Jul På Vinslottet – 12. december

Velkommen til Jul På Vinslottet. Vi er nu halvvejs på vej mod Juleaften! I dagens afsnit snakker vi om en meget brugt sætning, ”Vin uden sulfitter” findes det? Er det sulfitter der giver mig hovedpine og hvad er sulfitter i det hele taget? Se også hvad julemanden eller hans nisser har haft med til os.

Smid endelig en kommentar – vi sætter pris på dem. Glædelig jul!

Vinen fra pakkekalenderen kan findes på linket herunder
Collezione di Paolo Poggerissi 2007 – point 81 – pris ca. 55,-

Du kan selvfølgelig som altid sende os en mail med din adresse, så sender vi dig en af vores flotte wine factory badges!

Har du ikke set alle afsnittene, så klik på billederne.

jul på vinslottet2 jul på vinslottet2

Jul På Vinslottet – 11. december

Velkommen til Jul På Vinslottet. Det er blevet d. 11 december. I dagens afsnit snakker vi vin, bliver kvaliteten af vin målt på, hvor meget der bliver solgt af den? Hvad har julemanden mon været med i dag?

Smid endelig en kommentar – vi sætter pris på dem. Glædelig jul!

Vinen fra pakkekalenderen kan findes på linket herunder
McGuigan Genus 4 Shiraz 2002 – point 88 – pris 169,-

Læs hvad vores point repræsenterer og se hvordan vores pointskala er opbygget hér.

Du kan selvfølgelig som altid sende os en mail med din adresse, så sender vi dig en af vores flotte wine factory badges!

Har du ikke set alle afsnittene, så klik på billederne.

jul på vinslottet jul på vinslottet2

Jul På Vinslottet – 10. december

Velkommen til Jul På Vinslottet. 10 dage er gået, der er nu kun 2 uger til jul. I dag snakker vi om italiensk vin, er det noget tyndt saftevand, hvis man ikke ofre kassen på det? Har julemanden være forbi med en flaske i dag?

Smid endelig en kommentar – vi sætter pris på dem. Glædelig jul!

Vinen fra pakkekalenderen kan findes på linket herunder
Duca di Saragnano, Vecciano 2004 – point 87 – pris ca. 99,-

Læs hvad vores point repræsenterer og se hvordan vores pointskala er opbygget hér.

Du kan selvfølgelig som altid sende os en mail med din adresse, så sender vi dig en af vores flotte wine factory badges!

Jul På Vinslottet – 9. december

Velkommen til Jul På Vinslottet. Så er det blevet 9. december. og årets julekalender for voksne sender selvfølgelig igen i dag! Vi ser i dag på det dejlige område Bourgogne – er det bare noget tyndt sprøjt, eller er det komplekse vine? Se hvad Julemanden har lagt til os dag!

Smid endelig en kommentar – vi sætter pris på dem. Glædelig jul!

Vinen fra pakkekalenderen kan findes på linket herunder
Domaine Dampt Vieilles 2006 Petit-Chablis – point 86 – pris ca. 99,- 

Læs hvad vores point repræsenterer og se hvordan vores pointskala er opbygget hér.

Du kan selvfølgelig som altid sende os en mail med din adresse, så sender vi dig en af vores flotte wine factory badges!

Har du ikke set alle afsnittene, så klik på billederne.

jul på vinslottet jul på vinslottet2

Champagne oplevelse af de helt store!

Efter flere måneders glæde og spænding, havde vi store forventninger til Champagnesmagningen hos Leisner Wine i Hellerup i midten af november. Smageprogrammet var hemmeligt, og det var ikke til at lokke noget ud af dem, selvom vi flere gange havde kontaktet dem. Tobias, Morten og jeg ankom derfor i god tid, til deres hyggelige butik, hvor vi kunne studere diverse spændende flasker i deres ”skattekammer”.

Klokken nærmede sig 19:00, og de andre smagedeltagere begyndte at dukke op, der blev gjort klar til aftenens første flaske, som blev serveret blindt. Spændende bouquet der startede i den reduktive stil, med masser af friske æblenoter, efter lidt tid i glasset blev noterne dog mere og mere ”bagte” og endte i noget der næsten kan beskrives, som en bagt æblekage med vanilje.  Alt i alt en rigtig god Champagne – 88 point.
Da den blev serveret blindt, skulle der gættes, og sjovt nok havde Tobias og jeg lige få et glas hjemme fra, som til dels mindende om denne. Gættet fra os var derfor Veuve Forny, Clos Notre Dame – som viste sig at være korrekt. For mange et ukendt hus, men de laver fantastisk Champagne!

Nu var tiden så kommet til at smagningen rigtig skulle gå i gang! Vi tog plads i deres ”kælderrum” et fint lille smagelokale, med nogle ret spektakulære flasker på væggene – der skabte en super vin-stemning fra første sekund!

Champ'

Smagningen var delt op i 3 sæt. Første sæt bestod af Diebolt Valois – Fleur de Passion 2002 en ren Blanc de Blanc ( “Blanc de Blanc = 100 % Chardonnay baseret”). En spændende Champagne at have i de perfekt formede Taittinger glas – starter med en lidt anonym duft, men med noter af både bagt brød, gær, blomster og vanilje. På tungen var det en helt anden, lagt mere eksplosiv oplevelse, vilde bobler. God frisk syre og lang frisk eksplosiv eftersmag, der blæser en tilbage i stolen – 92 point!

 Gosset Célebris 1995 tog mig lagt fra med storm, en citrus / opvaskemiddel / muggen karklud, falsk og kunstig duft. Smagen igen ret speciel, ikke på nogen måde kraftig, eftersmagen endnu engang, som en gammel sur karklud, der skulle ha’ været til vask for længst . 78 point, ikke en flaske der faldt i min smag.

Heldigvis var der overvægt af positive overraskelser i sættet, der blev rundet af med Veuve Clicquot – La Grande Dame 1998 behagelig-elegant-brød-smør-og-alligevel-frisk-æble-duft, kraftig eftersmag men mangler lidt at træde i karakter i selve smagen – alligevel 87 point.

I 2. og 3. sæt var årgangen ukendt, men navene (navnene) talte deres tydelige sprog – store Champagner var i vente!

 Perrier-Jouet – Belle Epoque 1996 har tidligere skuffet mig, ved en tidligere Champagne smagning, dengang var det 1999. Denne gang var det til gengæld superåret 1996 – det kom til at betyde glæde! Kælder, mug, citronfromage i en kraftig eksplosiv combo, der springer op ad glasset. Ligeledes stor smag – syre, æbler, med en virkelig lækker-behagelig struktur. Kanon pagne – 94 point!!

Næste Champ der stod for tur, er måske verdens største Champagne Brand – Möet & Chardon – Dom Perignon 1996. Myten, legenden, historien, brandet som alle kender. Desværre havde flasken et strejf af prop 🙁 så har valgt ikke at score den. Men man kunne fornemme noter af noget stort, bagt brød med smør, i en ellers lukket propduft.  – Dom P 1996 har jeg stadig til gode.

Sidste flaske i 2. sæt var Taittinger – Comtes de Champagne 1996 (Blanc de Blanc) syrlig frisk duft, men alligevel med et cremet element, der næsten kunne gå over i en animalsk skinke – kompleks. Fantastisk elegant, lang behagelig syrerig smag, endnu en stor Champagne, aftenen var ved at udvikle sig til en af de bedste vinoplevelser – 91 point.

Sidste sæt , og det på navnene også, største sæt. Der bliver lagt hårdt ud fra start! Louis Roederer – Cristal 1996 endnu en myte, historie og legende – om så ikke andet, så især hos de amerikanske rappere – en skuffende lukket duft, hvor der skulle arbejdes godt for at finde noter af bagerforretningen. I munden var det en vild oplevelse, vilde bobler fulde af energi, smagen beskrives bedst med ”Smooth” – den glider ned – langt større smag en duft – 91 point!

Smagning var ved at nå enden, men det var rækken af de store navne ikke. Krug vintage 1996 kom i glasset –og hvilken Champagne. Tung, mørk, gylden farve. Tyk, frisk-kælder-duft. Helt surrealistisk kraftig smag, lammende vild, vild, vild, vinøs oplevelse! Tydeligt hvad 26% Pinot Meunier gør ved Champagnen – den giver smag! Den vildeste Champagne oplevelse jeg endnu har haft, hvilket også afspejles i den højeste score jeg endnu har givet – 97 point!!!

Sidste flaske i sættet var endnu en legende Bollinger R.D. 1996 endnu en rigtig lækker, fed, stor champagne, der dog kommer til at spille en rolle i skyggen af Krug. Bollinger laver høj kvalitet, og det afspejles tydeligt i den ekstremt elegante og så alligevel kraftfulde Champagne – 94 point!

Store pagner

Til at gå hjem på var der endnu en helt blind flaske. Det var en enorm frisk oplevelse, med massere af lime/citrus noter. Mit gæt var Taittinger 1999 pga. mange noter gik igen, samtidig med at den udstrålede en enorm friskhed. Til alles store overraskelse var der Dampierre 1985! i glasset. Glimrede Champagne, der også gav anledning til slut kommentaren ”Jeg drikker fra nu af kun vin der er ældre end mig selv” – 91 point!

Fantastisk hyggelig, spændende og lærerig aften, hvor vi fik smagt mange af Champagnes sværvægtere, kun tilbage at spørge – hvor var Salon?