Kategoriarkiv: Vin snak

Champagne Påske 2014

Udgivet den af
Svar

Den observante læser har formentlig bemærket at vi godt kan lide Champagne her på siden, og at vi enddog har besøgt et par gange. Denne påske tog undertegnede, sammen med en ven fra CBS Wine, en tur derned for at smage lidt mere på de dejlige dråber og måske blive lidt klogere på nogle af de mindre producenter. Netop de mindre producenter finder vi meget interessante her på sitet, overordnet set, mener vi at man ofte finder et mere interessant produkt end hos de store producenter. Tilmed til en ofte bedre pris.

Indlægget her bliver ikke en slavisk gennemgang af samtlige vine  vi smagte på turen, men snarere en lille gennemgang af de huse vi besøgte og det indtryk deres vine gav os.

Udgangspunktet for turen var mindre huse samtidig med at vi kom lidt rundt i hjertet af Champagne.

Den smagte vi ikke

Med base i Reims har man et godt udgangspunkt i Champagne. Nogle vil mene at Epernay er mere centralt, muligvis med rette, men Reims er altså en sjovere by at tilbringe aftenen. Står man selv og skal planlægge en tur til de kanter, så er man selvfølgelig altid velkommen til at skrive hvis man vil have et par anbefalinger.

Lelarge-Pugeot, Vrigny
Her er tale om en, på dansk grund, ukendt producent. Belliggende i en af de bedre 1er cru byer, Vrigny. Lelarge har som så mange andre i byen en stor andel Pinot Meunieur. Men de laver skam lidt af det hele. Det er et hus som de senere år satser mere på deres egen produktion og opper sig på de eksisterende produkter. Konkret udmønter det sig i: overgang til biodynamisk landbrug, labels får en opdatering, den del af produktionen der tidligere har været solgt bulk bliver der nu også lavet vin af. Vi fik lov til at smage det hele (takkede nej til det søde). Hele vejen rundt er der tale om meget flot kvalitet. Dem som især bør fremhæves er

Brut Nature som er en non-vintage, men består a lige dele 2002 og 2003 (!). To vidt forskellige år som virkelig komplimenterer hinanden godt. Druesammensætningen er PN, PM og C. Resultatet er en Champagne med god dybde, masser af finesse og fin syre fra 02. Hvad sådan en sag skal koste på en dansk hylde er svært at sige, men den bør kunne sælges til ca. 250,- og det er altså VIRKELIG godt til de penge.
Blanc de Blancs. På trods af at de har relativt begrænset mængde Chardonnay til rådighed (15%) laver de alligvel en ren Chardonnay. Det giver en bdb som er vidt forskellig fra de syredrevne vi kender fra Cote de Blancs. Her er noterne primært mineraler og et lidt krydret udtryk. Bestemt noget man bør prøve.
Quintessence. Endnu en virkelig vellavet champagne fra deres side. Har en stor andel chardonnay (70%) og det giver nogle af de noter som i deres bdb. Dog er den lidt større i sin smag i kraft af de mørke druer.
Der udover er de på trapperne med en ren Pinot Meunier som vi fik lov at smage også. Det er godt! Jeg er virkelig glad for rene PM. De har muligvis ikke et langt liv foran sig, men de er ofte klar relativ tidligt og er virkelig pleasende. Og så er det jo spændene alternativ til til rene chards og Pinot Noir.

Som læseren måske kan fornemme, så vi begejstrede over dette lille hus og vi håber de kan finde vej til en dansk butikshylde.

Egly-Ouriet, Ambonnay
Har man ikke smagt Egly-Ouriet endnu, så skal man skynde sig ud og købe en flaske. Med det samme. Dette er et af mine favorithuse, og var derfor glad for vi at vi fik lov til at komme på et kort visit. Huset nyder megen succes og det blev derfor kun til en rundtur, lidt snak og en smagning af deres Brut Tradition. Der bliver brugt masser af fade i produktionen. Druerne kommer fra Grand Cru byerne Ambonnay, Verzenay og Bouzy. Derudover kommer der druer fra Vrigny. Brugen af Vigny druer gør at EO ikke er 100% Grand Cru. Jeg har endnu ikke oplevet at blive skuffet over en flaske Egly-Ouriet. Brut Tradition var heller ikke nogen undtagelse.

1-IMG_0099

Marguet Pere et Fils, Ambonnay
Huset bliver styret af Beniot Marguet som er relativ ung, og har kørt showet sin 2007. Beniot er meget pro bidynamik, økologi og bæredygtighed. Og så tror han på god energi. Derfor har han naturligvis gjort alle sine marker biodynamiske. Han brænder for sagen og det er fedt at opleve. Vi ankommer og han møder os på gårdspladsen. Han spørger om vi skal starte med at køre ud, og se på markerne. Og det skal vi da. Vi ryger ind i hans 4×4 og drøner ud af Ambonnay til vinmarkerne. Vi stopper ved en af hans gode parceller, som har en fin udsigt over byen. Han forklarer lidt omkring forskellene på de forskellige plots i Ambonnay og hvorfor det måske ikke er det mest optimale at alt er Grand Cru, for der er altså forskelle. Han skælder lidt udover ejeren af hans naboplot (Egly-Ouriet), som har sprøjtet gift 5 centimeter ind på hans jord. Der er skam drama i Champagne. Som nævnt er hans marker økologiske, og de ser spillevende ud. Masser af gulemælkebøtte blomster pryder jorden. Blomster som han i øvrigt har plukket af hele morgenen, som nu ligger til tørring. Når de er tørret skal de pulveriseres, blandes med vand og sprøjtes ud over planterne. De hjælper med at værne mod meldug.

Vi kører tilbage og smager vine fra fad. Vi smager forskellige druer, vi smager ens sorter men fra forskellige plots i Ambonnay – og ja der er store forskelle. Rundt omkring har Beniot lagt krystalsten som giver bedre energi i luften og påvirker vinen. Spændende.

Vi sætter os ind og smager løs. Og lad os da bare sige det er skide godt. Selv hans rose er fantastisk. Toppen vi smager er dog uden tvivl Sapience 2006 som han har lavet sammen med bl.a Leclepart. Det smagte virkelig godt. Beniot selv betegner den som verdens bedste champagne. Beskeden herre. Vil nok ikke gå så langt, men den er altså i meget høj liga.
Hele vejen igennem er der tale om høj kvalitet. Tag bare hans 2008 millesime. Lækkert. Jeg skal drikke en masse Marguet henover sommeren. Og det bør du også gøre.

2-IMG_0108

Paul Dethune, Ambonnay
Et hus jeg ikke kendte på forhånd. Ret kedeligt besøg. Vi kommer ind og madame Dethune, som er en ret skrap dame, fortæller at hun har afsat 30 minutter til os, og det er altså ikke godt at vi kommer 4 minutter for sent. Tænker at jeg måske er glad for at jeg kun skal tilbringe 26 minutter sammen med hende. Hun fortæller os en nøje instuderet historie om huset, som producerer primært en standard cuvee, og så 3 forskellige bedre ting hvor der laves 3000 flasker af hver. Små kvantiteter. Derudover sælges der er også druer. Vi smager deres standard brut og deres rose. Intet af det er værd at skrive hjem om, så det springer vi over. Til gengæld købte vi en flaske af hendes Bland de Noir (pinot) med. Det var virkelig godt. Der bliver brugt fad på deres bedre ting, og det kan fornemmes. Flot flot flot næse, flygtig mousse. Vedholdene smag. De er ikke uden talenter.

Guy Charlemagne, Les-Mesnil-Sur-Oger
Efter at have fornøjet os, gik turen syd på til Les-Mesnil-Sur-Oger. Stedet for Chardonnay. Vi besøgte Guy Charlemagne som vi tidligere har smagt ved flere lejligheder her på fabrikken. Hvis man en gang i mellem er lidt i tvivl om, hvorvidt Chardonnay kan være godt, så skal man bare åbne en flaske Guy Charlemagne. Det smager SINDSYGT godt. Hele linjen gør det fantastisk. Deres standard ting er meget meget hæderligt. Dernede står til 20€. Deres standard ting får lidt Pinot Noir, hvilket heller ikke er skidt. Deres 2004 Mésnillesime har vi smagt her for et års tid siden, og det er endnu bedre i dag. Det er sindsygt godt. Det koster 35€ dernede, og havde jeg haft plads til det, havde jeg brugt min månedsløn der.

4-IMG_0137

 

Larmendier-Bernier, Vertus
Sidste besøg. L-B er virkelig seriøse omkring alt hvad de laver. For eksempel benyttes der zalto glas i smagelokalet. God stil. De laver en virkelig god rose, og deres vin smager såmænd udemærket. Men jeg bliver ikke fuldstændig overbevist, og slet ikke til de priser deres vin står til rundt omkring. Jeg er glad for at have smagt og besøgt stedet, men der er altså bedre bud på god champagne end Larmendier-Bernier.

 

Ny vinbog: DIN VIN

Udgivet den af
Svar

Winefactory har læst den nye vinbog af den unge britiske vinforfatter Matt Walls. Hr. Walls har tidligere arbejdet med salg af vin, men skriver nu for flere magasiner og hjemmesider, bl..a Timatkin.com. Denne, hans første bog, er blevet godt modtaget i England og har bl.a. vundet Fortnum & Masons pris ”Newcomer of the Year 2013”.

Matt Walls

At det er en ung forfatter, med et frisk syn på vinverdenen, skinner tydeligt igennem i bogens farverige layout og lettilgængelige sprog. Fakta og div. vintermer bliver præsenteret i øjenhøjde med læseren, og man oplever nærmest et kammeratskab med forfatteren, hvor han som den vinkyndige ven, præsenterer en for vinverdenen på en direkte og uprætentiøs måde. Bogen slår fast, at der ikke er nogen dumme spørgsmål og at der ikke er nogen facitliste – alle kan finde ud af at sætte pris på vin og alle mennesker er deres egen bedste smagsdommer. Dette er noget som klinger godt med Winefactory’s tilgang til vin, hvorfor vi har valgt at anmelde bogen her på siden.

Der udkommer en del, men langt fra nok vinlitteratur på dansk. Man kan kun håbe på at dette vil ændre sig i fremtiden, i takt med at vi får uddannet flere sommelier, at der kommer flere vinblogs og generelt mere fokus på kvalitetsvin herhjemme. Her på Winefactory kunne vi i særdeleshed godt tænke os langt mere specialiseret vinlitteratur, dvs. bøger med fokus på et bestemt emne indenfor vinverdenen, f.eks. en bestemt drue, et bestemt område eller en bestemt vintype.

Nå det er sagt, så har nærværende bog en meget bred tilgang til vinverdenen, hvor den forsøger at få dækket alt det basale. Forskellen på denne bog og mange andre vinbøger, som har forsøgt at gøre det samme, er, at den gør det på en festlig, pædagogisk og grafisk spændende måde. Det opfanges hurtigt, at forfatteren har en oprigtig passion for vin og i løbet af sit unge liv har haft nogle meget store oplevelser med vin. Denne passion er smittende, og under læsningen får man gentagne gange lyst til at gå en tur i kælderen efter en særlig god flaske. Jeg tænkte, efter jeg havde læst den, at mange af mine venner og familiemedlemmer, som er glade for vin, men som ikke er nørder/eksperter, burde læse denne bog. DIN VIN er en velskrevet nøgle til vinverden, og den vil ruste den nystartede vinnørd, så han/hun ikke føler sig så ”nøgen” ved næste middag eller smagning.

DIN VIN - Matt Walls

Bogen er delt op i to dele: Del 1. At købe, smage og drikke vin – Del 2. De mest almindelige vine i verden. Første del er en introduktion til meget af det basale: hvor vin kommer fra, sikre køb, hvordan man får mest ud af vinen osv. Anden del er udgjort af 14 specificerede kapitler, med fokus på kendte vintyper og –lande.

For hardcore vinnørder, vil flere dele af bogen virke meget forsimplede og lidt overfladiske, men for den almindelig vinnyder eller den nystartede vinnørd, der godt kan lide at drikke vin et par gange om ugen og som godt vil lære noget mere, er disse dele vigtige for at få udvidet det ordforråd, som er nødvendigt for at kunne forstå andet, mere avanceret vinlitteratur og for at kunne tale med andre vininteresserede.

Bogen er fyldt med farverige skemaer/oversigter, tekstbokse og fremhævede nøgleord. Dette gør at læseren bliver kvikket op under læsningen, og stoffet bliver mere tilgængeligt. At læse DIN VIN, opleves ikke som at læse en støvet vinbog, men mere som at læse et sammenstik af udvalgte numre af et moderne vin-magasin. Nå det er sagt, så bør man endelig ikke tro at bogen savner fakta eller reel vinviden – den berører overraskende mange emner og giver mange gode anbefalinger. Jeg synes særligt godt om kapitlet der omhandler kombinationen af mad og vin.

Formentlig i et forsøg på at give bogen kant og personlighed (hvilket den da også har), giver forfatteren til tider ret markante og lidt karl-smart-agtige anbefalinger, f.eks. ”Bør undgås hvis du ikke har en velspækket tegnebog: … Bordeaux … Californien” og ”Bør undgås uanset hvad: … de fleste pinot grigioer”. Nogen af disse anbefalinger er jeg personligt uenig i, men de spiller ikke den store rolle ved læsningen, og jeg kan sagtens se, at forfatteren for overskuelighedens og tilgængelighedens skyld bliver nødt til at være lidt ensidig og kort for hovedet – hvis alle undtagelser til div. tommelfingerregler skulle listes op, ville bogen, ift. sit formål, blive for omfattende og tung.

Endelig anbefaling: for dig der er godt inde i det meste i forvejen, så køb den ikke til dig selv, men evt. til den ven eller veninde som er glad for vin og som gerne vil lære mere. Er du den ven eller veninde, så køb den selv.

Bogen udkommer den 15. november 2013, fra forlaget Samvirke, og vil koste 150 kr.

Filmanmeldese af Red Obsession

Udgivet den af
Svar

Denne mandag morgen stod i vinens tegn, helt uden at åben en flaske, desværre. Min gode ven Morten og jeg var en tur i biografen for at se dokumentaren ”Red Obsession” en film jeg har længe har glædet mig til at se .

Som traileren så fint afslører bliver seeren taget med en tur gennem Bordeaux historie, fortalt af nogle af de fineste personligheder inden for vinens verden. Et gyldent øjeblik er da vinkonsulenten på Chateau Petrus udtaler:

”Jeg er ikke den bedste smager, men jeg er god til at drikke vin… Jeg er rigtig god til at drikke vin… Så du ikke at drak en flaske for mig selv til frokosten… Vi var 7 personer og vi drak 3 magnum flasker.”

Herefter skifter filmen og fokuserer på det ny marked, Kina.

redob2

”Beware the sleeping dragon. For when she awakes the Earth will shake” – Napoleon Bonaparte

Vi kommer tæt på den besættelse mange Kinesere har for luksus og især brands. Hvordan de i deres iver for at få fingre i Lafite og Latour i de bedste årgange, er villige til at betale hvad som helst.

En små slesk kineser, som har tjent sin formue på sexlegetøj udtaler:

”Engang var jeg mest til Sex, men nu er jeg mere interesseret i vin” og

”Når jeg vil have en flaske på auktion, holder jeg bare mit nummer oppe indtil de andre stopper med at byde.”  

Red-Obsession

Morten og jeg var godt underholdt gennem hele filmen og vi vil klart anbefale dig at se den, både for underholdningsværdien, for vinværdien og fordi Russell Crowe fortæller historien.

Red Obsession har Danmarkspremiere d. 21 November 2013.

 

Degorgeringsdatoer og en champagnes liv

Udgivet den af
7

En af de helt store debatter i champagne-verdenen går på, om producenterne bør skrive datoen for degorgering på bagetiketten. Dvs. angive den dag hvorpå den individuelle flaske champagne, efter lang tids lagring, gennemgår en proces der involverer 1) åbning (typisk ved at fjerne en midlertidig kapsel), 2) fjernelse af bundfald (alt. sediment eller bærmen), 3) tilsætning af dosage (afhængig af type og producent) og endelig 4) lukning igen med en korkprop – en proces som måske bedst kan sammenlignes med en voldsom kirurgisk operation, hvorefter vinen skal have tid til at komme sig og finde en ny balance.

Debatten om angivelse af en degorgeringsdato eller ej på champagne flasker, er blusset op igen i de seneste år, efter at Krug har bekendtgjort at de også vil påsætte et degorgeringstidspunkt (i form af en ID-kode) på deres flasker.

Tillader man sig at være ligefrem, kan debatten formentlig koges ned til denne konklusion: angivelse af en degorgeringsdato (eller anden form for degorgeringstidspunkt) er en nødvendighed for at kunne følge en given flaskes udvikling, og er en information som bør angives på alle flasker – i hvert fald alle Non-vintage flasker – og de producenter som nægter at oplyse degorgeringsdatoen, gør kun dette af frygt for, at alle de flasker champagner som får lov til at stå på butikshylderne i årevis, ikke vil blive solgt, hvis forbrugerne først kan se hvor gamle vinene egentlig er.

Et lidt løjerligt kompromis mellem disse to hensyn, bliver formentlig Krug’s ID-kode – en kode som man først skal indtaste på Krug’s hjemmeside eller scanne med sin smartphone, før man kan få degorgeringstidspunktet (og en hel del anden information) at vide. Krug undskylder selv denne “finte” med, at degorgeringsdatoen alene, ikke giver meget information, men kun sammen med andre informationer som høstår, markoprindelse, dosage, druesammensætning m.v., kan være nyttig. På denne måde sikrer Krug sig, at det kun er den meget interesserede forbruger (dvs. nørden/vinkenderen) som får oplysningerne, mens den “almindelige” forbruger er stillet som tidligere og forhåbentlig bare bliver ved med at købe vinene uanset hvor gamle de er.

Dét, at angivelsen af en degorgeringsdato er en god idé, erklærer mange af de internationale eksperter, bl.a. Giles Fallowsfield, Peter Liem og Tom Stevenson, sig enige i, og flere seriøse producenter har da også anerkendt vigtigheden af den information som degorgeringsdatoen er, og angiver derfor denne på bagetiketten af nogle eller af alle deres vine – producenter som: Charles Heidsieck, Lanson, Jacquesson, Philipponnat, Jacques Selosse, Bollinger og Bruno Paillard – hvoraf de to sidstnævnte var pionerer på området, Bollinger med deres R.D. og Bruno Paillard som i næsten tyve år var den eneste producent med degorgeringstidspunkt på alle sine vine.

Hvorfor er degorgeringsdatoen en vigtig information?
Fordi en flaske champagne vil dufte og smage forskelligt, afhængigt af hvornår champagnen er degorgeret. Både tiden før- og efter degorgering påvirker champagnens smag, så selvom to flasker standard NV gul enke kan se helt ens ud, kan de dufte og smage vidt forskelligt, hvis den ene er degorgeret et par år før eller efter den anden.

Champagne er, ligesom alle andre typer vin, ikke er et uforanderligt produkt, men derimod et fødevareprodukt der hele tiden forandrer og udvikler sig med tiden – om denne modning er positiv eller negativ, kommer an på den givne flaske, hvor lang tid den allerede har lagret og det miljø den lagrer i. Eftersom en flaske champagne undergår en konstant udvikling, er det en fordel, hvis man skal kunne gætte på den individuelle flaskes udviklingsstadie uden først at åbne flasken, at kende det tidspunkt hvorpå flasken blev degorgeret – dvs. det tidspunkt hvor vinene blev adskilt fra sin bærm, udsat for ilt og tilsat dosage, og hvor den påbegyndte et nyt udviklingsstadie. Det behøver som sådan ikke være en bestemt dato; det kunne også være en bestemt måned, et kvartal eller blot et år.

Dertil, ville det naturligvis også være en fordel at kende til året hvor vinen blev til (=høståret), men eftersom NV-champagne typisk er en blanding af flere forskellige år, kan dette blive en meget kompliceret opgave, hvorfor vi som forbrugere nok må være parate til at slå os til tåls med en degorgeringsdato/-måned/-kvartal/-år.

Denne type information, og behovet for den, ses også ved andre vintyper – typisk dem som er en blanding af flere forskellige år ligesom NV champagne – f.eks. fino sherry og tawny portvin.

Den modning som en flaske champagne gennemgår efter degorgering, opdeles af nogle (bl.a. Bruno Paillard) i fem-seks stadier eller “liv”, hvor forskellige duft- og smagsnoter gør sig gældende. For nogle NV-produkter af lavere kvalitet, kan denne modning være ustabil og hurtig, hvorfor det ofte kan betale sig at drikke disse vine unge. For andre NV- eller Vintage vine af høj kvalitet, kan modningen være vidunderligt langtrukken, og i stand til, år for år, at tilbyde nye komplekse dufte- og smagsoplevelser. Meget kortfattet kan stadierne/livene navngives ud fra de noter som hovedsagligt gør sig gældende i den givne periode, men selvfølgelig vil gode champagner fra start til slut, indebære et element af alle stadier, og så er der naturligvis monster champagner, som Salon og Krug, der hæver sig over ethvert forsøg på at skemalægge en vins udvikling.

1. Frugt: 0-2 år efter degorgering, frisk og livlig citrusfrugt
2. Blomst: 2-3 år efter degorgering, hvide blomster, frisk æble, frisk smør og lyst brød
3. Krydderi: 3-7 år efter degorgering, krydderier, honning, bagt æble og nødder
4. Let ristet: 7-10 år efter degorgering, ristet rugbrød, appelsinskal, ristede nødder, svampe
5. Dybt ristet: 10 < år efter degorgering, julekager, mørk honning, karamel, mokka, kandiserede mørke frugter og dyb sherry.

Det er klart, at de enkelte forbrugere vil foretrække forskellige noter i deres champagner, og det er bl.a. derfor vigtigt at producenterne angiver et degorgeringstidspunkt på deres vine, så forbrugerne lettere kan planlægge åbningen af deres flasker ift. deres præferencer for duft og smag – og herved består også et paradoksalt element i denne debat: selvom mange producenter og importører formentlig frygter at deres kunder ikke vil købe ældre champagner hvis de først kender degorgeringstidspunktet, men kun vil have den nyeste aftapning og de friskeste vine, så er mange champagne-nydere faktisk interesserede i lidt ældre, modne vine. Derfor tror jeg personligt ikke, at angivelsen af degorgeringstidspunktet på champagner vil medføre en negativ påvirkning af salget generelt – de forbrugere som ønsker en frisk, ung vin kan få det, mens de som ønsker en ældre, mere moden vin kan få det, og de forbrugere som er ligeglade (hvilke nok stadig er størstedelen) vil ikke engang kigge efter en degorgeringsdato – som altid vil vinvalgets succes afhænge af god hjælp og rådgivning fra vinhandleren.

Juleaftens vine.. Hvordan og hvorledes.

Udgivet den af
3

Juleaften er det jo som bekendt kun én gang om året og så skal det tunge skyts frem når vi taler mad. Og når det sker, så skal vinen selvfølgelig også være i top. I år blev det lidt ekstraordinært i form af 4 vine fra Nordamerika alle på Cabernet Sauvignon druen.

Vinene var hhv.: Miramont Estate – Celestial, Chateau Ste  Michelle – Cold Creek, Juslyn Estate Cabernet og sidst men ikke mindst, kult vinen Stags Leap Wine Cellers – SLV.

Vinene var valgt da de komplimenterer maden på en super måde. Cabernet druens tannin stiller sig ikke mærkbart an i disse Amerikanske udgaver, og de Amerikanske fade, der bliver brugt har et højt indhold i forhold til franske fade, af aldehydet Vanelin. Dette gør at nogle diskrete lækre vaniljetoner ofte kommer ind over vinene.  Så ikke nok med at vinene var til den fornødne frugtige side, de var også præget af et lille sødligt hint i form af vanilje. Når vi har med julemaden at gøre og tænker i vin-henseende, så bliver vi nød til at tage et par udgangspunkter. Maden indeholder en god gang sødme, salt og fedme, så det er primært disse faktorer vi skal koncentrer os om, når det handler om sammensætning af vin og mad.

En sødlig ret skal gå hånd i hånd med en sødlig vin. Selvfølgelig afhænger valget af, hvilken sødmegrad den pågældende ret ligger i – er det en sødlig sauce, som dominerer, behøver man ikke gå helt amok med sødmegraden i vinen, men hvis den står på is eller kage, er det dissideret dessertvin med højt restsukkerindhold, som skal til for at kunne følge med.

Julemaden ligger i den tunge ende af sødmespektret, så det der ligger lige til højrebenet er Amarone, i og med denne type vin tilter lidt til den søde side. Alternativet, og tilmed et godt et, vil være en kraftig oversøisk vin, hvor frugtrigheden dominerer uden af vinen behøver gå til den søde side. Frugt kan nemlig godt gå ind og overtage sødmens positive sider, da en høj frugt tit er grundet med høj solintensitet i det pågældende vinland. Meget sol – stor modning – højt sukkerindhold. Og selvom næsten alt sukkeret, bliver omdannet til alkohol i gæringsprocessen, vil vinen på en måde stadig fornemmes frugtsødlig. Derfor synes jeg i særdeleshed at Cabernet Sauvignon fra Nordamerika, kan danne rammen omkring julemaden.

Men julemaden indeholder ikke kun sødme, den anden spiller er salt. Dette kan til gengæld gennemgås ret hurtigt, da vinene til salt mad befinder sig i samme båd som dem til sødmefuld mad – nemlig de søde/ frugtsøde. Så endnu en gang Cabernet Sauvignon fra de oversøiske vinlande.

Det sidste aspekt, der skal dækkes er fedmen i maden.. Den kan man ikke komme uden om. Men igen kommer en oversøisk vin godt med, da det er netop er alkohol, der har evnen til at ”skære” igennem fedmen. Oversøiske vine har som før sagt, et højt modningsgrundlag. Altså jo mere sol til druerne, desto mere sukker vil der dannes under modningen. Og da det er sukker, der bliver omdannet til alkohol indeholder oversøiske vine altså mere alkohol.. Dette er dog kun en generel tommelfingerregel.

 

Nå, nu vil jeg ikke komme ind på mere tung info omkring mad/vin her, men bare konstaterer, at vinen stod rank til den fede, salte og søde julemad.

Nu til de respektable vine. Da jeg har været inde på Chateau Ste Michelle – Cold Creek i et ældre indlæg, vil jeg hoppe let og elegant over denne og starte med Celestial.

Denne vin ligger på 100 kroner i butikken og er særdeles god til de penge. Den er ikke noget helt vildt stort, men Cabernet til omkring 100 kr. der faktisk smager af andet end kun frugt, fra en oversøisk mark, skal man lede længe efter. Kvaliteten er i top med henblik på pengene. Det er ikke denne her kedelige oversøiske plumpede marmeladefrugt man får, hvis man begiver sig i kast med Celestial. Det er en nøje afstemt elegant frugt med super fadnoter ind over. Lidt vanilje, lidt tobak og så elegant frugt – god solid vin til en overkommelig penge.  Dog skal det lige nævnes at denne vin hører til dem der bliver markant bedre, hvis den får et par timer på en karaffel. Den virker faktisk lidt til den kedelige side, når ikke den får den rigtige behandling.

89 point

Nu til Juslyn Estate. Denne fantastiske vin fra Napa Valley, har meget at vise, men i særdeleshed lakridsnoter springer op af glasset i både duft og smag. En kraftig vin, der ikke står tilbage for noget af maden, der bliver serveret. En vin der ikke mangler noget på frugtfronten og med masser af lakrids, samt søde toner af tobak. Kunne dog godt mangle lidt vanilje fra fadlagringen. Den vanilje jeg jo så godt kan lide, ville jeg gerne ha lidt mere igennem, men hva faen… man kan jo ikke altid få hvad man vil have. Og når der er så meget af andre gode ting, så kan jeg godt se igennem fingre med hensyn til fadet 😉 En super lækker vin, men vær opmærksom på den viser Cabernet Sauvignons lidt kraftigere side og når det så er sagt, så er det en fantastisk vin.

93 point

SLV mangler jeg så og hvilken vin. For en god ordens skyld, så er den ikke pengene værd – 1100 kr., men hvilken vin er det? Der er ikke nogen der skal komme og fortælle mig at de 5 1. cru´er fra Bordeaux skal koste 7000 kr. eller mere pr. flaske, så her er det altså navn vi betaler for. Jeg starter for ny: SLV er en pragtfuld vin. En atypisk Cabernet vin fra et oversøisk område i og med at den indeholder lidt aspekter fra den gamle verden. Lidt af det her jord, som vi nikker genkendende til, når vi snakker Bordeaux. Ikke helt vild meget, da der også er rigeligt med frugt på drengen, men alligevel nok til at man siger heeeyyy, der var noget der… SLV ligger ydermere også lidt til den elegante side, misforstå mig nu ikke, den har en stor frugt, men ikke på en bombastisk måde. Det er en gennemført vin som man godt kan tillade sig at give de ekstra penge for, hvis man er lidt nørdet med Cabernet Sauvignon.

93 point

Helt vidunderlig aften i år med god mad og vin. Og husk nu at gi den lidt ekstra denne ene dag om året. Ved godt det er en dyr måned, men jeg synes ikke det skal være maden eller vinene, der skal prioteres nederst på listen.