WFV #156 – Bolgheri-smagning

Sassicaia, Ornellaia, Guardo al Tasso, Ca´macanda samt Castello di Bolgheri… 2004… lyder det ikke godt!?

Det synes undertegnet og resten af Winefactory staben! Det siger jo sig selv at disse vine skulle op i ringen og vise os, hvem der slog hårdest. En blindsmagning blev arrangeret – sølvpapir rundt om hver flaske og så ellers i gang:

 

Bolgheriområdet i Toscana er ikke noget særligt stort område. Det var faktisk heller ikke et synderligt vigtigt vinproducerende område indtil for ca. 35 år siden. Et område med flade sandede jorder, helt ud til vestkysten. Ikke just det område man tænkte ville give nogle af verdens mest kendte vine… ikke desto mindre så er det det, der er tilfældet i dag. Store familier fra Toscana laver hamrende god vin, på det lille stykke kystnære land.

Jeg kunne godt lige tænke mig at gå igennem de forskellige vine før jeg kommer til selv smagningens forløb.

Lad os da bare kaste os ud i Sassicaia i og med det bliver den der tager mest tekstplads. En temmelig kendt og ”kultet” vin i Italien, ja, nok en af de største 3 vine i Italien – i hvert fald på historiesiden. Det er en vin jeg har skrevet om før her på Winefactory, men dengang var det 2005 jeg kastede mig over og konkluderede at den slet ikke var klar.. Nu sad jeg med 2004 i glasset og skulle vurdere den, men det kommer jeg til.

Selve historien om Sassicaia starter tilbage i 1960erne, hvor faderen Nicolò Incisa, som er en fætter til Piero Antinori, vælger at plante nogle cabernetstokke på en skråning. Lidt for sjov og spas, men finder sidst i 60erne ud af at han gerne vil have den på markedet. Til denne mission for han hjælp af Antinoris ønolog, Giagomo Tachis, som forvandlede vinen til et hit på nogle år. Det var starten på de vine som senere skulle komme til at gå under navnet ”supertoscanere” – vine der ikke opfylder de normale krav med henblik på druesammensætning for et specifikt område som eksempelvis Chianti. Man begyndte at benytte sig af Cabernet Sauvignon og merlot samt andre internationale druer. Alt dette kan du læse mere om i det tidligere indlæg DOC(G).

Men Sassicaia er altså en vin lavet på Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og kommer fra gården Tenuta San Guido.

Godt, næste store skud på stammen er Ornellaia. Historien hertil er lidt mystisk, da gården blev grundlagt i 1981 af en af Antinori familiens medlemmer.  Han ville højst sandsynligt lave en pendant til netop Sassicaia. Det sjove indtræder så, når gården den dag i dag, bliver ejet og kørt af Antinoris rivaliserende familie Frescobaldi – et andet kæmpe vinhus.

 

 

Ornelaia bliver lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og petit Verdot. Som vi siger i videobloggen, så kan dette blend direkte sammenlignes med en venstrebreds Bordeaux.

Så har vi Ca´macanda vinen, hvor der også står en fornem herre bag, nemlig Mr. Angelo Gaja himself. Han opererer egentlig i Piemonte og lave store dyre Barbarescovine samt en stripe andre alternative topvine. Gaja er manden der gik i spidsen for brugen af små barrigs i stedet for de normale større fade i Italien. Ydermere er han også manden, som turde gå egne veje med mht. druevalg og var yderst flyvsk og eksperimenterende, når det kommer til forskellige produktionsmetoder. Og sørme om han ikke også havde styr på det med markedsføring…

 Ca´macanda Camacanda er den 3. og topvinen i en serie af bolgherivine fra Gajas hånd, de to andre hedder hhv. Ca´macanda Promis og Ca´macanda Magari. Han købte ejendommen i 1996 og laver vinene på Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Cabernet Franc. Topvinen Ca´macanda Camacanda er lavet på Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Denne vin kan således også sammenlignes med Bordeaux, ligesom Ornellaia, bortset fra det er et blend fra højre bred 😉

 

Og som om det ikke skulle være nok, så kastede vi os også lige en tur over Guardo al Tasso. Vinen GaT er førnævnte Antinoris forsøg på en top Bolgherivin – de ville selvfølgelig ikke stå tilbage, så familiens daværende rosémarker fik en opdatering og ud kom Guardo al Tasso første gang i 1990. Det specielle ved denne vin er, at man i visse årgange har valgt at smide lidt syrah i blendet.

Sidste vino vi skulle igennem var Castello di Bolgheri. Man ved godt at man er kommet til Bolgheri by, når man står og kigger op på den gamle borg fra 1200 tallet midt i byen. Det er der vist ikke noget at være i tvivl om. Noget andet er om ejerne af dette fantastiske sted kan lave ordentlig vin. Borgen og omgivelserne lover meget ;). Denne vin er den eneste jeg lige vil knytte smagenoter til, da den ikke indgår i et af de følgende afsnit:

I vores noter står der en start af mynte/krydderier og ligefrem fyringsolie og asfalt i duften, samt syltetøjsnoter. Også brændte noter og solbær! Det lyder umiddelbart genialt så man skulle tro den opførte sig lige så fantastisk i smagen, men det sker bare ikke. I mine noter står der manglende frugt og brændte noter tager for meget over… ydermere mangler den tynge dog med en fin syrer, samt tanniner. Jeg har rigtig mange gange fået vine der er super i duft, med alle disse noter af flere dimensioner, men mangler frugten i smagen. Pas på med at misforstå mig, jeg vil ikke ha en masse frugt, men hvis en vin skal mangfoldiggøre sig på noterne, så skal der være en frugt der opretholder og balancerer vinen. Det synes jeg denne vin mangler og hvis man endelig skal tage stilling til prisen, som vi normalt ikke gør, så er den overpriced! Over 400 kroner for denne vin er bare ikke godt nok! Vi scorer den 91.

Bolgheriområdet er i hvert fald et område der er værd at kigge nærmere på, men pas nu på derude, eftersom det koster penge. Jorderne i området er åndsvagt dyre, nogle af de dyreste i Italien, og derved bliver vinen også dyr! Men alligevel synes jeg helt klart at enhver, der elsker italiensk vin skal ofre de penge bare en gang og læne sig tilbage og høre fuglene synge.

Anbefaling Vine vi smager i dette afsnit Point Pris
Godt køb Guada Al Tasso 2004 96 600
Køb ikke Sassicaia 2004 89 1.500
Neutral Ornellaia 2004 94 1.000
Neutral Gaja Ca´macanda Camacanda 2004 92 800

Sassicaia 05

Så blev det endnu en gang undertegnets fødselsdag og så skal man jo ha lidt vin og helst en god en af slagsen. Nede fra kælderen sprang der en Sassicaia 05 frem.. hmm, tja barnemord vil nogle kalde det, og det er nok også det rigtige ord at bruge,  men jeg kunne altså ikke modstå fristelsen, så op kom den. Jeg har længe vaklet rundt og prædiket at dette bestemt var en af mine store favoritter, i hvert fald på min top 3, men årgang  05 faldt desværre lidt igennem.

Selv efter 5 timer på karaffel var den ikke i nærheden af hvad jeg før har smagt sassicaia kan gøre. Den var virkelig lukket, ja nærmest ingenting kom op af glasset, så allerede der  viste jeg godt hvad klokken havde slået..

Altså jo, det var skam god vin, men slet ikke deroppe hvor det ringer. Den manglede dybde og koncentration. Den blev dog bedre og man kunne godt fornemme hvad den havde i sig efter godt et kvarter i glasset, men stadig ikke noget hurra! Eftersmagen var det eneste jeg kan fremhæve af denne store vin, som faktisk var til ros.

Efter de her omtalte 5 timer på karaffel røg den tilbage i flasken, prop på og så i seng, i håbet om at den ville udvikle sig positivt. Ja udviklet blev den, men til gengæld for meget.. syren var nu for gennemtrængen og vinen var blevet lidt flad… Så desværre, intet hjalp.

Dette skal ikke forstås som en sviner til Sassi, men nærmere et hint til alle der har yngre årgange af vinen liggende i kælderen – LAD DEN LIGGE LIDT ENDNU 😉

Bolgheri, DOC & DOCG – Fortsat

Sassicaia var en af de første til at bryde ud af dette system! Istedet for at benytte sig af Sangiovese, som er toscanas hoveddrue og dengang var et krav at bruge, hvis man ville skrive DOC på sin etiket, brugte man Cabernet sauvignon, som hovedbestanddel. Til gengæld blev Sassicaia en kæmpe succes, således at den lagde starten til at Bolgheri gik fra at være ukendt vinregion ved vestkysten, til at blive tildelt en DOC – Bolgheri DOC. De vine der er blevet kendetegnet for Bolgheri, er altså overvejende på franske druer, Carbernet, Merlot og egentlig også Syrah, men kan også laves på overvejende Sangiovese. Faktisk fik Bolgheri af staten, en underzone der hedder Sassicaia DOC, da vinen havde været et yderst positivt svar udatil, for Italiens vindyrkning. Nu skal det så ikke forstås som om, at der er flere Sassicaiaer… Der er kun den ene!!

Men ud over DOC(G) og VdT, fik man i 1992 indført en oprindelsesbetegnelse, som hedder IGT (Indicazione Geografica Tipica), hvor vine som har yndet stor succes kan gå ind under og samtidig ikke opfylder kravene omkring lagring og druesammensætning mm. for DOC(G). Denne kom i kølvandet på, at der siden starten af 70erne er blevet produceret så mange top – og kultvine, der ikke opfylder kravene på DOC(G)erne. Op til 92 var der således en hel del supervine (også kaldet supertoscanere), der kun kunne markedføres under den laveste betegnelse. Dette så naturigvis underligt ud, da de både var i toppen af listen mht. kvalitet og pris. Staten kunne ikke bare læne sig tilbage og se på, så derfor blev man nød til at indfører denne her nye titel IGT.

Nu til noget der er lidt sjovere at beskæftige sig med, nemlig at smage disse dejlige vine fra Bolgheri.
Som jeg var inde på før, var Antinori ikke vilde med at kaste sig ud i noget, hvor man fik jord under neglene, i Bolgheri. Men i 1990 kom den første årgang af Guardo al Tasso.
Det er et blend af Carbernet S, Merlot og en smule syrah.
Vi var her for lidt tid siden en lille tur på Franck A i Odense, hvor vi netop fik os en flaske G.A.T. i årgang 06 da de desværre var løbet tør for 04.. BOMMER. Men det skulle nu vise sig at den sagtens kunne følge med. Rigtig lækkert strejf af det her som kun Bolgheri vinene kan komme frem med. Meget afdæmpet mokka, men blandet sammen med den her store mørke frugt. Dette dejlige blend af af frugt og mokka, blev ydermere akkomponeret af et godt overlappende strejf af fad.
Også en dejligt rund fornemmlse sad man med, når man kørte den rundt i munden, dog med store tanniner. Men hvad kan man forvente af en så stor vin fra 06.
Det var helt klart en vin med en hel del år tilbage at leve i, hvis vi ikke havde nuppet hatten af den. Dog var der en ting jeg godt kunne savne i 06´eren, hvis man holder den op imod 04 – den mangler denne her tyngde. Tyngde så man bare sidder tilbage med en følelse af, at vinen trækker helt ned i kæben og fylder munden helt med disse her noter at mørke bær og afdæmpet mokkatoner. Nu kan det så godt være jeg lyder lidt dobelmoralsk, men skidt nu med det, fordi selvom vinen har denne tyngde virker den alligevel let til bens og elegant, ikke let som en bourgogne, men let i italiensk henseende.
Lige netop denne tyngde er at finde i årgang 04 og bare for lige at sætte et kvalitetsstempel på, synes jeg at 04 G.A.T næsten kommer op på siden af Sassicaia 04. Så hvis man er til Bolgheri-stilen, vil Guardo al Tasso være et fantastisk møde!

Bolgheri, DOC & DOCG

Bolgheri, et mindre område i Italien, som beskæftiger sig med vine af franske druer. Man spurgte sig selv i 60erne, om det kunne lade sig gøre, at skabe vin her, som faktisk ville blive en succes.
Antinoris leder, Piero Antinori, som stod bag Tignanello, var skeptisk. Så der skulle forelægges et bevis for at det kunne lade sig gøre.

Svaret, eller beviset om man vil, kom i form af kultvinen Sassicaia! Sassicaia gjorde sig gældende i starten af 70erne og deltog i en blindsmagning i 1978 og vandt foran mange af de store bordeuaxer – dette var vel at mærke årgang 72… Ikke fordi, det er en stor bedrift, da andre forskellige vine har gjort det samme i tiden efter og sådan set også før.
Det var starten på det eventyr, der senere blev beskrevet fra statens side, som IGT-vine.

Italien er opdelt i større vinområder som eksempelvis Toscana og Pimonte. Disse er så igen inddelt i mindre områder som f.eks. Barolo eller Chianti. Igen er disse indelt i mindre stykker, og sådan kunne man blive ved, i nogle tilfælde to gange mere. Hvis vi tager udgangspunkt i Toscana, er der en hel del vindistrikter, eksempelvis Brunello, Bolgheri og førnævnte Chianti . Efter disse distriksnavne vil der så stå DOC, eller DOCG – henholdsvis Denominazione de Orgine Controlatta og Denominazione de Orgine Controlatta e´garantita.
DOC(G) er blot en oprindelsesgaranti. Så hvis der står “Chianti DOC” på en flaskes etiket, er det altså blot en tilkendegivelse af, at vinen kommer fra Chianti området og, mere vigtigt, at den er lavet efter foreskrifterne i det pågældende område mht. lagringtid, druesammensætning, maximalt høstudbytte osv. Hvis der så bliver tilføjet et G i enden af DOC – DOCG, vil det således indikere at vinens kvalitet er garanteret. Vinene der kommer under DOCG ligger under en skrappere kontrol, eksempelvis mindre høstudbytter. Ydermere skal DOCG-vinene igennem et smagepanel, som dog mere koncentrer sig om typicitet end direkte kvalitet!!
DOCG betegnelsen, blev indført sammen med DOC i 1963, men man tildelte først udvalgte regioner denne betegnelse i 1980. Disse regioner var Barbaresco, Barolo, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.
Imidlertidigt kan man sagtens undladde at skrive DOC(G) på flasken, selvom denne kommer fra f.eks. Bolgheri DOC området. Vinen vil i et sådant tilfælde komme til at gå under VdT – Vino da Tavola, hvor man har frit spil omkring hvilke druer, som skal i vinen og hvordan man generelt vil lave den (høstudbytter, lagring osv.). Tidligere måtte producenten hverken skrive årgang eller druesammensætning på flasken. Dette er der nu lavet om på og fra og med årgang 2008 er det tilladt.

Italien har, lige for en god ordens skyld, 316 områder, hvor der kan laves vin med DOC-stempel på flasken og kun 38, hvor der kan skrives DOCG.

Smagninger på Gambero Rosso 1. del

Som de fleste nok har bemærket så var vi tilstede ved årets Gambero Rosso Road Show. Den begivenhed gav os lejlighed til at lave en del materiale. Denne blog viser 3 små klip hvor undertegnet smager et (meget) lille udvalg af vinene der inde. Optagelserne er optaget på messe, som det kan ses. Derfor er lyden ikke i top kvalitet.

WFV #14 – Sassicaia 2006

Tenuta San Guido er, på trods af mange tror det modsatte, en forholdsvis lille vingår, med en årlig produktion på ca. 450.000 flasker. Deres flagskib er dog kendt blandt vininteresseret i hele verden, nemlig Sassicaia. En vin der er produceret druer der stammer fra Frankrig (Cabernet Sauvignon & Cabernet Franc). I Danmark bliver den forhandlet af Phillipson Wine, prisen ligger mellem 999,- og 2500,- alt efter årgang, hvilket måske lige er en tand for højt. Men Sassicaia er et brand i sig selv.

WFV #15 – Noá Sicilia IGT 2006

Cusumano San Carlo hedder gården bag denne vin, og ligger på den Syditalienske mafia ø Sicilien. Den årlige produktion er på omkring 3 mio flasker, og er derved en af de store producenter. Noá som jeg smager i denne video er produceret på den Sicilianske “nationaldrue” nero d’Avola, Merlot og Cabernet Sauvignon. Denne vin bliver ligeledes forhandlet af Phillipson Wine – prisen er ca. 200,- (ved 12 flasker)

WFV #16 – Gaja Camarcanda-Bolgheri DOC 2006

Angelo Gaja eller bare Gaja er en af kongerne når man snakker Piemonte vine såvel som italienske vine. Han indledte sit arbejde i 1961 og har fra dag et af sæt luksusvin højest – dårlige vine ville ødelægge hans image. Vinen jeg smager i dette klip er ikke hans verdenskende Barbaresco men derimod en vin fra Bolgheri området i Toscana, hvor han efterfølgende er begyndt at producere vin. Camarcanda forhandles her hjemme af Østjysk Vinforsyning (Vinoble) og står til ca. 875,-

Se med igen når 2. halvdel udkommer i den kommende uge! Indtil da kan du fx se Tobias interview med en repræsentant fra Cantine Ferrari.