Paul Hobbs

En torsdag eftermiddag havde Philipson Wine i anledningen af at Paul Hobbs var i landet inveteret undertegnede til en smagning med frokost på Le Sommelier i København.
Men lad os lige starte med hvem Paul Hobbs egentlig er. Hvis du læse om vores tur i Californien, kan du muligvis huske at vi besøgte Paul Hobbs i Sonoma County. Paul Hobbs er både navnet på vineriet og navnte på grundlæggeren/ejeren.

Paul Hobbs er ønolog og startede sin vinkarriere hos Robert Mondavi i starten af 1980erne. Det er almindelig kendt at mange der startede hos de store huse i 80erne senere har haft stor succes efter de fandt andre vinmarker. Stags Leap, Caymus m.v. Senere fik Paul ansættelse hos Catena i Argentina. Catena har vi tidligere smagt her, og er jo en af de dominerende huse i Philipsons portefølje. Men Paul er jo fra Californien så naturligvis ville han også starte sin vingård her. Valget falgt på sonoma county da han mener det er Californiens mest konsistente område at lave Pinot Noir i. Han anerkender Sta. Rita Hills, Alexander Valley m.v., men mener at Sonoma giver det mest optimale forhold mellem jordbund og klima. Senere startede han så vineriet i Mendosa, Argentina. Muligvis pga. sit kendskab til området gennem Catena og ja, så mødte han også sin kone dernede. Udover sine egne huse er han også konsulent for en del vinhuse i Argentina.

Paul er ikke certificeret økologisk eller biodynamisk. Men han benytter sig meget gerne af metoderne, som han mener er rigtige. Hans begrundelse for ikke at blive certificeret, er at han derved vil blive forhindret i at bruge kemikalier såfremt uheldet er ude. Det var det eksempelvis i foråret 2011 hvor der faldt regn i Sonoma. Det betød at mange drueklasser begyndte at få mug, hvorfor det var nødvendigt at sprøjte med svovl, og derved rede årets høst. Dette havde været umuligt hvis han var certificeret.

Det giver sig selv at han afholder sig fra at bruge unødvendig kemi i vinene. Det vil sige et minimum af svovl, ingen filtrering eller fining. Dette gælder både i Californien og i Mendoza. Han er behageligt selskab, og har bestemt styr på hvad han laver. Der er vidst ikke andet for at kaste os ud i smagningen!

Felino Chardonnay Mendoza Viña Cobos 2010 (79,95)
God smør I duften, bærer præg af fad, men har også den renhed som vinen får fra stål. Vinen er selvfølgelig en kombo af eg (32%) og stål (68%). Smagen er glimrende, og henleder én på californisk Chardonnay. Der bliver brugt amerikansk eg, som får brænd hovederne. Der mangler måske lidt syre, og der kommer desværre lidt bitterhed til sidst. Jeg synes dog han er sluppet heldigt fra det i Argentina, og til 80 kroner er det her jo rigtig fornuftigt.
~ 87 point

Crossbarn Chardonnay Sonoma Mountain Paul Hobbs 2008 (129,95)
Samme produktions metode som han burger til Felinoen, dog udgør eg kun 22 % her. Masser af vanilie(fad) i næsen, men ellers lidt lukket. Smagen derimod er noget sjovere end sin argentinske søster, og byder på lidt honning og melon. Pæn finish.
~87 point

Paul Hobbs Chardonnay Russian River Valley 2009 (249,95)
Sjove nødede noter i næsen, nærmere betegnet mandel. Der er også lidt fad. Lidt spids i udtrykker, men meget frisk ren smag. Måske en smule vandet. Dejlig eftersmag, som også byder på lidt brændte noter.
~ 89 point

Paul Hobbs Pinot Noir Lindsay Vineyard 2008 (499,95)
Masser af dejlige californisk pinot noter. Kirsebær, modne mørke jordbær. Igen et meget rent udtryk, masser af læskende saft, lidt fun-saft agtig. Uden at det er dårligt ment. God pebret finish. Det her er helt sikkert en pinot i den bedre ende af skalaen. Vi tog den med til frokosten, hvor den sad lige i skabet til stegt andebryst. Men måske er prisen lige voldsom nok? Jeg kan i al fald finde en del Cali pinoter som jeg hellere ville kaste 500 kroner efter.
~ 91 point

Felino Malbec Mendoza Viña Cobos 2009 (79,95)
Så går vi tilbage til Argentina igen. Malbec – national drue. Det siges at Malbec er nationaldruen fordi den kan tåle at man er doven. Felinoen byder på masser af peber i næsen, lidt jammy, og smagen er ærlig talt en smule tynd. Den har dog en overraskende god eftersmag. Vinen her har fået 5 måneder i eg og derefter 6 måneder i stål.
~85 point.

Cobos Bramara Malbec Lujan de Cuyo Mendoza 2009 (199,95)
Denne har fået en blanding af amerikansk (35%) og fransk (65%) eg. Desværre er der en kedelig duft, smagen er faktisk ganske fin. Det er lidt jævnt, men fint nok.
~86 point

Cobos Bramare Malbec Marchiori Vineyard Mendoza 2008 (449,95)
Her smider han den så på 100 % ny fransk eg. Spændene duft, lidt maling agtig. Ellers lidt lukker. Smagen er ung, og det bliver igen lidt vandet. Eftersmagen er til gengæld virkelig fyldig og behagelig, det skyldes måske brugen af eg.
~88 point

Cobos Malbec Mendoza Viña Cobos 2008 (899,95)
Jeg tror det her er det dyreste argentinske malbec jeg har prøvet. Det er faktisk en ret kompleks ting. Fedt at man prøver at gøre så meget ved en malbec. Helt klart en ting jeg ville lade ligge nogle år endnu, og så smide på karaffel. En rigtig fed sag, og den mangler måske lidt kakao eller kaffe noter til at balancere fedmen. Men det smager altså rigtig godt. Alkoholen i finishen er en smule ukontrollert.
~92 point

Cobos Bramare Cabernet Sauvignon Lujan de Cuyo Mendoza 2009 (199,95)
Rimelig kedelig cabernet næse. Glimrende frugt, der holder den lidt oppe. Eftersmagen er god, men alt alt alt for kort.
~86 point

Crossbarn Cabernet Sauvignon Npa Valley Paul Hobbs 2005 (169,95)
Kemisk næse, lukket. Kedelig I munden og meget kort eftersmag. Har fået et touch af amerikans eg (5-6 %), den kunne måske godt trække lidt mere. For det her er ganske enkelt for kedeligt.
~85 point

Cabernet Sauvignon Beckstoffer To Kalon Vineyard 2008 (1.499,95)
Her sker virkelig meget. Masser af læder, gummi. Noter af strand, havsalt. Den skuffer desværre lidt i munden. Det er ærgerligt. Heldigvis åbnede den sig senere. Lækker eftersmag, masser af kaffe og kakao. Det smager rigtig godt, men desværre overpriced.
~91 point.

Alt i alt en god smagen. Jeg fik et klart bedre indtryk af Paul Hobbs’ hus end jeg fik da vi besøgte det i Sonoma.

WFV #149 – Mount Eden og Larkmead Californien Cab


Vi har den store fornøjelse at smage på noget rigtig god amerikansk Cab endnu engang. Denne gang testes Morten og Mark i en semiblind hvor to af deres favoritter indgår.

Anbefaling Vine vi smager i dette afsnit Point pris
 Godt Køb Mount Eden Cabernet Sauvignon 06 94 275
 Godt Køb Larkmead Cabernet Sauvignon 08 96 390

Linket der bliver omtalt i videoen:

Californien 2011

[portfolio_slideshow]

Winedeal: Cavas de Crianza, Argentina!

Dette indlæg skal handle om 2 vine fra Mendoza (Argentina) og så lidt om winedeal.dk der har tilsendt vinene til WF og som har præsenteret et nyt interessant tiltag ift. markedsføring af vin.

Vinene laves af producenten: Cavas de Crianza, og er henholdsvis et blend (40% Malbec, 30% Cabernet, 30 % Merlot) og en ren Cabernet – begge fra 08’. De kommer som sagt fra Mendoza, nærmere bestemt fra regionen: Luján de Cuyo.


Mendoza er Argentinas langt mest kendte vinområde og står for næsten 2/3-dele af Argentinas totale vinproduktion. Det ligger helt ude vestpå, grænsende op til Chile. De mest beplantede druesorter i Mendoza er: Malbec, Cabernet, Tempranillo og Chardonnay, dog er der også stadig mere traditionelle sorter som: Cereza og Criolla Grande. Området er delt op i to hoved-departementer: Maipú og Luján.
Winedeal, som har tilsendt vinene, tilbyder en ret original service i vin-sammenhæng. På winedeal sælges ikke vin, der sælges derimod tilbud. Specielle tilbud fra flere forskellige importører, som gerne skulle give alle os forbrugere mere vin for vores penge. Del endelig dine oplevelser med winedeal.dk med alle os andre på WF i kommentarfeltet herunder!

Cavas de Crianza, Cabernet Sauvignon, 14,2% vol., 2008
Her en ren Cabernet-vin. Druen er nok mest kendt fra Bordeaux’s venstrebred og måske Californien, men er nu spredt ud over store dele af kloden, f.x. i både Chile og Argentina. Vinen er fadlageret på fransk og amerikansk eg, dog er det ikke angivet hvor længe.
Duft: Noterne er lidt gemte – hovedsagligt solbær med sort peber over. Frugten er varm. God lille mineralitet kommer igennem.
Smag: Hovedsagligt solbær igen, som jo er en meget klassisk note for Cabernet, specielt Cabernet fra Sydamerika. Der er dog tale om en glimrende frugt, med fin struktur som ikke bliver marmelade-agtig.
Vinen mangler tydeligvis kompleksitet og bredde i noterne, dog skal det siges: at hvis man leder efter en fin frugt-styret vin fra Sydamerika, der smager af noget og som kan klare en rød bøf, så kunne denne flaske sagtens være en mulighed.
83 point

Cavas de Crianza, Blend, 14,8% vol., 2008
Her som sagt et blend på Malbec, Cabernet S. og Merlot – alle rimeligt brugte druer i Argentina. Vinen er fadlageret, det fremgår dog ikke hvor længe.
Duft: Noter der umiddelbart springer op af glasset er: bagte blommer, rødbede, jordet mørk frugt, sort peber, solbær, solbærblad og endelig brombærmarmelade. Solbær-noten er tydelig, men mere struktureret og tør end mange andre marmelade-vine fra denne del af verden.
Smag: smagen er velstruktureret og det er bestemt stadig en ung vin med masser af ung frugt og power. Solbær-noten bliver i smagen desværre rimeligt overvældende ift. de andre noter. I duften havde man flere noter at lege med, men i smagen bliver stilen meget mere simpel og frugtfokuseret. Det relativt mærkbare brug af fad gør dog, at vinen bestemt er behagelig og sagtens kunne serveres sammen med f.x. lidt grillet Argentinsk oksekød.
85 point

Ovenstående vine kan nu købes igennem winedeal i en begrænset periode til en meget fordelagtig pris.

Argentina er bestemt et vinland som vi snart vil vende tilbage til her på WF – landet er utroligt interessant ift. dets klima og jordbunds forhold. potentialet til at lave utroligt spændende vine er bestemt til stede!

Burmester – portvine til under 100 kroner

[portfolio_slideshow]

Der kommer et tidspunkt på året hvor man virkelig begynder og få lyst til portvin. Ikke at man ikke altid kan drikke portvin, men I ved hvad jeg mener. Med tågen i denne uge kom lysten. Det var et heldigt sammenfald med at Philipson Wine køre kampagne på deres Burmester portvin. Så i den forbindelse har de tilsendt os en lille weekendkasse bestående af fire flasker (dem kommer vi til). Perfekt til sådan en trist lørdag som i dag. Du undrer dig måske over at dette indlæg ikke er en video, men der var ikke mulighed for at samle flere fra redaktionen og så må undertegnede jo tage en for holdet.

Her er tale om fire portvine i den absolut prisbillige klasse. To styk i tawny stil og to styk i ruby. Vi har tidligere talt om hvad forskellen på de to stile, hvis du trænger til en update på det, så kan jeg anbefale vores indlæg om det, det er opdelt i to afsnit her og her. Vinene vi skal smage i dag er alle fra Burmester. Tawny (39,95 kr) Colheita 1998 (79,95 kr), Vintage 1998 (79,95 kr) og Late Botteled Vintage (59,95). Lad os tage dem én af gangen.

Burmester Tawny
Duften er lidt efterårs skovbund-agtig. Lidt søde nøde noter. Jeg tror måske den falder lidt over til den vamle side. Figner. En lille smule alkohol kan man også dufte. Smagen er overaskende let, og alkoholen opfører sig pænt mens den er i munden. Der er lidt når man synker. Eftersmagen er meget stille og roliig. Der er igen lidt sødlige nødenoter. Det er faktisk en OK tawny, den er ikke så sprælsk og det bliver lidt for monotont i længden. Den får 80 point. Jeg er lidt i tvivl om den skal have neutral eller godt køb. Men altså, den koster 40 kroner (!), så tvivlen må komme den til gode. Godt køb.

Burmester Colheita 1998, flasket i 2010
Klassisk colheita, dog lidt for ungt til min smag. Der kommer en del gummi og træ som den allerede har nået at suge til sig på de 12 år den har hygget sig på fadet. Den scorer 85 point af mig. Det er selvfølgelig ikke vanvittig højt – men set i lyset af sin pris, og den altså ikke er helt skæv må det betragtes som et godt køb.

Burmester Late Bottled Vintage 2003 (bottled 2009)
Late Bottled Vintage (LBV) har jeg altid været glad for. Jeg elsker ruby stilen og jeg synes at LBV som hovedregel leverer et rigtig fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet. Hvis jeg selv skal ud og købe portvin, og det ikke lige er ældre vintage til kælderen så er det LBV jeg går efter. Lad os se om denne er værd at gå efter. Den dufter ungt, men den dufter faktisk glimrende, lidt kirsebær, friske bærfrugter. Meget cremet at få ind, pæn finish, mangler lidt spræl og alkoholen er ikke helt kontrolleret. Igen en fin ting, den er noget bedre en tawny’en (men jeg er som sagt også mere til ruby). Jeg kan sagtens hygge mig lidt med den her, så den kaster jeg en solid 87 efter. Og til 60 danske kroner, så er det bestem også et godt køb.

Burmester Vintage 1998
Så lad os se om den her kan lave noget sjovt. Der noget alkohol i næsen og det skæmmer faktisk frugten. Det er rigtig ærgeligt. Der er dog en smule at komme efter, abrikos, skovbund, figner. Merry Christmas! Igen overasker det hvor cremet den er at få ind. Alkohol viser desværre sit grimme ansigt igen i munden, men hvis man forsøger at se bort fra det, så får en man et godt skud solbær, en egentlig OK finish. En del tanin også. Jeg tror at hvis jeg havde indkøbt denne flaske så ville jeg lade den ligge nogle år endnu. Den er OK, især til prisen. Men jeg tror man kan få lidt mere sjov ud af den. Hvis man vil drikke nu, så synes jeg man skal gå efter deres 1989, den koster lidt mere men er til gengæld også klasser bedre.
86 point, og er igen et godt køb.

Alt i alt vil jeg gå efter Late Bottled Vintagen. Burmester er et fornuftigt hus, der var ikke noget der var elendigt, og de har nogle rigtig skarpe priser. Man bør drikke minimum 1 flaske Burmester inden jul!

Anbefaling Vine vi smager i dette INDLÆG Point pris
 Godt Køb  Burmester Vintage 1998 86  79,95
 Godt Køb  Burmester LBV 2003 87  59,95
 Godt Køb  Burmester Colheita 1998 85  79,95
 Godt Køb  Burmester Tawny 80  39,95