Det er efterhånden blevet en tradition at Gambero Rosso, Italiens store vinguide og bibel, hvert år samler de bedst anmeldte vine og producenter i Italien sammen og laver en kæmpe smagning. Denne gang lagde en grå og kold tirsdag d. 19. januar dag til smagningen, der efterhånden er gået hen og blevet en ret populær event. Dette er et af de største events for italiensk vin du kommer i nærheden af hér i Danmark, med talentfulde vinmagere der medbringer gode – og dyre – vine. Hvis en vin først har været oppe og kysse de to eller tre glas (pointsystemet i vinguiden udgøres af glas, hvor toppen-af-poppen kan få op til tre) kan du roligt regne med, at også prisen bevæger sig godt opad. Og hvis der var ét sted i Danmark, hvor det var helt okay at have blå tænder denne tirsdag lidt over middag, var det i Børsbygningen i København, der var proppet med Italienske vine, producenter og importører.

Og mennesker. Mange mennesker.

Samgningen er delt op i to , hvor presse/importører/handlere og andet udskud kommer krybende først til gratis smagning, og derefter kommer den private, betalende del, der fra sen formiddag/aften kan smage på vinene. At Gambero Rosso er blevet et tilløbstykke, kunne man nemt se på de køer, der optrådte alle vegne. Der var kø ved indgangen, kø ved vinene og kø ved samtalerne. Misforstå mig ikke, det er fantastisk, hvis så mange mennesker som muligt får chance for at smage de højtanmeldte vine, der første år bredte sig ud på 49 producenter, sidste år 57 og denne tirsdag i 2010 hele 59 producenter, der havde taget omkring 240 forskellige vine med.

Hvad kunne man så smage, spørger du? VIN! er vist det hurtigste resumé, for der var både hvid, rød, mousserende, et par enkelte søde samt nogle rosévine. Det var i høj grad rødvinene der var i fokus, og min gud, de gør det også godt i støvlelandet. Det vil bl.a. Rasmus fortælle mere om senere, hvor han og resten af winefactory-holdet går helt ned i bunden af glasset for at finde smagningens gode vine (alt for jer, kære læsere!). Derfor gik min egen næse mere i retning af vine, der måske kunne blive overset og måske også efter noget, jeg synes er lidt sjovt (i hvert fald særdeles humøropløftende) ligemeget hvilket land det kommer fra: vin med brus! Navnene man kan slynge ud, når man beder om ‘champagne’ i Italien, kan være alt fra spumante, frizzante, prosecco, moscato d’asti (kun lavet på moscato-druen), asti…

Overblik: Generelt synes jeg, at de italienske vines mousse, altså deres bobler, var langt større og langt mere agressive end dén vi altid sammenligner med: champagne. Det charmerende, underspillede følelse/element går lidt tabt hér. Men det betyder ikke, at de ikke kan være lækre: Ferrari var all-time vinder, der havde gode odds med hele tre mousserende. De importeres af H.J. Hansen vin, og koster op mod champagnepriser: fra ca. 179,95,- til hele 650,-.

600+ kroner er meget at betale for en mousserende vin fra Italien. Ferrari laver dog deres vine på samme metode som i Champagne, og af de samme druer, og lægger sig dermed ganske tæt på konkurrenten. Denne lidt bekostelige Giulio Ferrari Riserva DOC 2000 har endda årgangsbetegnelse, ligesom de “fine” vintagechampagner. 100% chardonnay er den lavet på, og er ganske lækker. Bløde og cremede smørnoter, blandet med rughvedebrød og en smule nødde-agtig sødme. Måske som karamelliseret smør. Den slutter dog lidt syrefattigt, men har dog også 10 år på bagen efterhånden. 91 points

Perlé Trento, også fra Ferrari til 279,95,- må også lige nævnes. Bedste sammenhæng i kategorien ”gi’-mig-noget-for-pengene”. 100 % chardonnay, med sødt brød/kage i næsen, samt sukat, sød vanilie, der slutter godt. Den føles samtidig lidt ‘sat’ og selvsikker. Køb den før din nabo. 91 points

Feudo Pricipi Di Buttera (som desværre ingen importør har – endnu) havde beriget smagningen med endnu en god vino: Zonin – Prosecco Special Cuvée NV. En überklasse nem og læskende terasse-prosecco, der går rent ind. En smule sødme balanceres af en frisk æblesyre, med god frugt og dejlige, bløde bobler. 92 points og en vinder på en varm sommerdag.

Sidste spumante-forslag kommer fra Guido Berlucchi, der heller ikke havde nogen dansk importør: de havde taget rosé-frækkerten Cuvée Imperiale Max Rosé med. Med de klassiske Champagnedruer fordelt på 35% Chardonnay og 65% Pinot Noir, der har trukket lidt ekstra efter presningen, har den en rigtigt flot roséfarve og fine bobler. Næsen er lidt lukket men har et spændende nøddepræg af hassel og lidt mandel. I munden formår den at intergrere både sødme, syre og alkohol rigtigt godt, dog sluttende på den søde side. 90+ points 

/Sandra Nanette Skriver