Ahhh Bourgogne. Det mest hjernedøde område at finde rundt i, med alle deres enkelsmarker og bynavne. Men ikke desto mindre, når man siger dette ord, ved man bare der er noget godt i vente. Næste da, for Bourgogne er om noget det distrikt, hvor man skal ligge en god slat penge for at få kvalitet. Det kan sagtens lade sig gøre at finde en Bourgognevin til omkring 100 eller 150 kr. men så skal man altså også lede længe. Og der er også en grund til at man skal hive en lidt tungere tegnebog frem. Det hele er altså ikke bare gak og gøjl, eller navn man betaler for.
Det er er et faktum, at god kvalitetsvin koster penge at lave. Der skal markarbejde til først og fremmest og jo grundigere dette gøres, desto flere timer tager det og timer koster penge. At en person skal lave et arbejde, som kvalitetsmæssigt er i orden, er én ting, men hvis dette arbejde skal gøres inden for overskuelig tid, skal vinhuset altså have flere hænder i arbejde, altså flere penge skal punges ud. Det er logik.
Så er der kælderen. Den skal også følge med tiden og holdes i stand, plus at der i de kvalitetsmæssigt bevidste producenter også skal invisteres i inventar lige fra fade til fermentorer. Igen koster dette penge at få til at løbe rundt.
Imidlertidigt er det nu marken, der er den vigtigste del af kvaliteten. Det er i marken man afgør vinens kvalitet. Ikke kun arbejdet med beskæring og mandetimer, kunstvanding mm., men sågar også beliggenheden koster penge.
Nu er det så man tænker, hvorfor skal Bourgogne så koste relativt mere end andre vine ? Svaret ligger i at der selvfølgelig er en reklamemæssig side, men ser vi bort fra den, er det en super svær drue at have med at gøre. Præcis ligesom nebbiolo fra Piemonte, Italien. Her producerer man Barolo som det ypperste og hvor mange vine har man smagt (på Nebbiolo), som kommer op på siden af en god Barolo ? Tæt på ingen er min mening. Det samme gør sig gældende i Bourgognes tilfælde. Druen kræver noget af producenten, mere end eksempelvis Merlot og Shiraz.
Og ja, man skal selvfølgelig lige huske, at Bourgognebønderne godt ved, at man ikke finder den samme Pinot Noir smag og elegance andre stederi verden! Så selvfølgelig smider de en slat oveni.
Men nu til noget andet, nemlig en specifik vin. Denne gang fra Volnay. Et område jeg igen er faldet lidt for, når samtalen falder på Bourgogne. Vinene herfra har en anden slags elegance end man finder andre steder i bourgogne. Specielt én har jeg hæftet mig ved.
Nu er jeg til den lidt flæskede stil inden for bourgogne, nogen vil måske finde det lidt upassende, men det er mig ligemeget. Denne flæskethed, hvis man kan kalde den det, har Alex Gambal i sin Volnay. Og hvis navnet lyder lidt amerikansk, ja, så gættede du rigtigt, han er fra Amerika. Derfor stiler han også efter de her lidt mere fede vine, selv i Bourgogne. Jeg smagte hans 06 forleden og blev virkelig positivt overrasket. Den mand kan lave bourgogne i særklasse. Det var i hver fald det, mine smagsløg konstaterede. Jeg vil nu sige, at man skal kunne lide denne kraftige stil. Den mangler jord og tannin for at være mere typisk bourgogne.
Bløde tanniner er en god indledning, med de typiske jorbærtoner, blandet med et godt skud fad, men dog passende. Specielt også i eftersmagen. Nogle vil måske sige en anelse ensporet, men dette synes jeg ikke gør noget, da dette ene spor faktisk kører den rigtige vej.
Men hvis man elsker Bourgogne, så tjener det sig, at tjekke Volnay området ud. Forøvrigt laver Luis Jadot også en ganske lækker Volnay.
