WFV #142 – Lamothe Cissac Villes Vignes 2006 og Rustenberg 2008


Endnu engang kaster vi os over noget for Sydafrika. Vi har fået blod på tanden, så nu vil vi give Sydafrika den næsten ultimativ udfordring: Bordeaux! Se med hvordan det går og hvad sammenhængen mellem de to vine er.

Den Sydafrikanske importeres af Tedeum Vin som har været så venlig at tilsende os vinen fra Sydafrika. Vinen kan købes hos Tedeum vin ved henvendelse på 45 86 00 50 eller smv.dk. Følg i øvrigt Tedeum Vin på facebook her.

Lamothe Cissac 2006 er venligst tilsendt af Philipson Wine og kan erhverves på deres hjemmeside.

Anbefaling Vine vi smager i dette afsnit Point Pris
 Køb ikke Rustenberg 2008 81  129,00
 Godt Køb Lamothe-Cissac Villes Vignes 2006 86  100,00

WFV #79 – Pomerol smagning, Chateau Chantalouette & Chateau La Pointe

I dette afsnit smager vi på to glimrende vine fra Pomerol i Bordeaux. Vi fortæller lidt generelt om det lille område, samt om årgangene 2005 og 2006.

Vi smager følgende vine:

Chateau Chantalouette 2005 koster ca. 200 kr. Vi scorer den 9,1 Wine Factory point – “en utrolig elegant og velsmagende Pomerol!”

91

Chateau La Pointe 2006 koster omkring 250 kr. Den får 8,7 Wine Factory point – “stadig meget ung, synd at drikke den allerede”

87

Skål!

Lillebrors aften

  

Det kan godt være at de store 1. crúer fra Bordeaux er super gode og blandt de største i verden, men det hjælper altså ikke noget for os dødelige, når de ikke er til at komme i nærheden af prismæssigt! Det kan der imidlertidigt findes en løsning på, næsten, og så selvfølgelig ikke alligevel, men man kommer altså et godt stykke med de respektive huses 2. vine, eller lillebror-vinen.

Der er ikke mange producenter der kun laver én enkelt vin og sådan forholder det sig også i bordeaux. Der bliver selvfølgelig lavet en topvin, som skal repræsenterer huset udadtil, men derefter kommer der en hel række andre ganske fornuftige vine. Dem man specielt skal lægge mærke til, er de førnævnte 2. vine, som virkelig også kan levere varen og så det vigtigste: de er til at betale!! Det kommer selvfølgelig an på hvilke vine man vil have fat på. Tager vi en af de 5  1. Crúer fra bordeaux, så kommer man ikke langt for 1000 kroner.  Der ligger de, alt afhængig af årgang, på flere tusind kroner stykket, så det er altså ikke nemt.

Nu kommer jeg så til det lidt sjovere i form af disse 1. crúers 2. vine. De er først og fremmest til at betale, dog kommer man af med fra 500 – 1000 dejlige danske kroner, men det er trods alt billigere end topvinene. Tilmed kommer mange af disse 2. vine fra samme mark som topvinen gør, blot ikke de allerbedste druer, men bestemt heller ikke noget ringe materiale. Der er tale om store vine og et par af dem smagte vi her for lidt tid siden.

Vi havde 3 flasker, Chateau Margaux´s Pavilion Rouge 07, Haut Brion´s Bahans Haut Brion 01 og La Mission Haut Brion´s La Chapelle de la Mission Haut Brion 06. 

Sidst nævte falder lidt uden for kontekst, da den ikke er en 2. vin til en 1. Crú producent. Derimod er det naboegendommen til Haut Brion og er såmen også eget heraf. Lidt mening gav det.  Men bemærk at La mission Haut Brion ikke er det samme som Haut Brion, det er to forskellige producenter, men med fælles ejer.

Hvordan smagte de her vine så?

Lad mig starte med Chateau Margaux. Denne vin var klart den mest komplekse, der var så mange ting der kom op af glassets, men specielt mokka noter og en god gang urter stod klart. En smule chokolade var heller ikke  i vejen for den tilbagelænede elegante frugt, der bestemt også havde sin plads. Og oven i alt det her kom der et lidt brændt fadpræg, som en skygge ind over det hele – det virkede rigtig godt.  Hvis man dog holder af de store, muskuløse og frugtige Bordeaux vine, så vil jeg ikke mene man skal gå ned og nuppe en af disse.. Vi skal mere hen til den elegante side. Men som sagt, super mange spor denne vin kunne gå ad og en vin med stort potentiale!  Hvis jeg skal hive den ned fra stjernestatus, så synes jeg den manglede lidt tyngde. Den var meget elegant, så et lille puf i ryggen ville den have godt af 😉 Men ikke desto mindre er Pavilion Rouge 07 en vin, hvor man må sige, hold da op, den bliver til noget stort om 7 – 10 år. Jeg glæder mig i hvert fald.

Haut Brion var for mig den bedste. Den var på ingen måde lige så kompleks som Margaux, men det den så havde var bare lækkert og virkelig vellavet! Helt nede på jorden, lækker frugt, med små hints af forskellige krydrede noter, mokka kan også godt komme på tale, men slet ikke i samme stil som Margauxen. Den var blødt afrundet og harmonisk med godt integreret, bløde tanniner. Der var denne her røde tråd igennem hele vinen. Ikke vildt mange noter, men man følte bare ikke smagen dykkede nogen steder den ikke skulle, den fulgte bare en blød kurve fra duft til eftersmag. Som sagt ikke vildt mange noter, men dem der var til stede,  var til gengæld super gennemført. Dette var naturligvis også den mest modne af de 3 i og med det var 01, men at ligge den en tur i kælderen nogle år endnu, vil ikke være nogen dårlig ide.

Den 3. og sidste vin var så La Chapelle de La Mission Haut Brion. Denne vin var vi ikke særligt oppe at køre over, det var en meget lukket sag, som ikke rigtigt havde noget at sige. Den var mere i stil med Bahans Haut Brion, end Margaux, men det er sådan set også forståeligt når de er naboer.

Men altså lukket, intetsigende i forhold til de andre. Kedelig frugt, eller ligefrem mangel på samme. Der er ikke ret meget jeg kan fremhæve, som var værdigt i denne vin. Den skal i hvert fald ligge nogle år endnu, om end tanninniveauet ikke var højt.  Vi sad og snakkede om hvor potentialet var blevet af, fordi vi kunne se en sindssyg mængde potentiale i Margauxen, men bare intet i denne.  Og husk nu på at Margaux var 07 og denne 06, men kun tiden kan jo vise hvad La Charpelle de la Mission Haut Brion vil bringe om 5 eller 10 år.

Hvis man er til super Bordeauxvin og gerne vil nærme sig 1. crúernes stil og smag, men ikke kan få sig selv til at smide pengene for the real deal, så er disse 2. vine det ypperste. Desuden smager de bare godt og hvis man er lidt i tvivl om hvilken vin man skal vælge, når nu man prøver at give 500 til 800 for en god flaske, så hvorfor ikke nuppe vinene fra de huse, der gennem tiden altid har høstet mest anerkendelse. De må da trods alt vide hvad de går og laver – og det gør de altså også.

 Dette må være konklusionen på en lille aften i de ”mindre” bordeauxvines tegn 😉

WFV #30 – På Skrøbelev Gods med Dufort-Vivens 2006

Vi hygger lidt ved klaveret i riddersalen. Tobias giver et lille nummer – ihvertfald indtil han bliver afbrudt af en dejlig 2. cru Margaux. Den overrasker os meget positivt, se med og mærk lidt af stemningen!

Vi tester i dette afsnit følgende vine.
Chateau Durfort-Vivens, 2006  ca. 400 kr. 92 point

Læs hvad vores point repræsenterer og se hvordan vores pointskala er opbygget

Dagens værter: Tobias Liechti & Rasmus Greis

 

Moutons 2007 label!

Mouton Rothschild har altid benyttet en ny label for hver vintage, som er malet af en udvalgt kunster. I gennem årene har store kunstere som Paul Steinberg, Per Kirkeby, Andy Warhol, Kardinsky og Picasso leveret illustrationerne til etiketterne. I de to sidste tilfælde er det dog arvinger der har ladet deres værker optræde på etiketterne.

Kunsterne har frie hænder til at male hvad de nu mener at vinens tema repræsentere for dem, ligeledes er Mouton frie til at forkaste værker som de ikke finder egnede. Nå ja, så bliver kunsterne selvfølgelig ikke betalt penge for at male, men et bestemt antal kasser af den gode vin. Hvad ellers?

For den seneste label, 2007, er valget faldet på den franske skulptur og grafiske kunster Berner Venet. Hans værk skulle illustrere vinstokkene som sidder fast i jorden og holder sig åben mod energien fra oven. Hvor vidt det er kønt kan man altid diskutere, men den kan ses herunder. Baron og Baronesse Rothschild har valgt at betale ham fem kasser af årets vin, samt fem kasser anden udvalgt vin for værket.

/Mark Gerts Rentzmann Jøns