Malbeck

Der skulle prøves noget nyt. For tiden er undertegnede pjattet med ‘Ved Stranden 10’. Men vi kan jo ikke sidde det samme sted hele tiden. En ven foreslog Malbeck så der tog vi ind og spenderede onsdag aften. Måske er det overflødigt at nævne at malbeck specialiserer sig i Argentinsk vin. Det var dejligt forårsvejr den aften så Istedgade var livlig (på den gode mode), og baren var da også velbesøgt. Folk slængede sig på trappen. Den ene væg på malbeck består af en overdimensioneret trappe som benyttes som stedets siddepladser.

Vi var i pinot humør så vi startede med et glas ‘las perdices pinot noir 2008’. Først og fremmest var selve glasset ikke en vinbar værdigt. Det var ikke særlig stort, så det betød at der blev skænket højt op i det. Hvilket selvfølgelig betød at man ikke havde mulighed for at slynge vinen. Det er meget langt til zalto glas. Men ned kom vinen da. Hvis jeg skal lege Søren Frank et øjeblik, så var vinen serveret ved helt optimal temperatur. Vinen derimod var ikke helt så optimal. Det var ikke de typiske pinot noter der kom frem, derimod lidt tunge noter. Den virkede ikke helt frisk, måske den havde stået åbent for længe? Alt i alt, var det ikke en vin som kan anbefales.

Baren hedder jo malbeck, så vi måtte jo prøve noget med Argentinas hoveddrue malbec. Valget faldt på et glas
‘viña alicia, paso de piedra malbec 2008’. Desværre blev det igen til en skuffelse. En skuffelse indebærer jo en forventning og her havde vi forventet at man som et sted der specialiserer sig i malbec kan finde noget frem, der distancerer sig fra alt den malbec man hiver ned fra hylden i supermarkedet til 40 kroner flasken, og vist druen fra sin bedste side. Det var desværre ikke tilfældet, den var kedelig og smagte som alt andet tylle-malbec. En so-what oplevelse.

Efter dette gad vi ikke forsøge os mere med af deres røde og vi hoppede over til et glas bobler. Valget faldt en på en et glas mousserende på et blendt af 50 % malbec og 50 % Chardonnay. (jeg kan desværre ikke huske navnet). En dejlig oplevelse til slut, sprød, fine bobler, pæne noter af æbler, frugt osv. Kan godt anbefales.

For at runde malbeck af så var betjeningen flink og venlig. Desværre også en del fraværende og jeg tvivlede lidt på kompetencen. Men måske går malbeck ikke ud på at give folk en vinoplevelse, men derimod muligheden for at drikke et mere eller mindre ligegyldigt glas vin i uformelle omgivelser. Hvis deres mission er førstnævnte har de fejlet komplet, hvis deres mission er sidstnævnte så er malbeck en succes.

Herfra kan Malbeck i midlertidigt bestemt ikke anbefales. Det er livet ganske enkelt for kort til og udbuddet er af gode vinbarer for stort.

[ad#Google Adsense]

 

WFV #91 – Yellow Tail


Vi får endelig taget os sammen til at støve en flaske Yellow Tail op. For dem der ikke kender yellow tail, så er det en efter hånden ret kendt australsk vin. Den følger i det fodspor som har gjort australsk vin populært: masser af frugt,  farverig etiket og fængende navn (du kender måske full fifteen, mad hatter, dead arm mv.). Vinen her står til 55 kroner, og vi score den 7,1 point. Det vil altså sige den får anbefalingen køb IKKE!

Men vin er jo som bekendt en subjektiv ting, er du uenig? Hvad synes du om yellow tail? Smid en kommentar!

WFV #89 – Deutz Brut Classic og R de Ruinart

Endnu engang smager vi på et par NV Champagne fra nogle af de store huse. Denne gang er turen kommet til Deutz og Ruinart. Vi har tidligere haft begge vine på siden før, så det er et dejligt gensmag. Vinene står til hhv. 335 og 400, og de løber begge afsted med 8.9 point.

89

[ad#Google Adsense]

Jean Vesselle Champagne

I foråret var wine factory en tur i champagne. Her vi besøgte vi mange producenter, store som små. En af de rigtig gode besøg fandt sted hos Jean Vesselle.

Jean Vesselle er en lille producent (som mange jo godt kan lide), de producerer årligt omkring 80.000 flasker. Jean Vesselle ejer selv de marker de bruger til at lave vin, og sælger ingen druer videre til andre. Firmaet er stadig familie ejet, og i dag er det Delphine Vesselle der styre huset. Huset lægger vægt på at det er et mindre foretagende, bl.a. kan man på bagsiden af deres ene flaske læse: ”.. a family venture for the wine connisseur seeking rare and unusually diverse wine and chamoagne far from the mass market.” Huset har hjemme i Bouzy som især er pinot noir by, og det er også overvejende pinot noir Jean Vesselle dyrker. Vi smagte en del af deres produkter ved besøget og fandt deres non-vintage en smule kedelig. Billedet er dog helt anderledes ved deres vintage produkter, der ydermere giver et rigtig flot forhold mellem pris og kvalitet. Så der blev selvfølgelig købt lidt med hjem
Undertegnede havde for nyligt fødselsdag, og så skal der jo champagne til! Derfor faldt valget på to flasker Jean Vesselle henholdsvis vintage 1996 (65 % pinot, 35 % chardonnay, 5 g/l, Grand Cru) og vintage 2000.

Der er utrolig stor forskel på de to årgange (ikke kun udstyret er markant forskelligt). I 1996 er det mere kælder noter, altså den mere oxidative stil. Mens 2000 mere byder på den friske stil. I mine øjne er 2000 den bedste af de to, selvom 1996 på papiret er et langt bedre år. Det er selvfølgelig en smagssag og nogle vil nok være uenige med mig her. Men konklusionen er, at det er to rigtig lækre produkter, med et pris niveau der gør dem svært at komme udenom.

Det bliver ikke sidste gang der er skrevet om Jean Vesselle her på siden. Senere på året skal vi gensmage deres petit clos 1996, som er vinen fra en enkel meget lille mark (0,06 ha). Marken ligger lige foran domicilet midt i Bouzy, hvor billedet herunder også er taget.

Vinene importeres af Østjysk Vinforsyning.

Godt nytår!

Wine Factory ønsker alle vores seere et godt nytår, og vi håber selvfølgelig i går ind i det nye år med noget dejlig vin. Da vi desværre har travlt har vi ikke fået optaget noget nyt nytårs materiale, men vi bringer et genopslag af nytårsafsnittet fra sidste år. Vi tester champagne og mousserende vin til kransekagen.