Bourgogne på et forståeligt niveau

Elegant, landlig og dyr vin. Bourgogne er uden tvivl en fantastisk vin, men ret mange mennesker må klø sig i nakken når de står og kigger på hylderne efter flaskerne fra guldskråningen. Hvordan finder man rundt i dette virvar af navne på både appellationer, marker og producenter? Det er det, jeg vil forsøge at krænge frem i lyset.

Først og fremmest har vi inddelingen af selve den overordnede vinproducerende Bourgogneregion. Den bliver inddelt i 5 forskellige, igen overordnede appellationer fra nord til syd:

Chablis                                                                        Coté d´Or

Coté Chalonnaise                                                   Maconnais

Beaujolais

Den eneste jeg vil gå I detaljer med, er Coté d´Or, da det er dette område, som indeholder det mest indviklede aspekt.

For det første ser man aldrig vine med etiketskriften Coté d´Or. Det er ganske enkelt fordi Coté d´Or indeles i de to mere genkendelige appellationer Coté d´Beaune og Coté d´Nuits. Det er disse to områder man typisk forbinder med Bourgogne og det er da også her, at de største vine kommer fra.  Coté d´ Beaune er mest kendt for hvidvine, men laver i særdeleshed også røde. Coté d´Nuits er omvendt mest respekteret for deres røde vine. Nå, nu starter det indviklede.

Eller egentligt ikke. Fordi det der altid er nemt at huske på er, at der for rødvinenes vedkommende kun bliver brugt Pinot Noir. Og ligeledes for hvidvinenes vedkommende bliver der kun brugt Chardonnay. Dog er der stadig plantet en forsvindende lille mængde César og Tressot, men disse to “ældre” druer bliver stort set ikke brugt længere.

Så langt så godt.  Hvis vi brækker områderne Coté d´Beaune og Coté d´Nuits op i 4 kategorier, så vil det være som følger:

– Overordnet Coté d´Beaune Village og Coté d´Nuits Villages (Haut Coté d´Nuits/Beaune)

 -Kommunale vine

 -1. Crú / Premier Crú vine (Omtales herfra kun som Premier Crú)

 -Grand Crú vine.

– Coté d´Beaune Villages og Coté d´Nuits Villages er de mest overordnede appellationer, hvor druerne kan komme fra et stort område inden for de to områder. Vinenes etiket afslører altså ikke en nærmere detaljering af hvor druerne kommer fra. Der står blot  Coté d´Beaune Village/Nuits. Vine med skriften Haut Coté d´Nuits/Beaune er vine fra to specifikke områder under Coté d´Nuits/Beaune, men princippet bag etiket-udførelsen er den samme som Villages.

– De kommunale vines etiketter vil være præget af kommunens navn, men igen kommer man ikke nærmere et specifikt sted i kommunen. Nedenunder er der en komplet liste af de kommunenavne, som kan angives på etiketten:

Cotes de Nuits:                                                                               Cotes de Beaune:

Marsannay                                                                                          Ladoix

Fixin                                                                                                  Pernand Vergelesses *

Chevrey Chambertin *                                                                      Aloxe Corton *

Morey St. Denis *                                                                             Chorey les Beaune

Chambolle Musigny *                                                                       Savigny les Beaune

Vougeot *                                                                                          Beaune *

Flagey Echezeaux *                                                                         Pommard *

Vosne Romanée *                                                                            Volnay *

Nuits St. Georges *                                                                          Monthélie

Prémeaux                                                                                         Auxey Duresses

St.Romain

Meursault*

Blagny

St. Aubin

Puligny Montrachet *

Chassagne Montrachet*

Santenay *

Maranges

Det er dog langt fra alle sammen vi typisk ser på det danske marked. Kommunerne med * efter, er dem man tyspisk vil støde på herhjemme.

– Først når vi kommer hen til Premier Crú vinene begynder der at ske noget mht. specifik beliggenhed indenfor nogle ha. På en Premier Crú vins etiket vil der stå kommunenavnet med stor skrift og nedenunder vil der stå Premier Crú og så et marknavn, eksempelvis:

Chambolle-Musigny Les Cras

Hvor Chambolle-Musigny er kommunenavnet og Les Cras er marknavnet. Bid lige mærke i at det kun er Chambolle-Musigny der er en appellation (AOC) og ikke marknavnet. Markerne omtales fejlagtigt som appellationer, men de er altså blot såkaldte climats. Man skal forresten ikke kaste sig ud i en ellers så fredelig huskeleg, når det gælder Premier Crú marknavne – der findes 684 stk.

Dog skal man lige huske på, at en Premier Crú vin også kan være et blendt af Pinot fra forskellige marker. Hvis dette er tilfældet, så er det kun kommunenavnet der vil være trykt, efterfulgt af ordet ”Premier Crú”.

– Godt, den sidste kategori er de store Grand Crúer – toppen af poppen og også toppen af prislisten! Hver Grand Crú er en separat mark, som i modsætning til Premier Crú markerne ER en separat appellation (AOC). Der er således 33 marker der må tilføje Grand Crú betegnelsen til sig. På en etiket vil marknavnet stå stort og tydeligt og kun det!

 

Her er det vigtigt at vide, at visse kommunenavne er prydet med en Grand Crú marks navn. Herunder er en liste med samtlige af disse kommuner. Det understregede navn er Grand Crú marken:

Coté d´Nuits:                                                                                   Coté d´Beaune:

Gevrey Chambertin                                                                             Aloxe-Corton

Morey-St-Denis                                                                                    Puligny-Montrachet

Chambolle-Musigny                                                                            Chassagne-Montrachet

Vougeot

Flagey-Echezeaux

Vosne-Romanèe

 

Nu skal det lige nævnes at Grand Crú navnet som regel indeholder et ”Clos” eller et ”Le” / ”La” foran selve marknavnet – Clos Saint Denis,  Le Montrachet. Så husk nu at kigge efter det typisk mindre Grand Crú ord neden under marknavnet, så er man i sikkerhed.

Og lige til sidst så kan man også støde på etiketter, hvor der blot står Bourgogne. Denne appelation dækker hele Bourgogne regionen, så hvor vinen lige kommer fra er ikke rigtigt til at vide. Det er også disse vine, som typisk er de mest simple.

Det var en lille gennemgang af Bourgognes etiketvirvar. Det er ikke så svært få det overordnede overblik, men det er svært at huske i hvilken kommune det lige var den og den mark lå, når man står i butikken… jeg vil bare sige held og lykke herfra 😉

9 tanker om "Bourgogne på et forståeligt niveau"

  1. Nåhh, det er for fedt. Har faktisk selv siddet og nørdet lidt med det i weekenden, da en af mine venner stak mig et glas i hånden og sagde: “gæt hvor i Bourgogne den er fra” og der rakte mine evner slet ikke. Altså i den forstand, at jeg ikke kendte særlig mange kommuner, appellationer osv. Så brugte lidt tid på at hitte, finde og bare hygge med det. Nu ser det så ud til, at oversigten er lavet for mig, så den vil jeg nok kigge lidt videre på i weekenden. Tak for den 🙂

  2. Husk også Aligoté-druen. Og nu vil jeg glæde mig til, at I laver en Bourgogne-smagning.

  3. Hey, det er jo min ven med sin Chambolle-Musigny 1999, som jeg gættede til en 2008. Jo, jo øvelse gør mester (Glæder mig til vi skal holde Bourgognesmagning Lars). Men apropos så synes jeg da også, jeg fik mig læst frem til, at Gamay også kunne være at finde en rød Bourgogne (Den store vinbog).

  4. VinoVino

    Du har helt ret mht. Aligoté, men den er jo, som du sikkert også ved, mere udbredt i syden (Coté Chalonnaise). Det jeg fik læst mig frem til omrkrin brugen af disse druer er at de bruges i appelationer, hvor druerne kan komme fra hvor som helst i Bourgogne. Jeg tager kun udgangspunk i Coté d´Or, hvor de stort set ikke bruger andet end pinot og Chadonnay 😉 Meeeennn lige hvad appelationerne siger, må guderne vide. Så der skal da nok være et par stykker, der bruger aligoté eller andre lokale druer i Coté d´Or.

    Jeg håber også snart vi skal drikke noget Bourgogne, men ham Tobias er simpelthen ikke til at nå indtil pt, så Mark og jeg må jo gøre det hele selv 😉

  5. Forresten Charlotte, så håber jeg da at kunne give et overblik. Men hehe, hvis jeg fik et glas stukket i hånden og blev bedt om at spotte hvorhenne i Bourgogne den var fra, så ville jeg nok fare vild 😉

    Det er trods alt lettere visuelt at finde rundt, end det er at smage sig frem til det.

  6. Hej Berner
    Jeg studsede blot over, at du nævnte Cesar og Tressot, der vist er endnu mindre plantet end Aligoté og så måtte jeg lige slå et slag for denne gamle drue (selvom jeg ganske udmærket forstår, at de hellere vil plante Chardonnay).

    Hvis du finder en flaske med Cesar og/eller Tressot, så må du endelig sig til.

    Hvis man vil lidt mere, så har den her hjemmeside om ikke andet et meget sigende navn: http://www.bourgognevine.dk/

  7. Super og tiltrængt gennemgang Mr. Somm 😉
    Fik kun skimmet det første gang, men nu havde jeg lige tiden til at gå tilbage og læse det grundigt igennem.
    Det er fedt at du får det nok mest komplekse vinområde til at virke logisk og let overskueligt. Og egentlig er jo også bare at huske på regional, kommunal, 1. Cru og Grand Cru – de enkelte marknavne må så komme hen af vejen 😉
    Når det er sagt, så får vi til stadighed rodet rundt i det – f.eks. kan seerne jo glæde sig til vores kommende afsnit om Chassagne-Montrachet, og den lille ups’er i starten 😉

  8. Må endnu engang rose denne blog, sidder lige og læser op på Bourgogne, og dette er efter min mening den letteste måde at forstå de mange udtryk på!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.