WFV #119 – Longoria Blues Cuvee 2001 i San Fancisco

Vi er nået til San Francisco, hvor vi slapper af på værelset med et herligt glas rødvin.

Producenten er Longoria (desværre ikke Eva Longoria) fra Santa Barbara. Vi smager deres topvin Blues Cuveé 2001. Som har en lidt anderledes etikette, som de skifter løbende, se mere på deres hjemmeside. http://www.longoriawine.com/

Det var noget af det ældre vin vi smagte i Santa Barbara, hvor producentene generelt sender vinene på markedet meget hurtigt.

 

  • Det positive ved vinen er at den har fin dybde.
  • Den har nogle klassiske Bordeaux noter, som vi godt kan lide.
  • Den har fået lidt alder.
  • Det negative ved vinen er prisen 40$, som er for meget.
  • Eftersmagen dør hurtigt.

  • Vi ender derfor på 88 point. 

Riesling

I går aftes stod den på riesling smagning. Ideen med smagning var at komme lidt omkring riesling. Dog med hovedvægt  på de tørre af slagsen. Vi var lidt flere end wine factory, 8 personer i alt. Nedenstående noter og point er undertegnedes, dog er der ind i mellem lånt lidt fra Liechtis smagsnoter. Der var 11 vine i selve smagningen, dog måtte en udgå pga. flaskefejl. Vinene blev smagt uden mad til. Gennemgangen er som vi fik dem i smagningen.

 

 

 

 

Salomon Undhoff Kögl, Østrig 2010 (120,-)
Vi har her med en ung vin at gøre og der var bred enighed om at den kunne blive spænende om et par år. Som den er nu var noterne sprittet ananas, temmelig syreholdig (desværre for meget), klassisk men bidrager ikke med noget interessant. Retfærdigvis skal det siges at den efter at have stået nogle timer åbnede sig lidt mere, og syren blev dæmpet. Dette var en af de vine der delte vandene, nogen lå væsentligt højere end jeg point mæssigt.
8.5 point

Loimer, Kamptal Østrig 2010 (135,-)
Duften var lidt anonym, bløde florale noter.  Smagen er igen behagelig med et flot spil mellem syren og frugtsødmen. I eftersmagen møder man syrlige æbler og moden pære. Jeg har tidligere drukket denne alene og var ret vild med den. På aftenen gik den ikke ligeså rent ind. Det er et vellavet produkt, som nok er lidt simpelt. Men jeg kan godt lide det!
8.9 point

Kuentz-Bas, Grand Cru, Alsace 2001. (250,-)
Så går vi til alsace og der kommer lidt alder på. I duften optræder den klassiske petroleum, en smule sødme. Smagen har en fed smag med god fylde. Eftersmagen byder på kandiseret pære og mandler. Samlet set en rigtig lækker vin, som var en af de vine der for alvor tog kejler den aften.
9.1 point

Josmeyer Hengst, Grand Cru, Alsace 2004 (365,-)
Så blev det til en af de lidt mere kendte Riesling. Jeg havde fornøjelsen af at smage denne i 1986 udgave tidligere på ugen, hvor jeg dog må sige at kvaliteten i denne virker højere. 1986 var godt men det var ikke helt oppe at ringe. I denne møder vi også petroleum og utrolig stor mineralitet. Har et meget rent udtryk og leder tankerne hen på champagnebrus. Eftersmagen er meget flot og lang, pæn frugt og småbitter syre. En flot og meget kompleks vin.
Point 9.1

Zind Humbrech, Clos Windsbuhl, Alsace 1994 (ca. 500,-)
Aftenens ældste vin. Farven er meget gylden. Næsen er meget meget lækker. Kandiseret frugt, rugbrød, lidt oxidiativ, rugbrød, kalk, abrikos. Smagen byder på en afdæmpet syre, æbler, nøder. Eftersmagen minder om sauternes. En flot moden vin. Vinen var udgæret, således at den ikke indeholdte ret meget restsukker, alligevel er syren blevet afdæmpet så meget at den virker sød. Men det er en frugt sødme der her er tale om.
Point 9.4

Keller, Von der Fels, Trocken, Rheinhessen 2009 (145,-)
Vi er nu i Tyskland og her møder vi en duft af melon, lime og krydderurt, meget frisk. Anerledes en de andre vi har været i gennem og viser på sin vis den forskellighed Riesling druen kan præstere. Smagen er igen frisk, syrerig, lime, juice. Eftersmagen byder på lidt græs men dør desværre meget hurtigt.
Point 8.7

Graf Von Kanitz, Lorcher Kappellenberg, Rheingau 2005 (246,-)
Melon, flot integreret petroleum. I det hele taget en flot fed vin, med en pænt integreret syre og sødme, fersken. Lang eftersmag. For nogen var dette klart aftenens vinder. Jeg synes også det var rigtig godt, men jeg var måske marginalt gladere for ZH.
Point 9.3 +

Craggy Range, New Zeeland 2008 (150,-)
Vi skulle selvfølgelig også prøve et par flasker uden for Europa. Det virker til at der er rigtig god grund til at man laver Sauvignon Blanc i New Zeeland og ikke Riesling. Denne byder på lidt kalk, lime en smule sødme og jord. Eftersmagen dør hurtigt. Behageligt, men et underligt miks. Ikke pengene værd.
Point 8.3

Charteau Ste Michelle, Erroica, Columbia Valley, Washington State 2008 (195,-)
En vin jeg har prøvet en gang før, og var egentlig ret glad ved den. Desværre er den i hård konkurrence her. Meget frugtrig næse, med pære, hyld og fersken. Smagen igen den frugtrige stil, eksotisk, pære mv. Eftersmagen er desværre kort og man for mest lidt syre og alkohol.
Point 8.4

Schäger-Frölich, Felseneck Spätlese, Nahe årgang ?? (169,-)
Så kom vi til den søde afdeling. Denne var en ret sjov ting. Duften gav tomatplanter, gammel eg. Smagen var selvfølgelig til den sødlige side, med banan og saftevand. Eftersmagen er lidt kort og her er banan udtrykker lidt kraftigere. Sjov ting, som overhoved ikke har nogen harmoni. Men det smager såmænd ganske fint. Andre beskrev det som det letteste at drikke i verden.
Point 8.7+

Carl Stieth, Auslese, Johannisberg-Mittelhölle, Rheingau 1999
Måtte desværre udgå pga flaskefejl.

 

Alt i alt en dejlig aften og et rigtig flot sæt. Vinene lå generelt på et rigtig højt niveau. Men især Graf Von Kanitz glæder jeg mig til at drikke meget mere af over sommeren.