Rose-sæsonen er over os! – Rose er klart en af de mest omdiskuterede områder indenfor vin-verdenen. Fra de billige udskældte vine fra Sydfrankrig og Californien, som bedst kan sammenlignes med saftevand – herunder til tider både for tynd og for sød saftevand – til de meget dyrere og komplekse roseer fra igen Sydfrankrig, Californien, Norditalien og Spanien.
Rose er de sidste år blevet udråbt som et område der stod over for en global revolution, der efter mange vinskribenters og dameblades mening, ville vende op og ned på vin-verdenen. Omvæltningen har øjensynligt lade vente på sig, om end specielt champagne-rose virkelig er skudt frem i folks bevidsthed, og dette i sådan en grad at f.eks. selv Bollinger er begyndt at eksperimentere med rose-pagne, hvilket de ellers ikke gjorde for bare 5 år siden.
Selvom man måske ikke kan kalde det en revolution, er det dog rigtigt at den globale vin-nyders smag ser ud til at vende mod en mere tør, mere struktureret og smagsrig rose-stil, alt imens den halvsøde ”saftevands”-stil fra 70’erne og 80’erne (f.eks. Mateus) bliver trængt mere og mere i baggrunden (forhåbentlig…)
Lad os få slået et par ting fast når vi nu er i gang: rose er bestemt ikke kun for tøser og tøsedrenge! og rose er bestemt ikke per definition et andenrangs produkt, men derimod en vin-type som kan opnå det samme niveau af kompleksitet og seriøsitet som dens røde og hvide søstre. Der selvfølgelig det problem med rose, som vi til dels også stadig har med hvidvin herhjemme, at den brede del af befolkningen nægter at betale meget mere end 20-40 kr. for en flaske rose. Man kan selvfølgelig ikke trylle med rose, og producenterne af denne vin-type har selvfølgelig også behov for økonomiske midler, hvis det skal lykkedes dem at producere stor vin.
Generelt produceres rose på 2 måder (den tredje måde, Saignée, går vi lige let henover her): Først og fremmest kan man vælge at lade drueskindet være i mosten i en kort tid, hvilket selvfølgelig både vil afgive farve, struktur og smag til vinen – dette er den ”ordentlige” måde at lave rose på, og den mest velansete. Alternativt kan man vælge simpelthen at tilsætte lidt rødvin til sin ellers færdige hvidvin, og derved opnå et resultat. Denne metode er ikke særligt velanset, andet end i Champagne, hvor de fleste producenter stadig benytter denne metode. DOG er mange af de mindre producenter begyndt at gå over til den først nævnte metode.
Tiden må være inde til at holde op med at anse rose som en stor grålig masse af vin uden forskelle, men i stedet indse at rose ikke bare er rose, men mange tusind forskellige vine, hver med deres karakter og stil. Der er fantastiske roseer at finde i både Bandol, Provence, Loire, Bordeaux, Rioja, Valpolicella og Californien som er optimale valg til en lang række retter, alt imens der i samme områder findes lettere og mere blomstrede alternativer, der er lækre vine uden mad.
DIN MENING! – som jo er den vigtigste – vil vi gerne høre i kommentarerne herunder.
Er du:
1. Træt af rose
2. Tørstig efter at starte med rose
3. Tørstig efter MERE rose
4. Ligeglad 😉