WFV #106 – Besøg hos Villa Vino i København

I dagens afsnit er vi taget en tur på vinbar, nærmere betegnet Villa Vino i hjertet af København.

Villa Vino har et godt vinkort med mange forskellige 3 og 5 glas smagninger, som der kan vælges imellem.

I dagens afsnit smager vi to flasker Priorat fra 1999, så altså spansk vin med lidt alder på, ikke noget man finder alle steder.

Den første Primitiu de Bellmunt score 90 point! Vi oplever den som et rigtig spændende glas, som har en god kombination af det gamle og det ungdommelige.

Den anden vin Fuentes Gran Clos får 92 point! Ganske enkelt en rigtig top vin, du kan fordybe dig i rigtig længe.

Begge vine kan købes som glas til 100,- og nydes i baren, eller 200,- for at købe flasken med hjem. De får begge vores anbefaling, ligeledes gør Villa Vino!

Hvis trænger til et god glas vin eller en vinsmagning, så kig forbi Villa Vino. Alle oplysningerne finder du herunder.

Villa Vino Vinbar

Vi har igen været på vinbar. Denne gang på Villa Vino hvor vi har været nogle gange før, man aldrig skrevet om det herinde. Villa Vino ligger i Mikkel Bryggers Gade – en sidegade til strøget.

Villa vinos helt store trumf kort er de udendørs borde under parasollerne. Det er jo et must her om sommeren at sidde ude, og der er meget behageligt at sidde hos Villa Vino. Man kan også sidde indendørs hos Villa Vino, men i vores øjne er vinbaren lidt kedelig indendørs. Indretningen minder mest af alt om en ligegyldig cafe. Hvilket er lidt en ulempe, om vinteren vil jeg overveje at gå andre steder hen. En anden ulempe er at der udendørs må ryges ved bordene. Det er lide ærgerligt hvis man gerne vil nyde sin vin at nabobordet sidder og ryger.

Baren har mange vine på glas og kortet er ikke så nørdet som så mange andre steder. Det virker som om at villa vino henvender sig mere bredt end mange andre vinbarer som nogle gange godt kan blive lidt for nørdede. Vinen fejler dog ingen ting, vi fik et glas tysk hvidvin hver (Kendermann Riesling & Weingut Philipp Kuhn Riesling)  og det var rigtig godt. Kortet er meget overskueligt og priserne hos Villa Vino er måske også lidt lavere end andre gode steder.  Ydermere er betjeningen på Villa Vino helt i top, personalet er meget imødekommende og her kan man også spørge om et godt forslag til hvad man skal vælge hvis tvivlen skulle melde sig. Derudover får man altid en lille skål oliven med til vinen – så er den sydlandske stemning vidst fuldendt ?

Så er du på strøget eller skal du en tur i Grand der ligger lige overfor en sommerdag, så kan vi godt anbefale Villa Vino.

[imagebrowser id=2]