WFV #150 – Cuvée Philipson Côtes-du-Rhone Rouge Guigal 05

Vi smager på Cuvée Philipson fra den meget anerkendte producent Guigal. Tobias giver en masse information omkring Rhone og ikke mindst Guigal, inden vi kaster os over vinen.

Anbefaling Vine vi smager i dette afsnit Point Pris
 Godt køb Cuvée Philipson Côtes-du-Rhone Guigal 2005  87 69,95

WFV #144 – Gran Reserve Viu Manent Carmenere & Malbec


I dagens afsnit smager vi på vin fra Chile, nærmere betegnet Colchagua området. Vinene forhandles af Philipson Wine. Afsnittet vi referer til, kan du finde det her.

Anbefaling Vine vi smager i dette afsnit Point Pris
 Neutral Gran Reserve Viu Manent Carmenere 2009  84  69,95
 Købt ikke Gran Reserve Viu Manent Malbec 2009  80  69,95

WFV #143 – Pinot Noir Blindsmagning

Morten og Tobias bliver testet i en blindsmagning mellem tre flasker Pinot Noir. Der er tale om vine fra Argentina, New Zealand og fra det klassiske Pinot område Bourgogne i Frankrig! Alle vinene er tilsendt af Philipson Wine.

Anbefaling Vine vi smager i dette afsnit Point pris
 Godt køb Crimson Pinot Noir, New Zealand 2010  86 130
 Køb ikke Domaine de Suremain, Mercurey 2009  76 100
 Neutral Barda Pinot Noir, Argentina 2010  78 100

[portfolio_slideshow]

Hvad er din personlige holdning til Pinot? Er du mest til Bourgogne eller fra andre områder i verden?  Smid en kommentar og del din mening 🙂

Burmester – portvine til under 100 kroner

[portfolio_slideshow]

Der kommer et tidspunkt på året hvor man virkelig begynder og få lyst til portvin. Ikke at man ikke altid kan drikke portvin, men I ved hvad jeg mener. Med tågen i denne uge kom lysten. Det var et heldigt sammenfald med at Philipson Wine køre kampagne på deres Burmester portvin. Så i den forbindelse har de tilsendt os en lille weekendkasse bestående af fire flasker (dem kommer vi til). Perfekt til sådan en trist lørdag som i dag. Du undrer dig måske over at dette indlæg ikke er en video, men der var ikke mulighed for at samle flere fra redaktionen og så må undertegnede jo tage en for holdet.

Her er tale om fire portvine i den absolut prisbillige klasse. To styk i tawny stil og to styk i ruby. Vi har tidligere talt om hvad forskellen på de to stile, hvis du trænger til en update på det, så kan jeg anbefale vores indlæg om det, det er opdelt i to afsnit her og her. Vinene vi skal smage i dag er alle fra Burmester. Tawny (39,95 kr) Colheita 1998 (79,95 kr), Vintage 1998 (79,95 kr) og Late Botteled Vintage (59,95). Lad os tage dem én af gangen.

Burmester Tawny
Duften er lidt efterårs skovbund-agtig. Lidt søde nøde noter. Jeg tror måske den falder lidt over til den vamle side. Figner. En lille smule alkohol kan man også dufte. Smagen er overaskende let, og alkoholen opfører sig pænt mens den er i munden. Der er lidt når man synker. Eftersmagen er meget stille og roliig. Der er igen lidt sødlige nødenoter. Det er faktisk en OK tawny, den er ikke så sprælsk og det bliver lidt for monotont i længden. Den får 80 point. Jeg er lidt i tvivl om den skal have neutral eller godt køb. Men altså, den koster 40 kroner (!), så tvivlen må komme den til gode. Godt køb.

Burmester Colheita 1998, flasket i 2010
Klassisk colheita, dog lidt for ungt til min smag. Der kommer en del gummi og træ som den allerede har nået at suge til sig på de 12 år den har hygget sig på fadet. Den scorer 85 point af mig. Det er selvfølgelig ikke vanvittig højt – men set i lyset af sin pris, og den altså ikke er helt skæv må det betragtes som et godt køb.

Burmester Late Bottled Vintage 2003 (bottled 2009)
Late Bottled Vintage (LBV) har jeg altid været glad for. Jeg elsker ruby stilen og jeg synes at LBV som hovedregel leverer et rigtig fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet. Hvis jeg selv skal ud og købe portvin, og det ikke lige er ældre vintage til kælderen så er det LBV jeg går efter. Lad os se om denne er værd at gå efter. Den dufter ungt, men den dufter faktisk glimrende, lidt kirsebær, friske bærfrugter. Meget cremet at få ind, pæn finish, mangler lidt spræl og alkoholen er ikke helt kontrolleret. Igen en fin ting, den er noget bedre en tawny’en (men jeg er som sagt også mere til ruby). Jeg kan sagtens hygge mig lidt med den her, så den kaster jeg en solid 87 efter. Og til 60 danske kroner, så er det bestem også et godt køb.

Burmester Vintage 1998
Så lad os se om den her kan lave noget sjovt. Der noget alkohol i næsen og det skæmmer faktisk frugten. Det er rigtig ærgeligt. Der er dog en smule at komme efter, abrikos, skovbund, figner. Merry Christmas! Igen overasker det hvor cremet den er at få ind. Alkohol viser desværre sit grimme ansigt igen i munden, men hvis man forsøger at se bort fra det, så får en man et godt skud solbær, en egentlig OK finish. En del tanin også. Jeg tror at hvis jeg havde indkøbt denne flaske så ville jeg lade den ligge nogle år endnu. Den er OK, især til prisen. Men jeg tror man kan få lidt mere sjov ud af den. Hvis man vil drikke nu, så synes jeg man skal gå efter deres 1989, den koster lidt mere men er til gengæld også klasser bedre.
86 point, og er igen et godt køb.

Alt i alt vil jeg gå efter Late Bottled Vintagen. Burmester er et fornuftigt hus, der var ikke noget der var elendigt, og de har nogle rigtig skarpe priser. Man bør drikke minimum 1 flaske Burmester inden jul!

Anbefaling Vine vi smager i dette INDLÆG Point pris
 Godt Køb  Burmester Vintage 1998 86  79,95
 Godt Køb  Burmester LBV 2003 87  59,95
 Godt Køb  Burmester Colheita 1998 85  79,95
 Godt Køb  Burmester Tawny 80  39,95