9 tanker om "WFV #328 – Alsace, Riesling fra Mure, Albert Seltz og Bott Geyl"

1. Drenge, for faen, det er da fuldtændig kropumuligt at undgå at blive smitte af jeres begejstring for riesling og de tre dejlige produkter i afsnittet.
   Tror vi er en del, der har fået mod at (gen)opdage Alsace rieling efter en periode, hvor den for min del mest har stået på tysker.
   Sjovt at se tre forskellige producenters udtryk af druen. Kunne være endnu mere sjovt at se jeres indtryk af de mest flommede og oppulente rieslinger – tænker her på folk som Zind Humbrecht og Deiss, men det kan jo være, det kommer senere i dette Alsace-ekstravaganza…..-)
   Og måske der sluttes af med klassikeren over dem alle: Trimbachs Clos St. Hune……?
   Tak for gode vibes fra fabrikken…..-)

   Svar ↓

   • He He 🙂

     Hej Lars – tak for kommentaren!

     Jeg må indrømme, at jeg også selv har forsømt de gode Alsace vine i et stykke tid – men ikke længere, for der er vitterlig kæmpe vine til overkommelige priser imellem.

     Uuuhh – nu hiver du jo et par af de rigtig store drenge frem (Z. Humbrecht og Trimbach) som eksempler – bestemt noget vi skal prøve at få fat i til en WF-session. Mener faktisk at Trimbach står på vores ønskeliste over steder at besøge, når vi snarligt drager til Alsace…

     Svar ↓

2. Tak for endnu et godt afsnit! Og flot at I havde fundet repræsentanter for 3 forskellige stilarter. Er enig i jeres begejstring for Bott Geyl – supervine hele vejen igennem sortimentet, selvom de så vidt jeg husker faktisk får mest ros for deres Pinot Gris og Gewurtz.

   Svar ↓

   • Hej Jan

     Tak for kommentaren – fedt du kunne lide afsnittet! 🙂

     Som en lille teaser kan jeg da afsløre, at Bott G’s Pinot Gris vil blive smagt senere her på WF! 😉

     Svar ↓

3. Har lyst til at fortælle en historie om mit besøg ved Trimbach for nogle år siden. Langt de fleste producenter i Alsace har udskænkningsteder der skilter med smagning. Det har Trimbach ikke (og Zind Humbrecht heller ikke for den sags skyld). Første gang jeg var i Alsace opsøgte vi alligevel Trimbach da jeg havde læst at Trimbach var den måske bedste producent i området. Det havde nok været en god idé at lave en aftale, for damen som vi fik jaget fra kontoret og ind i smagerummet var meget kort for hovedet. Hun startede med at spørge om vi kunne lide “sweet or dry wines?”. Tvunget til at vælge mellem de to stile sagde vi “sweet”, da vores erfaringer fra de tidligere smagninger vi havde været til var at de helt knastørre vine ikke tiltalte os så meget. Kvinden fra Trimbach lod os så smage 1 enkelt flaske gewurtztraminer og da vi herefter spurgte om vi kunne smage andet – eks. deres vine på riesling som de jo er kendte for svarede hun afvisende “You want sweet – I give you sweet” og nægtede derpå pure at lade os smage mere! Det var uden sammenligning den værste oplevelse vi havde på den tur, men vi har grint af det mange gange siden. Jeg har dog hørt om mange som har haft fantastiske oplevelser hos Trimbach, så lad jer ikke skræmme af min historie – men book en aftale med dem inden ankomst.

   Jeg ville elske at besøge Trimbach igen da min smag har ændret sig en hel del siden første besøg til Alsace.

   Svar ↓

4. Jeg stemmer for et afsnit med Zind Humbrecht Riseling Rang De Thann overfor Trimbach Riesling Clos St. Hume – måske blindt? og jeg byder gerne ind med Zind H flasken hvis det har interesse:-)

   Svar ↓

   • Lyder som et særdeles interessant forslag! 😀

     Vi må lige se hvad vi evt. kan få opsporet af interessante flasker dernede – så kan det godt være det ender med en riesling smagning af de helt store 😉

     Svar ↓

5. gik vist lidt hurtigt de hedder naturligvis “Rangen” og “Hune” 🙂

   Svar ↓

6. jeps det kunne være fedt og Rangen fra Zind er klart min farvorit så som sagt den smider jeg gerne i puljen:-)

   Svar ↓

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.