Tag-arkiv: bollinger

Vintage Champagne Galore

Udgivet den af
12

Hold nu fast! Nu tager det fart!

Endnu engang stod en aften i Champagnes tegn. Div. fagfolk og glade amatører var samlet for sammen at fokusere på fire ikoniske flasker champagne. Idéen var at sammenligne to store årgange, der ligger tæt på hinanden og som samtidig har fået lidt alder. Derudover blev der smagt en mængde interessante, blinde flasker. De fire hovedflasker var:

  • Bollinger R.D. 1995
  • Bollinger R.D. 1996
  • Krug 1995
  • Krug 1996

De fire vine blev severet samtidig (et ærefrygtindgydende flight), i mellemstore glas, og det var ikke blindt for en gangs skyld. Ved første gennemgang skilte R.D. 1995 sig mest ud, og var mest åben. De andre var endnu ikke vågnet. Ved hver gennemgang voksede vinene i både duft og smag, og først ved 4-5 gennemgang, efter 2-3 timer, udtrykte vinene sig med fuld kraft og intensitet! Herunder er noterne i den rækkefølge vinene blev smagt i.
krug og rd

Bollinger RD 1995, (2.000,-)
Champagnen som først kom ud af starthullerne, og klart den mest modne af de fire. Meget dyb duft, kælder, tørret frugt, mandel, butterscotch og så en floral note der satte fedmen lidt i skak. Stadig meget dyb smag også, en meget stor smør note og et hint af salmiak.
~ 95 points.

Bollinger RD 1996, (2.000,-)
Umiddelbart en lidt mere stringent champagne end sin bror fra 1995. Byder på mere citrus og mere rugbrød. Renere, skarpere, men samtidig også mere effektfuld og intens. Masser af papaya i smagen, og et meget velafstemt skud lime. Eftersmagen er sjovere end i 95’eren. Her er det mandel og marcipan der dominerer.
~ 96 points.

Krug 1995, (2.000,-)
Dette var en vin der virkelig udfordrede. I første omgang fandt jeg den klart som den svageste af de fire champagner i heatet. Men med ilt sker der ting og sager! Stor, moden, fadlagret mersault i duften. Masser af krudt, salmiak, brioche og lidt mineralsk renhed. I smagen en fantastisk kombination af syre og mørk, mørk, mørk frugt. Fortsætter over i en flot finish, som udmunder i et nyt højdepunkt for vinen – WOW!
~ 97 points

Krug 1996, (2.500,-)
Formentlig Winefactorys favorit vin igennem tiden, og denne gang skuffede den heller ikke! Den har så vanvittig mange noter, og en udvikling i glasset der bliver ved og ved, i timevis. Næsen er røget, med havsalt, fersken, papaya, melon, remonce creme og brunet smør. Smagen er et studie i intensitet og fokus – der er simpelthen så meget nerve/energi i den, at man hvert øjeblik frygter at blive ‘blæst væk’. Som at stå med ansigtet mod en stiv kuling ved Vesterhavet. Det er eksplosiv vin! Eftersmagen af kaffe, appelsinskal og julekrydderi, bliver forlænget i det uendelige, hjulpet på vej af en fyldig syre. En vin der er svær at beskrive med ord. Det er ikke verdens billigste vin, men hvis man er interesseret i vin så er det en af de flasker man ‘skal’ smage.
~ 99 points

Nu går vi så videre til den lidt mere blandede del af smagningen. Vinene her blev serveret én af gangen og blindt.

Fleury Pere & Fils 1995 – (500,-)
Det var en vin som var meget frisk i forhold til sin alder. Rundt om bordet blev der gættet årgange omkring 1999-2002. En på samme tid krudtet og floral næse med et kraftigt frisk smør hint. Smagen i munden er knap så intens, men der er syre og der er hyldeblomst. Eftersmagen er glimrende med en omgang mandel og marcipan. Bestemt et godt køb.
~ 93 points.

guy_fleury

Pol Roger Cuvee Sir Winston Churchill 1999 (1.000,-)
En duft af lidt honning og oliven. Meget mineralsk i munden og igen honning noter. En let sødme i eftersmagen, blandet med lidt bitre noter. Man dør ikke af at drikke den, men vi havde forventet (langt) mere af Pol Rogers top cuvee.
~ 91 points

Piper Heidsieck Rare 2002 (1.400,-)
Spændende næse. Røget, vaniljesukker, lime og en nærmest lidt lakset note. Smagen er glimrende uden at have vildt mange noter. Meget behagelig fyldig eftersmag. Selvom den er meget ‘bling bling’ er det en gedigen vin. Den vandt i øvrigt førstepladsen i 2011 ved ‘Fine Champagne Magazine – Best Champagnes for 2011’. Vi er ikke helt enige, men lader det da stå et øjeblik…
~ 93 points.

Paul Bara Special Club 2002 (600,-)
Her er vi tilbage ved et mindre hus. Det var en vin som virkelig tog bordet med storm. Det var en meget, meget lækker og kompleks champagne og til prisen et rigtig godt køb. Duften var kage, kanel, toffee og havsalt. Meget stor mousse, gode æble noter og en smule fad. Eftersmagen er meget fed, med lidt smør noter. Ved anden gennemgang, 1-2 timer efter, var meget af duften desværre forsvundet.
~ 94 points

Dom Ruinart 1996 (1.400,-)
Så er vi tilbage ved en af de store drenge i klassen, og  han gør det faktisk også ganske udmærket. Vi har før været skuffede over Dom Runiart, men denne flaske var balanceret og overskudsagtig. I næsen lidt sommerlige mejeriprodukter; ymer, koldskål, citron, græs og så en smule bøgetræ. Efter lidt tid i glasset kommer der svampe i fløde, smør og vanilje. Eftersmagen går næsten over i nøddekage og citronfromage med flødeskum.
~ 94 points

Guy Charlemagne bdb 2000 (500,-)
Så kører vi ned på et lille hus igen. Flasken er sygt grim, men indholdet smager heldigvis ret godt. Gode Chardonnay noter – gylden, cremet og tydelig sur lie note. Gode kage noter og dejlig dybde. Lyse nødder i smagen. Virker behageligt moden, med god friskhed stadig. Flot rød tråd over til eftersmagen som også er dyb og nøddet.
~ 93 points

champagneorgie

Som det kan fornemmes, alt i alt en fænomenal aften!

 

Drinking Behind the Scenes

Udgivet den af
1

Vi sørger jo konstant for at udvide antallet af smagte vine, også når vi ikke optager, så vi kan lave vores anmeldelser så objektive som muligt. Det er hårdt arbejde kan I nok tro. Her kommer et lille uddrag af vine som har gjort indtryk. En del af dem blev drukket nytårsaften (som billeder måske bærer præg af).

champagne

Savart Champagne L’accomplie NV (80% PN, 20% Chardonnay), 185,-
Her har vi at gøre med et ret lille hus, og det er jo altid spændende. Herlig karakteristisk pinot noir næse, som afspejler en helt anden frugtrigdom end chardonnay-dominerede vine gør. En relativ frisk champagne, som dog viser en vis dybde hvis man smider den på store glas og lader den få lidt luft. Ikke verdens mest komplekse champagne, men et fund til de penge.
~ 89 point.

Agrapart & Fils, Terroirs NV extra brut 5 g/l (Champagne), 375,-
Igen et mindre hus, som dog nok efterhånden er mere kendt end Savart. Hér med en champagne som tidligere har taget mig med storm, og det gjorde den igen. Et fint nøddet hint, smør og mineralitet. Ikke den dybeste champagne i smagen, men den er kompleks og har en rigtig lækker struktur. En virkelig god ‘grower champagne’.
~ 92 point

Jacquesson 735 NV brut 4 g./l – 300,-
Det er en champagne vi har haft drukket tidligere, hvor den opførte sig meget anerledes. Nu virkede den til at mangle noget tyngde. Sidste jeg smagte 735 var den markant dybere i smagen. Nu virkede syren en anelse skæv. Det kommer til at lyde meget groft, men det er set i lyset af at jeg sidst var ekstremt glad for 735. Det er stadig rigtig god champagne, og har sine kvaliteter i form af en ret fornuftig eftersmag.
~ 89 points.

J. Lassalle blanc de blancs 2004 – 450,-
En meget simpel og kedelig champagne. Den har mineralitet, masser. Men det er så også det. Selvom en blanc de blancs typisk er skarp og slank, så mangler den her altså bare noget bredde og dybde. Noterne går mest i retning af sur karklud, men stilen er ikke oxidativ, så det virker skævt og mærkeligt … Den smager bare ikke særlig godt.
~80 points

Pol Roger Extra Cuvee de Reserve 2002 – 410,-
Konge år! og så sidder man bare og tænker, hvordan kan det lykkedes for et ellers velrenommeret hus at lave så kedelig champagne!?!? Der er noget mere stil over det når det engelske kongehus drikker bollinger. Igen, den har mineralitet og ikke meget andet. Den er dog ikke decideret uappetitlig som Lassalle.
~ 84 points

Bollinger RD

Bollinger RD 1996 – 2.000,-
En virkelig mørk champagne. Masser af rugbrød i næsen, men også mørk honning, ristet mokka, lidt tørret karl johan svampe og oloroso sherry. Det er en virkelig ekstrem champagne. Den har stadig en masse frugt og en meget velbalanceret syre. Åbner sig op efter noget tid i glasset, hvilket afslører at den har nogle gode år foran sig endnu. Det er en champagne som muligvis ikke er for alle, men hvis man er til den her stil, så er det en meget meget smuk oplevelse.
~ 96 point.

Louis Jadot, Clos Vougeot grand cru 2001 (Bourgogne, PN) – 800,-
Det her er fuldstændig fænomenal pinot. Der er så meget dybde og intensitet i den, at man aldrig vil skyde på at den har over 10 år på bagen. Masser af kirsebær, rødt kød og mørke røde frugter. Denne vækkede min indre pinot trang, som har været lidt i dvale de sidste måneder. Det kan godt være at Louis Jadot er et stort hus, der køber druer mange steder fra, men jeg synes helt generelt at de holder et ret højt niveau.
~ 94 point

Tensley

Tensley Syrah 2008 Colson Canyon – 240,-
I denne vin er det duften der virkelig kører showet. Ikke at smagen er ringe, men duften er virkelig lækker: masser af dybe kaffe og chokolade noter. Smagen er glimrende, men lever desværre ikke helt op til duften. Eftersmagen er fornuftig og følger fint smagen. Til de penge er det et ret fornuftigt køb, så når der kommer penge på kontoen igen skal der et par flasker i kælderen!
~ 92 point

Beychevelle 1986 Bordeaux, 4. cruBeycherville 1986

Woohaa, det er her er også en fantastisk vin. Når man en gang i mellem får en vin med lidt alder på, som er modnet så flot som denne, så er der altså ikke ret meget der kan hamle op med det. Den har et udpræget cabernet element, ikke bombet, men flot afstemt, en fin syre som på ingen måde dominerer. Masser af frugt, vi snakker brombær og modent solbær, et lille touch af blomme. Lang eftersmag. Jeg ville ikke være nervøs for at lade den ligge et par år endnu – men den tåler fint at blive drukket nu.
~ 95 point.

Cos d’estournel 2006, 2. cru
En ret sjov næse, dyrisk nærmest alá lammekød. Ret god syre i munden og lidt ristede kakao noter. Eftersmagen er klassisk, med lidt syrekant. Det er ret positivt.
~ 92 points.

Herunder kommer noter fra en smagning vi havde med de store bordeaux huses anden vine. Vi vidste hvilke vine der indgik i smagning men rækkefølge m.v. var blind. Rækkefølgen er som vanlig smagt rækkefølge.

Pavillon Rouge 2004 – 1.250,-
Chateau Margaux’ andenvin. Glimrende og egentlig ret klassisk. Sjov duft med lidt brændt gummi, muldjord og kirsebær. Smagen er i den herlige klassiske bordeaux stil, med urter (bl.a. salvie) og blyantspids. Eftersmagen følger i smagens fodspor men er desværre lidt kort.
~ 91 points.

Bahans Haut-Brion 2004 – 350,-
Haut-Brions andenvin. Lettere oxyderet næse og roser. Den lette ende. Ret kedelig smag. Eftersmagen giver noget bitterhed og er relativt grønt. Ikke en vin der på nogen måder topper.
~ 87 points.

Carruades de Lafite Rothschild 2004  – 3.200,-
Lafite Rothcilds lillebror, bestemt heller ikke billig. Smæk på duften, kaffe og choko noter. Lidt parfumeret og ret balanceret. God tyngde i smagen og  holder på nogle af de indtryk man fik fra næsen. Eftersmagen har tannin, bly og sort the. En rigtig dejlig bordeaux vin.
~ 93 points

Reserve de la Comtesse 2006 – 400,-
Frugtdreven sag, mynte og læder. Rigtig god dybde og herlig chokolade i smagen. Den virker næsten oversøisk i stilen. Eftersmagen er til den korte side desværre og alkoholen stikker lidt ud. Men overordnet set er det en aldeles glimrende vin.
~ 92 points.

Les Pagodes de Cos 2006 – 425,-
Anden vin til cos de estournel. Dette var ikke helt min kop vin. Opfattede den som lidt jammy i duften. Støvede noter i smagen. Det blev egentlig ok efter lidt tid, men eftersmagen kom aldrig helt…
~ 87 points.

Arômes de Pavie 2006 – 500,-
Andenvinen til Chateau Pavie og den eneste højrebred i sættet. En sjov lille joker. Ret glimrende vin. God stabil tobak og læder i duften. Smagen virker ret ung og burde nok ligge noget mere på langs. Eftersmagen bære også præg af at være barnemord.
~ 90 points.

Clos du Marquis 2004 – 400,-
Anden vin til leoville las casses. En vin til den lidt mere feminine side. Masser af lette hindbær i næsen. En smule mokka i smagen men ellers en let sag. Eftersmagen er overraskende afstemt, nærmest mineralsk og en del herlig blyantspids!
~ 91 points

Les Tourelles de Longueville 2004 – 319,-
Aftenens billigste vin – og samtidig en af de bedste! Masser af læder i duften, masser af frugt, dog vældig balanceret så det ikke bliver jammy på nogen måde. Bærfrugt i smagen og så kan man også godt fornemme faddet, men det er egentlig ok. Man kunne ønske sig en lidt længere finish, men den er dog i fin overensstemmelse med resten af vinen.
~ 93 points

Les Forts de Latour 2004 – 1.000,-
Andenvinen til Latour. Dette er aftenens sejrherre. Jeg kan gentage meget af det fra Les Tourelles, hvor det dog her er lidt mere komplekst og en oktav dybere nede. Smagen er lidt mere stringent, og det er sådan set også meget fint. Her har den dog en glimrende lang eftersmag, bl.a. med masser af sort the.
~ 94 points.
bordeaux

B&B

Udgivet den af
2

Nej, dette bliver ikke en anmeldelse af de ellers mange glimrende Bed & Breakfast steder i provinsen, men derimod et lille indlæg om Bollinger og Bond!

 

Bollinger og Bond

 

I anledning af premieren på James Bond opus nr. 23, SKYFALL, synes vi her på WF, at det var værd endnu engang at minde vores kære seere og læsere om champagne-kategoriens fortræffeligheder (trods det faktum, at vores seere og læsere nok er de sidste personer i Kongeriget Danmark der har behov for at blive mindet om netop dét), og nærmere bestemt om champagnehuset Bollingers fortræffeligheder. For Bond og Bollinger er et af verdens mægtigste power-par, og de tilbagevendende James Bond film er en glimrende undskyldning for at fejre gammelverden-idealer som elegance, charme og dygtighed, og samtidig feste med bobler!

James Bond – Skyfall

Af champagne-kategorien, er huset Bollinger en af de mere glimrende repræsentanter. Bollinger blev grundlagt i 1829 og er i dag et de store huse, som har bibeholdt et meget højt minimumsniveau, hvor selv deres standard NV er en rigtig god champagne-oplevelse, trods en produktion på 2-3 millioner flasker om året (afhængig af årgang).

Hvad er grunden til Bollingers succes? Et par bud kunne være:

Kontrol: Bollinger ejer selv ca. 60 % af de marker som leverer druer til deres vine, hvilket er usædvanligt for de store champagnehuse, som traditionelt mere har været købmænd, end landmænd. Denne kontrol, gør Bollinger i stand til at sikre et højt niveau af kvalitet i alle dele af vinproduktionen, fra mark til flaske.

Pinot Noir: Bollinger anses af mange for at mestre Pinot Noir i Champagne, nærmere bestemt klon/genotype nr. 386, og mange Pinot Noir fans (undertegnet inkl.) sætter pris på det høje indhold af Pinot Noir i Bollingers vine, som selv i deres NV er 60 %. Pinot Noir giver, efter min mening, den endelige champagne mere frugtdybde, mere kompleksitet, mere rygrad og karakter, og grundlæggende nogle eftertragtede duft- og smagsnoter.

Fad: Bollinger bruger fad, og dette mærkes ofte i deres brede, kraftige stil. Bollinger beskæftiger det sidste bødkerværksted i Champagne, og bruger ofte fade til den første gæring. Fadene er dog typisk ældre end tre år inden de tages i brug, for at undgå for voldsom fadpåvirkning, herunder bl.a. for at undgå overførsel af tannin fra fad til vin. Efter min mening, giver brugen af fad både mere dybde, bredde, kompleksitet og en fornemmelse af modenhed til vinene. Så længe fad-påvirkningen kontrolleres og gøres så elegant som Bollinger gør det, hvor fadet ikke maskerer frugten, så mener jeg, at dette er en af Bollingers styrker.

Som nævnt, er en anden af Bollingers helt store styrker, at huset kan lave kvalitet på mange niveauer. Bollinger Special Cuvee (NV) har både bund, bredde, fokus og elegance, og er i champagne sammenhæng stadig at regne for et godt køb. Allerede på dette niveau ses Bollingers kraftige stil, og man får som regel masser af duft og smag, med noter af rig brioche, gylden fed frugt, god citrus og mineralitet. Special Cuvee scorer 90 WF-point, og er for nylig blevet lanceret i nye flasker (http://magazine.champagne-bollinger.com/en_UK/in/back-to-1846), som faktisk er et stilskift tilbage til Bollingers flasker fra 1841.
Bollingers større vine: Grand Année, R.D. og v.v. Francaises, er i gode årgange nogle af verdens absolut bedste champagner. Specielt kan konceptet bag R.D. (Récemment Dégorgé) fremhæves: et koncept omhandlende særlig lang lagring på bærmen (”on the lees”) som Bollinger små-revolutionerede champagne-verdenen med tilbage i 1961. R.D. er typisk en af de kraftigste, mest intense champagner på markedet, ofte med vildt dybe og komplekse noter af bl.a. ristede nødder og mandler, mørk honning, karamel, marcipan, bagt æble, kandiseret appelsinskal, finristet mokka, cremede svampe, trøffel og dybe sherry-noter, alt sammen holdt i balance af en eminent syre. R.D. 1996 er i min top-ti over bedste champagner jeg har smagt, og den scorer fortjent 97 WF-point.

Bond i seng med Bollinger

Bond og Bollinger / Bollinger og Bond – denne product-placement-arketype blev grundlagt litterært i 1956 i Ian Flemings ”Diamonds are Forever”, og filmisk i 1973 i ”Live and Let Die”. Bollinger bliver opfattet som en meget ”britisk champagne” – en opfattelse som cementeres ved udnævnelsen af Bollinger som kongelig hofleverandør til det britiske hof i 1884, og, i endnu tydeligere grad vil nogen nok mene, ved rollen som James Bonds evige følgesvend siden 1956/1973.

 

Dette indlægs eksistensberettigelse findes ikke i markeringen af et nyt betydningsfuldt tiltag fra Bollingers side, og ej heller i anerkendelsen af en ny James Bond film (dersom WF ikke normalt er filmkritikere), men snarere som et led i den evige mission dét er, at få alle til at nyde livet og stræbe efter kvalitet – og som næsten direkte konsekvens, at nyde champagne!

Så hvorfor ikke rive en aften ud af kalenderen, overraske konen, manden, kæresten eller vennen, og nyde en aften i selskab med storhed – opleve Skyfall fra de dybe, røde sæder i den store mørke sal, og derefter nyde et dekadent måltid på en af byens bedre spisesteder eller hinandens selskab hjemme i stuen, med en veltempereret flaske Bollinger?

… ja, hvorfor ikke.

Champagne 1996

Udgivet den af
12

Endelig op randt dagen hvor vi skulle have vores længe ventede 96’er champagne smagning. Generelt et sæt hvor niveauet ligger højt. 1996 er i sig selv en konge årgang, læg dertil at vi har medtaget en god del af de store spillere. Winston Churchill udgik med prop. Smagningen forgik i maj 2011, og foregik semiblindt.

[portfolio_slideshow]

Duval Leroy femme 1996, ca. 900,-
Voldsom duft, smør, tropefrugt. Masser af citrus frugt og syre i smagen. Følger med over i eftersmagen hvor det dog bliver til en mere æble/pære syre ting.
~91

Dom Ruinat 1996 ca. 1.300,-
Noget ældet i duften. Smør og nødder i smagen. Fed eftersmag og en anelse bitter. På vej ned..
~90

Salon 1996 ca. 2.500
Virkelig skarp. Sodavandsis (de grønne sun lolly) og masser af kalk i duften. Kraftige bobler og en smule syntetisk ala slik og vingumme i smagen. Eftersmagen giver fornemmelse af fad, masser af frugt som banan og figner. For ung? Jeg er ikke helt med på dens popularitet.
~92

Charles Heidsieck 1996 ca. 900,-
Giver tegn på lidt alder. Toast caramel og lakrids i næsen. Lækkert. Næsen følger med i smagen, hvor det bliver en anelse mere frugt og syre. Flot finish. Waaaaau
~94+

Henriot 1996 ca. 700,-
Malt, hvede og fersken. i næsen. Svampet, youghurt osv. i smagen. Skulle lige have noget tid før den vågnede op i glasset. Men det blev ganske glimrende. Eftersmagen haltede en smule.
~94

Dom Perignon 1996 ca. 1.800,-
Jeg havde egentlig regnet med at denne ville falde fuldstændig igennem. Jeg er ikke den store d.p. fan. MEN. Udover at den muligvis var lidt ensporet var det faktisk rigtig godt. Lidt mælkeprodukt agtigt, fersken og røde bær i eftersmagen. Igen, skal have lidt luft.
~93

Jean Veselle Petit Clos 1996 ca. 500,-
Inden afsløringen havde jeg håbet dette var dp. Sikke noget tis. Smagte af æblecider og eddike. Ikke engang alkoholen blev kontrolleret.
~86

Bollinger RD 1996 ca. 1.300,-
Nu sker der noget! Virkelig kompleks. Lam. Kage. Kanel. Lakrids. Karamel. Hvede. En dejlig blanding i næsen! God syre og lidt grov i munden. Lækker lækker finish. Virkelig top top bobler.
~97

Krug 1996 ca. 2.300,-
Det bedste jeg har smagt. Så kan vi jo altid diskutere hvor meget jeg har smagt, men sådan er det jo…. Dog vil jeg sige at RD lå meget tæt på, og den er trods alt en smule billigere. Eksplosiv. Citrus, krudt. Faktisk nærmest blød i munden. saltvands noter. Citrus igen i eftersmag og flot flot frugt.
~98

Dom Perignon Rosé 1996 ca. 2.300
Endelig kom muligheden for at svine dp til. Hold da ferie en omgang crap. Det smager jo hjernedødt dårligt. Kedelig champagne blandet med middelmådig rødvin. Det er egentlig en meget rammene beskrivelse på denne. Død syg at drikke. Der må man altså gerne forvente lidt mere af en vin, til over 2.000 kroner.
~80

Champagne oplevelse af de helt store!

Udgivet den af
7

Efter flere måneders glæde og spænding, havde vi store forventninger til Champagnesmagningen hos Leisner Wine i Hellerup i midten af november. Smageprogrammet var hemmeligt, og det var ikke til at lokke noget ud af dem, selvom vi flere gange havde kontaktet dem. Tobias, Morten og jeg ankom derfor i god tid, til deres hyggelige butik, hvor vi kunne studere diverse spændende flasker i deres ”skattekammer”.

Klokken nærmede sig 19:00, og de andre smagedeltagere begyndte at dukke op, der blev gjort klar til aftenens første flaske, som blev serveret blindt. Spændende bouquet der startede i den reduktive stil, med masser af friske æblenoter, efter lidt tid i glasset blev noterne dog mere og mere ”bagte” og endte i noget der næsten kan beskrives, som en bagt æblekage med vanilje.  Alt i alt en rigtig god Champagne – 88 point.
Da den blev serveret blindt, skulle der gættes, og sjovt nok havde Tobias og jeg lige få et glas hjemme fra, som til dels mindende om denne. Gættet fra os var derfor Veuve Forny, Clos Notre Dame – som viste sig at være korrekt. For mange et ukendt hus, men de laver fantastisk Champagne!

Nu var tiden så kommet til at smagningen rigtig skulle gå i gang! Vi tog plads i deres ”kælderrum” et fint lille smagelokale, med nogle ret spektakulære flasker på væggene – der skabte en super vin-stemning fra første sekund!

Champ'

Smagningen var delt op i 3 sæt. Første sæt bestod af Diebolt Valois – Fleur de Passion 2002 en ren Blanc de Blanc ( “Blanc de Blanc = 100 % Chardonnay baseret”). En spændende Champagne at have i de perfekt formede Taittinger glas – starter med en lidt anonym duft, men med noter af både bagt brød, gær, blomster og vanilje. På tungen var det en helt anden, lagt mere eksplosiv oplevelse, vilde bobler. God frisk syre og lang frisk eksplosiv eftersmag, der blæser en tilbage i stolen – 92 point!

 Gosset Célebris 1995 tog mig lagt fra med storm, en citrus / opvaskemiddel / muggen karklud, falsk og kunstig duft. Smagen igen ret speciel, ikke på nogen måde kraftig, eftersmagen endnu engang, som en gammel sur karklud, der skulle ha’ været til vask for længst . 78 point, ikke en flaske der faldt i min smag.

Heldigvis var der overvægt af positive overraskelser i sættet, der blev rundet af med Veuve Clicquot – La Grande Dame 1998 behagelig-elegant-brød-smør-og-alligevel-frisk-æble-duft, kraftig eftersmag men mangler lidt at træde i karakter i selve smagen – alligevel 87 point.

I 2. og 3. sæt var årgangen ukendt, men navene (navnene) talte deres tydelige sprog – store Champagner var i vente!

 Perrier-Jouet – Belle Epoque 1996 har tidligere skuffet mig, ved en tidligere Champagne smagning, dengang var det 1999. Denne gang var det til gengæld superåret 1996 – det kom til at betyde glæde! Kælder, mug, citronfromage i en kraftig eksplosiv combo, der springer op ad glasset. Ligeledes stor smag – syre, æbler, med en virkelig lækker-behagelig struktur. Kanon pagne – 94 point!!

Næste Champ der stod for tur, er måske verdens største Champagne Brand – Möet & Chardon – Dom Perignon 1996. Myten, legenden, historien, brandet som alle kender. Desværre havde flasken et strejf af prop 🙁 så har valgt ikke at score den. Men man kunne fornemme noter af noget stort, bagt brød med smør, i en ellers lukket propduft.  – Dom P 1996 har jeg stadig til gode.

Sidste flaske i 2. sæt var Taittinger – Comtes de Champagne 1996 (Blanc de Blanc) syrlig frisk duft, men alligevel med et cremet element, der næsten kunne gå over i en animalsk skinke – kompleks. Fantastisk elegant, lang behagelig syrerig smag, endnu en stor Champagne, aftenen var ved at udvikle sig til en af de bedste vinoplevelser – 91 point.

Sidste sæt , og det på navnene også, største sæt. Der bliver lagt hårdt ud fra start! Louis Roederer – Cristal 1996 endnu en myte, historie og legende – om så ikke andet, så især hos de amerikanske rappere – en skuffende lukket duft, hvor der skulle arbejdes godt for at finde noter af bagerforretningen. I munden var det en vild oplevelse, vilde bobler fulde af energi, smagen beskrives bedst med ”Smooth” – den glider ned – langt større smag en duft – 91 point!

Smagning var ved at nå enden, men det var rækken af de store navne ikke. Krug vintage 1996 kom i glasset –og hvilken Champagne. Tung, mørk, gylden farve. Tyk, frisk-kælder-duft. Helt surrealistisk kraftig smag, lammende vild, vild, vild, vinøs oplevelse! Tydeligt hvad 26% Pinot Meunier gør ved Champagnen – den giver smag! Den vildeste Champagne oplevelse jeg endnu har haft, hvilket også afspejles i den højeste score jeg endnu har givet – 97 point!!!

Sidste flaske i sættet var endnu en legende Bollinger R.D. 1996 endnu en rigtig lækker, fed, stor champagne, der dog kommer til at spille en rolle i skyggen af Krug. Bollinger laver høj kvalitet, og det afspejles tydeligt i den ekstremt elegante og så alligevel kraftfulde Champagne – 94 point!

Store pagner

Til at gå hjem på var der endnu en helt blind flaske. Det var en enorm frisk oplevelse, med massere af lime/citrus noter. Mit gæt var Taittinger 1999 pga. mange noter gik igen, samtidig med at den udstrålede en enorm friskhed. Til alles store overraskelse var der Dampierre 1985! i glasset. Glimrede Champagne, der også gav anledning til slut kommentaren ”Jeg drikker fra nu af kun vin der er ældre end mig selv” – 91 point!

Fantastisk hyggelig, spændende og lærerig aften, hvor vi fik smagt mange af Champagnes sværvægtere, kun tilbage at spørge – hvor var Salon?