WFV #32 – Vinkælderen på Skrøbelev med Poliziano & Prugneto

Morten og Rasmus har sat sig tilrette i vinkælderen på Skrøbelev, som de selv har gravet ud og sat i stand. I afsnittet snakker vi om Sangiovese, som er Mortens favorit drue, derfor tester vi naturligvis to forskellige Sangiovese vine.

Vi tester i dette afsnit følgende vine.
Vigneto di Prugneto DOC Sangiovese di Romagna 2008 – 83 point
Poliziano Vino Nobile di Montepulciano – 87 point

Læs hvad vores point repræsenterer og se hvordan vores pointskala er opbygget

Dagens værter: Morten Jørgensen & Rasmus Greis

Bolgheri, DOC & DOCG – Fortsat

Sassicaia var en af de første til at bryde ud af dette system! Istedet for at benytte sig af Sangiovese, som er toscanas hoveddrue og dengang var et krav at bruge, hvis man ville skrive DOC på sin etiket, brugte man Cabernet sauvignon, som hovedbestanddel. Til gengæld blev Sassicaia en kæmpe succes, således at den lagde starten til at Bolgheri gik fra at være ukendt vinregion ved vestkysten, til at blive tildelt en DOC – Bolgheri DOC. De vine der er blevet kendetegnet for Bolgheri, er altså overvejende på franske druer, Carbernet, Merlot og egentlig også Syrah, men kan også laves på overvejende Sangiovese. Faktisk fik Bolgheri af staten, en underzone der hedder Sassicaia DOC, da vinen havde været et yderst positivt svar udatil, for Italiens vindyrkning. Nu skal det så ikke forstås som om, at der er flere Sassicaiaer… Der er kun den ene!!

Men ud over DOC(G) og VdT, fik man i 1992 indført en oprindelsesbetegnelse, som hedder IGT (Indicazione Geografica Tipica), hvor vine som har yndet stor succes kan gå ind under og samtidig ikke opfylder kravene omkring lagring og druesammensætning mm. for DOC(G). Denne kom i kølvandet på, at der siden starten af 70erne er blevet produceret så mange top – og kultvine, der ikke opfylder kravene på DOC(G)erne. Op til 92 var der således en hel del supervine (også kaldet supertoscanere), der kun kunne markedføres under den laveste betegnelse. Dette så naturigvis underligt ud, da de både var i toppen af listen mht. kvalitet og pris. Staten kunne ikke bare læne sig tilbage og se på, så derfor blev man nød til at indfører denne her nye titel IGT.

Nu til noget der er lidt sjovere at beskæftige sig med, nemlig at smage disse dejlige vine fra Bolgheri.
Som jeg var inde på før, var Antinori ikke vilde med at kaste sig ud i noget, hvor man fik jord under neglene, i Bolgheri. Men i 1990 kom den første årgang af Guardo al Tasso.
Det er et blend af Carbernet S, Merlot og en smule syrah.
Vi var her for lidt tid siden en lille tur på Franck A i Odense, hvor vi netop fik os en flaske G.A.T. i årgang 06 da de desværre var løbet tør for 04.. BOMMER. Men det skulle nu vise sig at den sagtens kunne følge med. Rigtig lækkert strejf af det her som kun Bolgheri vinene kan komme frem med. Meget afdæmpet mokka, men blandet sammen med den her store mørke frugt. Dette dejlige blend af af frugt og mokka, blev ydermere akkomponeret af et godt overlappende strejf af fad.
Også en dejligt rund fornemmlse sad man med, når man kørte den rundt i munden, dog med store tanniner. Men hvad kan man forvente af en så stor vin fra 06.
Det var helt klart en vin med en hel del år tilbage at leve i, hvis vi ikke havde nuppet hatten af den. Dog var der en ting jeg godt kunne savne i 06´eren, hvis man holder den op imod 04 – den mangler denne her tyngde. Tyngde så man bare sidder tilbage med en følelse af, at vinen trækker helt ned i kæben og fylder munden helt med disse her noter at mørke bær og afdæmpet mokkatoner. Nu kan det så godt være jeg lyder lidt dobelmoralsk, men skidt nu med det, fordi selvom vinen har denne tyngde virker den alligevel let til bens og elegant, ikke let som en bourgogne, men let i italiensk henseende.
Lige netop denne tyngde er at finde i årgang 04 og bare for lige at sætte et kvalitetsstempel på, synes jeg at 04 G.A.T næsten kommer op på siden af Sassicaia 04. Så hvis man er til Bolgheri-stilen, vil Guardo al Tasso være et fantastisk møde!

Bolgheri, DOC & DOCG

Bolgheri, et mindre område i Italien, som beskæftiger sig med vine af franske druer. Man spurgte sig selv i 60erne, om det kunne lade sig gøre, at skabe vin her, som faktisk ville blive en succes.
Antinoris leder, Piero Antinori, som stod bag Tignanello, var skeptisk. Så der skulle forelægges et bevis for at det kunne lade sig gøre.

Svaret, eller beviset om man vil, kom i form af kultvinen Sassicaia! Sassicaia gjorde sig gældende i starten af 70erne og deltog i en blindsmagning i 1978 og vandt foran mange af de store bordeuaxer – dette var vel at mærke årgang 72… Ikke fordi, det er en stor bedrift, da andre forskellige vine har gjort det samme i tiden efter og sådan set også før.
Det var starten på det eventyr, der senere blev beskrevet fra statens side, som IGT-vine.

Italien er opdelt i større vinområder som eksempelvis Toscana og Pimonte. Disse er så igen inddelt i mindre områder som f.eks. Barolo eller Chianti. Igen er disse indelt i mindre stykker, og sådan kunne man blive ved, i nogle tilfælde to gange mere. Hvis vi tager udgangspunkt i Toscana, er der en hel del vindistrikter, eksempelvis Brunello, Bolgheri og førnævnte Chianti . Efter disse distriksnavne vil der så stå DOC, eller DOCG – henholdsvis Denominazione de Orgine Controlatta og Denominazione de Orgine Controlatta e´garantita.
DOC(G) er blot en oprindelsesgaranti. Så hvis der står “Chianti DOC” på en flaskes etiket, er det altså blot en tilkendegivelse af, at vinen kommer fra Chianti området og, mere vigtigt, at den er lavet efter foreskrifterne i det pågældende område mht. lagringtid, druesammensætning, maximalt høstudbytte osv. Hvis der så bliver tilføjet et G i enden af DOC – DOCG, vil det således indikere at vinens kvalitet er garanteret. Vinene der kommer under DOCG ligger under en skrappere kontrol, eksempelvis mindre høstudbytter. Ydermere skal DOCG-vinene igennem et smagepanel, som dog mere koncentrer sig om typicitet end direkte kvalitet!!
DOCG betegnelsen, blev indført sammen med DOC i 1963, men man tildelte først udvalgte regioner denne betegnelse i 1980. Disse regioner var Barbaresco, Barolo, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.
Imidlertidigt kan man sagtens undladde at skrive DOC(G) på flasken, selvom denne kommer fra f.eks. Bolgheri DOC området. Vinen vil i et sådant tilfælde komme til at gå under VdT – Vino da Tavola, hvor man har frit spil omkring hvilke druer, som skal i vinen og hvordan man generelt vil lave den (høstudbytter, lagring osv.). Tidligere måtte producenten hverken skrive årgang eller druesammensætning på flasken. Dette er der nu lavet om på og fra og med årgang 2008 er det tilladt.

Italien har, lige for en god ordens skyld, 316 områder, hvor der kan laves vin med DOC-stempel på flasken og kun 38, hvor der kan skrives DOCG.