er lidt oxideret og det minder lidt om en virkelig god tør sherry. Det er på mange måder en fantastisk pleaser. Det er ret godt. ~ 93 points.
Herunder en kort gennemgang af de seneste årgange i Alsace. Det kan virke snævert, men jeg har taget udgangspunkt i riesling, når alt kommer til alt, er det den drue i Alsace som holder mit hjerte.
2009
En meget rost årgang, og havde med sin varme august og september ganske gode betingelser for at producerer gode vine, med en god syre og modenfrugt. Vinene fra 2009 er ret koncentrerede i smagen, har en rimelig syre, mineraliltet, og god længde. Vinene kan sagten drikkes i deres ungdom. Det er måske også en af grundende til at ratings generelt er gode for 2009.
2010
Det var bestemt ikke så nem en årgang som 2009. Det var skide koldt den vinter der ledte op til foråret 2010. Solen kom lidt frem i starten af maj, men rendte hurtigt sin vej igen. I det hele taget en kølig årgang med masser af gråvejr, på nær tre gode uger i juli. De kedelige vejr i starten af juni, betød mindre blomstring og reducerede udbyttet markant, op til 40% mindre end 2009. Men det er jo ikke så skidt alt sammen, for slutproduktet er vine med en meget flot syrestruktur, ren frugt, god koncentration. Det er vine til kælderen, omend jeg egentlig synes det smager glimrende nu. Der ligger et stort potentiale i de her vine. For mig er 2010 den bedste af de årgange jeg gennemgår her.
2011
En årgang som står lidt i skyggen af de to foregående. Maj og juni var var drøn varme, men så blev det ellers gråvejr indtil slut august. Vinene fra dette år er forholdsvise modne i deres frugt og store. Syren er ikke så stor som i de foregående år.
2012
I Alsace er det ikke med glæde man husker tilbage på 2012. Det var ikke specielt varmt, det hele gik lidt sløvt, problemer med sygdomme i markerne osv. Alt sammen faktorer som bragte udbytter meget langt ned. Men det er altså lavet nogle ganske glimrende rieslinger i dette år. De er meget friske i frugten, salt noter, stor syre og glimrende gemme vine.
2013
Man havde selvfølgelig håbet at det skulle blive lidt nemmere i Alsace. Men sådan blev det ikke. Forsommeren var kold, så kom der hagl og så blev det solskin med høje temperaturer i August. Udbytterne blev markant mindre end i 2012. Resultatet er vine som spiller på deres elegance og høje syre niveau, jeg har ikke smagt meget endnu, da nogle stadig gærer på dem. For tidligt at drikke endnu.
2014
Har kun smagt lidt juice fra i år, og det smagte godt. Men jeg er nok ikke lige den rette til at vurdere om det kommer god vin ud af det. Vejret har været godt, men så kom der en haglstorm og rev udbyttet væk. Både hos Kreydenwiess og Humbrecht var man meget optimistisk angående det vin som kommer ud af dette år, og mener at den er på niveau med 2010. Så det skal man vel nok have nogle flasker af til kælderen, når de ellers er klar.
Super blog, dejligt at høre om endnu en tur til Alsace, og ikke mindst besøget hos ZH!
Glæder mig til at drikke noget Riesling i dit selskab
I lige måde!